Skæbner

Ambulancen kom aldrig: 12-årig besvimede og blødte fra øjet

17. juni 2016 Anne Kristensen
Arkivfoto: Pantherstock
Ærøs eneste ambulance var optaget, så 12-årige Max måtte vente forgæves, da han besvimede i skolegården.

- Jeg har altid frygtet, at det ville blive et problem med én ambulance, og det blev det så, siger John Moloney til Fyens Stiftstidende.

Han er far til 12-årige Max, som tirsdag den 7. juni blev slået bevidstløs under en fodboldkamp på Ærø Friskole. Der løb desuden blod ud af hans ene øje, ligesom hans ene arm krampede.

Ambulancen var optaget

Skoleleder Henrik Mogensen ringede straks til 112 og herefter til Max' forældre, Louise og John. Sidstnævnte nåede frem til skolegården kort efter uheldet. Ambulancen derimod kom aldrig.

Pige reddet af taknemmelig kat

Efter 19 minutters forgæves venten ringede Henrik Mogensen igen til alarmcentralen, som meddelte, at Ærøs eneste ambulance var optaget. I stedet var der var en praktiserende læge og en helikopter på vej.

Da lægen dukkede op kort efter, vurderede han ifølge Fyens Stiftstidende, at han godt selv kunne tranportere Max til Ærø Sygehus, hvor den 12-årige dreng blev indlagt til observation resten af dagen.

En ambulance til over 6000 mennesker

Max havde heldvis ikke lidt de store skader, men hans far er alligevel dybt frustreret:

- Det føltes som meget lang tid, da Max bare lå i skolegården, og hjælpen ikke kom. Vi ventede og ventede. Én ambulance er ikke nok til over 6000 mennesker. Det er sund fornuft. En praktiserende læge har et helt andet fokus end det akutte beredskab, som følger med en ambulance. At der var en praktiserende læge til stede beroligede mig ikke, siger John Moloney.

Cecilie og Karoline kæmpede for livet sammen på Præstø Fjord

En bedre løsning?

Han mener, at man sagtens kan prioritere bedre, og at det ikke nødvendigvis er den billigste løsning at spare på ambulancerne:

- Jeg kan forstå, at man ikke har råd til uendelige ressourcer af professionelle ambulancereddere, men det kan umuligt være første eller sidste gang, der er brug for to ambulancer samtidig. Man kan frygte, hvilken udgang det vil få næste gang. Nu sendte de jo en helikopter i stedet, som ikke var til nogen nytte, fordi der ikke var nogen ambulance til at transportere Max hen til landingspladsen. Jeg kan ikke se, hvordan dét kan være den bedste løsning økonomisk, siger John Moloney.

8-årig redder seks mennesker, men mistede selv livet

Her sker de fleste babyulykker:

Her sker de fleste babyulykker

Sponsoreret indhold