Anjas søn fik kræft: Lukas og jeg er stærke sammen
Den 5. august 2018 blev Lukas døbt. Han havde den samme fine dåbskjole på, som hans mor og moster var blevet døbt i. Hans far bar ham ind i kirken, og hans mor så stolt til, da han fik sit navn. Det var en dejlig dag, som blev fejret sammen med familie og venner.
To uger senere sad Anja sammen med sin mor og sin seks måneder gamle søn på Viborg Sygehus og fik den værst tænkelige besked: ”Din søn har kræft”.
Læs også: 8-årige Athena blev rask: Samler ind til andre kræftsyge børn
Lukas er et mirakel
– Jeg græd og græd, da jeg fik beskeden. Jeg havde lige fået Lukas, og jeg ville ikke miste ham igen. Min mor græd også, og Lukas græd, så en af os måtte tage sig sammen, og det blev mig. Jeg har ikke grædt over for Lukas siden, for han skal tro, at jeg er stærk, siger Anja Køster, der er 28 år og sosu-assistent.
Da hun ikke har naturlig ægløsning, troede hun ikke, at hun kunne blive gravid. Derfor var det kommet som en overraskelse, da graviditetstesten viste to streger.
Selv om forholdet til faderen var ganske nyt, var Anja ikke i tvivl om, at hun ville have barnet og kalder Lukas for et mirakel.
Bule på den lille drengs hals
Det unge par havde lige købt drømmehuset i Viborg, da Anja opdagede en bule på størrelse med en bordfodbold på sønnens hals og kontaktede lægen.
– Lægerne viste i første omgang ikke, hvad det var, men da bulen vendte ind ad og rørte ved luftvejene, blev vi indlagt med det samme, fortæller Anja.
Lukas fik konstateret kræftsygdommen Neuroblastom, der årligt rammer otte-ti danske børn. Heldigvis var kræften blevet opdaget på så tidligt et stadie, at prognoserne var gode. Lukas blev straks overført til Skejby Sygehus og sat i kemobehandling.
– Det var forfærdeligt at se, at der blev sprøjtet gift ind i mit barn, men hvis han ikke fik kemoen, havde jeg ikke haft ham i dag, siger Anja og kigger kærligt på sin søn.
Læs også: Henriette fik brystkræft som 24-årig: Frygteligt ensomt at være syg
Store omkostninger
Lukas er i dag knap to år og ikke mærket af, at han har været igennem et tre måneder langt behandlingsforløb med seks gange kemo.
Som alle andre toårige tumler han glad rundt i stuen og leger med sin fjernstyret racerbil. Men for hans mor har kræftforløbet haft store omkostninger.
– Lukas’ far og jeg tacklede sorgen og bekymringerne forskelligt og voksede fra hinanden under forløbet. Samme dag, som Lukas fik sin sidste kemobehandling, gik vi fra hinanden. Det var stille og roligt, og vi er gode venner i dag, fortæller Anja.
Ensomt forløb
Hun holdt sit løfte til Lukas og stod udadtil stærk som en klippe under hele sygdomsforløbet, men hun følte sig meget ensom, fordi mange omkring hende havde svært ved at tackle sygdommen.
– Når man kommer med en skaldet baby i en barnevogn med slanger over det hele, er der ikke mange, der vil snakke med dig. Jeg så, hvordan folk gik over på det modsatte fortov, når de så mig, og det gjorde ondt, fortæller Anja.
Hun har slettet 176 venner fra sin Facebook-profil og er i dag meget bevidst om, hvem der er hendes sande venner. Selv er hun heller ikke længere den samme, som hun var før, Lukas blev syg.
– Jeg blev vred, da jeg i december læste om alle de forældre, der brokkede sig over, at deres børn ikke kunne få en Tinka-nissehue. Jeg syntes, at de i stedet skulle være glade for, at deres børn er raske, i stedet for at brokke sig over en nissehue, siger Anja bestemt.
Læs også: To-årige Johann ramt af kræft: Vores verden væltede
Anja: Er han kræftfri, kan jeg blive lykkelig igen
Lukas er i dag kræftfri, men han skal til kontrol på hospitalet de næste fem år. Han har fået fjernet sine fortænder, da kemokuren har ødelagt dem, men har ellers ingen mén efter behandlingen.
– Jeg vil gerne bare være en glad mor, men det er svært. Selv om Lukas har det godt nu, tager det lang tid at komme over det. Der er stadig en lille del af mig, der ikke kan blive rigtig glad. Måske om fem år, hvis den sidste scanning viser, at han er kræftfri, kan jeg blive lykkelig igen.
Angsten fylder
Angsten for kræftsygdommen spillede også en stor rolle, da Anja i sommer igen blev gravid med en kortvarig kæreste.
– Jeg er så meget imod abort, men jeg valgte alligevel at få en. Det var mit livs sværeste beslutning, for lægerne kunne ikke garantere mig, at jeg på grund af min lidelse vil kunne få flere børn på et senere tidspunkt, siger Anja.
Læs også: Anton legede sig væk fra kræften
Stærke sammen
Anja frygtede, at det næste barn ville blive ramt af samme kræftsygdom som Lukas, da den muligvis er arveligt betinget. Anja er ved at få tjekket sit dna for at se, om kræftsygdommen skyldes en genfejl hos hende.
– Jeg vil ikke føde endnu et barn, som skal gennemgå det samme som Lukas. Det ville jeg ikke kunne bære. Jeg er også bange for, at Lukas bliver syg igen, så jeg ikke kunne være der for det nye barn, fortæller hun ærligt.
Anjas daværende kæreste støttede hendes beslutning, men forholdet holdt ikke.
– Lige nu tror jeg, at det er bedst, at jeg er alene, så må Lukas og jeg være stærke sammen, siger Anja og smiler til sin søn.
