Skæbner

Alenefar laver smarte frisurer på sin lille datter

4. februar 2015 af Makn
Facebook
Mor plejer at være den bedste til at forvandle små pigers hår til avancerede fletninger og hestehaler. Men hvd nu hvis mor ikke er der? Greg Wickherst fra Colorado gik på den lokale frisørskole og lærte nogle tricks, så hans lille 3-årige datter også kan blære sig med smarte fletninger i børnehaven.
Greg Wickherst og datteren Izzy

Greg Wickherst fra Colorado har været skaldet det meste af sit voksenliv, så hår er ikke det, han er gået mest op i. Men når man er alenefar til en lille datter med langt hår, der gerne vil have smarte fletninger og rottehaler i børnehaven, er man nødt til at gøre noget.

Greg og Izzys mor gik fra hinanden for et år siden, og den snart 3-årige lille pige bor det meste af tiden hos sin far. Så noget var Greg nødt til at gøre, indså han. Det skriver Huffingtin Post.

Han besøgte derfor den lokale frisørskole og spurgte, om der var en studerende, der ville lære ham at sætte hår på sin datter, og inden han gik derfra vidste han alt om omvendte hestehaler, sildebensfletninger, og franske fletninger.

Nu er Greg blev rigtig ferm til hårstylingen - til stor glæde for sin datter - og han tager jævnligt flotte frisurebilleder af Izzy og deler dem på Facebook.

Udover at have lært at sætte hår er Greg også blevet mindet om, at han skal nyde hvert et minut med sin datter.

- For det varer jo ikke ved for altid, konstaterer han rigtig nok.

Alenefar laver smarte frisurer på sin datter

Sponsoreret indhold