Alice var alkoholiker og mor: Jeg levede et dobbeltliv

- Mor er bare træt. Sådan lød forklaringen, når Alice snøvlede eller væltede rundt ude i entreen. Men efterhånden som børnene blev større, kunne de godt regne ud, at deres ellers så søde og kærlige mor havde et problem. Til sidst blev problemet så stort, at de forlod hende.

Michelle husker stadig den dag, da en veninde på skolen sagde noget meget mærkeligt.

- Jeg må ikke være sammen med dig, for mine forældre siger, din mor er alkoholiker.

I Michelles ører var det et helt urimeligt rygte, som gjorde hende vred, og som straks fik hende til at forsvare sin mor. For hendes mor var ikke alkoholiker. Hun var bare træt, når hun snøvlede om aften, og når hun tumlede rundt ude i entreen.

 

Troede på mors bortforklaringer

Som barn troede Michelle nemlig på alle sin mors bortforklaringer. Dem var hendes mor, Alice Ulrichsen, nemlig ekstremt god til at servere. Ellers havde hun nok ikke formået at leve sit dobbeltliv så længe, som hun gjorde.

I årevis var Alice alkoholiker, mens hun samtidig var mor til to og pligtopfyldende bogholder på sit arbejde. Og meget længe lykkedes det hende ikke at blive afsløret. Når hun kørte børnene i skole om morgenen, holdt hun lige ind ved tanken for at købe cigaretter. Det var der jo ikke noget underligt i. Mens børnene sad på bagsædet og ventede, anede de ikke, at hun i virkelighed købte tre små flasker Gammel Dansk for at se den nye dag i øjnene. Alice sørgede nemlig altid for at parkere, så børnene ikke kunne se ind i butikken.

Læs også: Jeg bad min kollega om børn

Gemte flasker i tørretumbleren

Alice gennemtænkte i det hele taget alt, hvad hun gjorde, så hun ikke blev afsløret. Flasker blev gemt i tørretumbleren eller i undertøjsskuffen, og når der var frokostpause på arbejdet, sørgede hun altid for ikke at gå med kollegerne ned i kantinen, for hun vidste, at hendes rystende hænder omkring bestikket ville afsløre hende.

- Det var utrolig hårdt at holde den facade. Men ingen skulle kunne sætte en finger på mig, når jeg gik ud ad døren. Alkoholikeren var jo ham nede på bænken. Det var i hvert fald ikke mig, siger Alice, som hver dag kørte fra hjemmet i Randers til sit arbejde i Brabrand med alkohol i blodet. Gudskelov skete der aldrig noget. Men facaden havde hun svære og svære ved at opretholde.

Pinlig mor

Hun kunne jo ikke skjule det blå øje, som hun engang kom hjem med efter en druktur. Eller bortforklare, hvorfor hun fumlende prøvede at låse sig ind i en lejlighed, der ikke var hendes. 

Efterhånden indså Michelle, at hendes mor nok ikke bare var træt, når hun tumlede rundt derhjemme. Der var en grund til, at Michelle kunne finde tomme vinkartonner i sin mors klædeskab, og der var en grund til, at hendes mor var så pinlig, at hun næsten ikke kunne holde ud at have veninder med hjemme.

- Jeg har oplevet så mange grænseoverskridende ting med min mor. Hun havde bare ikke det der filter, som andre har, når de taler til deres børn, siger Michelle. Hun var ikke bare var flov over sin mor. Hun var først og fremmest bekymret og bange. Både for sin mors helbred. Men også på hele familiens vegne. Da Alice og børnenes far blev skilt, tog hendes druk nemlig til, og Michelle og hendes storebror tog efterhånden mere og mere afstand fra deres mor.

Læs også: Jeg elsker min utro ægtemand

Alkoholen havde taget magten

Alice var med andre ord ved at miste sine børn. De to mennesker, som betød allermest for hende i hele Verden. Det kan være svært at forstå, hvordan man kan vælge alkoholen frem for det vigtigste i sit liv, men misbruget var kommet snigende ind i Alice’ liv, og til sidst tog det magten fra hende.

Mor er blevet en anden

I julen 2012 ramte Alice bunden. Hun landede så hårdt, at hun var nødt til at ændre sit liv, hvis det skulle være værd at leve. Det gjorde Alice. Den 26. december valgte hun at gå i behandling, og hun har ikke drukket siden.

For Michelle har det haft en kæmpe betydning. Hendes mor er nærmest blevet en anden.

- Tidligere var min mor næsten altid ked af det og træt. Hun orkede ikke noget, og det rodede omkring hende. Nu er hun glad hele tiden, og hun har en helt særlig gnist i øjnene. Jeg har det utrolig godt med hende, og det er altid hende, jeg ringer til, når jeg har brug for at snakke, siger Michelle.

Ser fortiden i øjnene

Fortiden kan ingen ændre på, men selv har Alice gjort, hvad hun kunne for at se den i øjnene. Hun har lyttet på de svære historier, som både hendes søn og datter kunne fortælle. Historier om druk og upassende adfærd, som hun ikke selv husker, men som hun er nødt til at stå ved. Og så har hun undskyldt.

- Det, jeg fortryder allermest er, at det gik ud over mine børn.

Se den rørende video med Alice og Michelle øverste oppe.