Alle skulle vide sandheden

Nanna Hansen er den næstældste af fire palæstinensiske søstre, der blev sendt i pleje hos et ægtepar i Skælskør, efter at deres far slog deres mor ihjel. Men i stedet for en tryg opvækst fik børnene en hverdag med sult, ydmygelser, tæsk og sexovergreb. I dag er Nanna 29 år og har lige udgivet en bog om sit liv. I dette uddrag fra bogen er hun 16 år og vidner i retten imod sin tidligere plejefar.

Retssagen mod Gunnar varede otte dage. Og det var nøjagtig lige så rædsomt, som jeg havde frygtet. Ifølge anklageskriftet var Gunnar tiltalt for at have haft samleje med mig cirka en gang om ugen i to et halvt år – fra jeg var otte, til jeg var ti år gammel. Han var også anklaget for at have presset mig til at onanere på ham og “sutte på hans kønslem”, som det hed i anklageskriftet.

Han var desuden anklaget for at have haft samleje med Amal fire gange og for at have slået hende med flad hånd og med knytnæve samt revet hende i håret. Gunnar var ligeledes anklaget for omfattende vold og blufærdighedskrænkelse mod Sapran. Det overraskede mig ikke, at Gunnar erklærede sig uskyldig i alle tiltalerne.

Læs også: Solgt til sex som barn

Mine søstre og jeg fik ikke adgang til retssagen, mens Gunnar som den første skulle afgive forklaring. Af retsdokumenterne fremgår det, at Gunnar fortalte retten, at vi fire søstre indgik i familien på lige fod med hans egne to sønner, men at vi kun stolede på hinanden og havde svært ved at knytte os til andre mennesker på grund af vores fortid.

Gunnar afviste pure, at han og Lise brugte straf som led i opdragelsen, men vedgik, at han indimellem “tog fat i os” for at hjælpe os op på vores værelser, hvis vi havde gjort noget, vi ikke måtte. Gunnar virkede uforstående over for vores anklager om vold og overgreb, men forsøgte at skyde det hen med en bemærkning om, at det ifølge hans erfaring var meget almindeligt, at skadede børn overførte deres problemer på andre. Han sagde også, at vi piger havde en meget seksualiseret adfærd, og at Sapran for eksempel sad og onanerede til fuldt skue, mens hun så fjernsyn i den fælles stue.

Maria Skov var den næste i vidneskranken. Det var blevet besluttet, at hun skulle afhøres før os piger, så hun kunne overvære afhøringen af Amal og mig, uden at vores vidneudsagn kom til at påvirke hendes. Maria bekræftede i store træk vores udlægning af sagen og fortalte detaljeret om, hvornår hun havde underrettet kommunen om sin bekymring for, hvad vi var udsat for.

Læs også: Sigrid blev misbrugt: Jeg dræbte min far

For åbne døre

Så var det min tur. Jeg havde besluttet mig for at afgive forklaring for åbne døre. Mange havde forsøgt at tale mig fra det, men som sædvanligt var jeg ikke meget for at lytte til gode råd, når jeg først havde besluttet mig for noget. Og jeg havde besluttet, at hele verden skulle vide, hvilket svin Gunnar havde været.

Da jeg kom ind i retssalen, var den stuvende fuld. Overalt sad der mennesker, som stirrede nysgerrigt på mig. Det var dog ikke det værste. Retten havde besluttet, at Gunnar måtte blive i retssalen under min afhøring. Jeg forsøgte at ignorere ham, se lige igennem ham uden at se ham, men det lykkedes ikke ret godt. Mit hjerte hamrede hårdt og hurtigt i brystet på mig, og en kvalme bredte sig fra mit mellemgulv og langt op i halsen.

Læs også: Jeg blev seksuelt misbrugt i 16 år

Gunnars advokat rejste sig og begyndte at stille spørgsmål. Detaljerede spørgsmål om, hvilke værelser jeg havde boet på, hvor længe jeg havde boet der, og hvordan der så ud. Hun ribbede op i alle de ting, jeg i årevis havde forsøgt at gemme væk i en skuffe allerbagest i hjernens pulterkammer. Hver gang hun stillede mig et nyt spørgsmål, var jeg nødt til at dreje hovedet og se i hendes retning. Og der sad Gunnar iført cowboybukser og en mørk trøje og nedstirrede mig med let sammenknebne øjne og et foragtende drag om munden. Jeg var skræmt fra vid og sans.

Advokaten vendte og drejede mine udsagn og påpegede, at de ikke stemte overens med det, Gunnar havde fortalt retten tidligere på formiddagen. Jeg følte mig rundtosset, forvirret. Det her var værre end noget andet, jeg havde prøvet før. Langt værre end at blive afhørt af politiet, som jeg var blevet, inden de besluttede at tage sagen op.

Det gik op for mig, at advokaten forsøgte at så tvivl om min troværdighed, at hun forsøgte at få alle disse mennesker, der var til stede i retslokalet, til at tvivle på, at jeg talte sandt. Vreden boblede op i mig. Hvor vovede hun at slå mine lidelser hen som fri fantasi?

Huskede alt

Raseriet fik mig til at se lysende klart. Skuffen bagest i hjernen sprang op og væltede sit ækle indhold ud. Alt det, jeg havde forsøgt at gemme og glemme, kom til mig i klare skarpe glimt. Som istapper i frostvejr.

Jeg huskede hvert eneste rum ned i mindste detalje. Det ujævne savsmuldstapet på væggene. Det plettede grå nålefiltstæppe, der dækkede gulvet i værelset fra væg til væg. Jeg huskede fornemmelsen af at gå hen over det på bare fødder. Jeg huskede malingen, der var blevet grålig hen over vinduet. Jeg huskede lyden af Gunnar, der stønnede i mit øre og vægten af hans krop oven på mig, og jeg huskede, hvordan jeg fokuserede på hver eneste lille afskallet plet på tapetet blot for at slippe for at forholde mig til dét, der foregik i min krop.

Advokaten bad mig fortælle om den første gang, Gunnar havde forgrebet sig på mig.

Han var kommet ind på mit værelse iført en hvid undertrøje-T-shirt og boxershorts. Jeg forstod ikke, hvorfor han kom, eller hvad han ville. Han lagde sig ved siden af mig i sengen og spredte mine ben. Jeg var forvirret og skidebange. Gunnar sagde: “Nu skal vi lege en leg. Den hedder ride, ride ranke.” Jeg gik i stå. Min mund blev tør, og mine stemmebånd sandede til. Hele min brystkasse trak sig sammen, så luften sad fast i mine lunger.

Læs også: Emma kom i unåde hos farlig sekt

Truet til at tie

“Hvad skete der så,” spurgte advokaten. Jeg rystede let på hovedet, havde ikke lyst til at huske. Men hun insisterede. Min stemme knækkede over til en hvisken, da jeg sagde: “Så trængte han ind i mig.”

“Kom han?” ville hun vide, og da jeg ikke svarede, uddybede hun: ”Fik han udløsning?” Jeg rystede på hovedet. “Jeg ved det ikke. Han rejste sig bare op på et tidspunkt, gned mig ned over næseryggen med pegefingeren og sagde: “Hvis du nogen sinde fortæller det her til nogen, så slår jeg dine søstre ihjel.”

“Og Lise, hvor var hun henne?” spurgte advokaten.

“Hun var der ikke. Hun kom først ind næste morgen og så blodet i min seng og spurgte, hvorfor det var der. Jeg sagde til hende, at jeg havde haft næseblod. Hun så på mig med sådan et mærkeligt blik, som jeg ikke kunne tyde, men hun sagde ikke noget.”

Jeg tudede, da jeg forlod retssalen efter endt afhøring, Maria gik bag mig og støttede mig. Amal og Sapran ventede på mig udenfor, og de så chokerede ud over at se mig så meget ude af fatning. I deres øjne var jeg den seje storesøster, der kunne alt, og nu stod jeg flæbende og rystende og lod mig trøste af Maria. På deres beklemte ansigter kunne jeg se, at Amal og Sapran tænkte, at hvis mødet med Gunnar kunne bringe mig så meget ud af balance, hvordan ville det så ikke blive for dem.

Læs også: Far gav mig heroin

Ignorerede advarsler

Jørgen havde lejet et sommerhus, hvor mine søstre og jeg kunne være sammen og fordøje dagens begivenheder. Det var betænksomt af ham, og vi havde virkelig brug for at være sammen, så vi kunne støtte hinanden.

I de følgende dage gled en lind strøm af vidner gennem retslokalet. Pædagoger, sagsbehandlere og lærere, som jeg og mine søstre havde været i kontakt med, mens vi boede hos Gunnar og Lise eller efterfølgende. Flere af dem fortalte, at de havde indberettet deres mistanke om, at vi blev mishandlet og misbrugt til Slagelse Kommune, men at kommunen aldrig vendte tilbage og udspurgte dem yderligere om, hvad de byggede deres mistanke på. Andre fortalte, at de godt nok havde fornemmet, at alt ikke var, som det skulle være hos vores plejefamilie, men at de ikke var gået videre med det, eller at de ikke havde troet på os, når vi fortalte, at vi blev sultet eller slået.

Jørgen skulle også vidne. Han blev blandt andet udspurgt om min troværdighed, og han sagde, at man altid kunne regne med, at de ting, jeg sagde, passede 100 procent. Det lunede. Jørgen havde fuld tillid til mig, og jeg kunne stole på Jørgen.

Fem års fængsel

Retssagen endte med, at dommeren fandt Gunnar skyldig i samtlige anklagepunkter, undtagen ét – dét om at han skulle have tvunget mig til at sutte på hans lem. Han blev idømt fem års fængsel for seksuelle overgreb, blufærdighedskrænkelser og daglig vold imod mine søstre og mig. Det var præcis den straf, anklagemyndigheden havde krævet. Gunnar blev også dømt til at betale os 180.000 kroner tilsammen i erstatning.

Læs også: Jimmy blev misbrugt som barn: Jeg kommer aldrig til at tilgive min far