Anne-Mettes hemmelige misbrug: Kostvejleder på kokain
Hun havde så mange gange sagt nej, når hun blev tilbudt stoffer til fester, men denne aften var anderledes. Da tallerkenen med hvidt pulver hugget op i lange streger passerede hende, takkede hun pludselig ja og sniffede det hvide stof op gennem næsten. Amfetaminen bevægede sig op i hendes hjerne og videre ud i hendes blodbaner og fyldte hende med en ufattelig følelse af lykke. Tankerne og den angst, der plejede at hæmme hende, forsvandt, og hun følte sig uovervindelig. Hun mærkede en glæde, som hun ikke havde følt, efter at hendes far tog sit eget liv tre år tidligere.
Læs også: Se hvad stoffer gør ved dit udseende
Flugt fra virkeligheden
– Jeg har tænkt meget over, hvorfor jeg sagde ja. Det var imod alt, hvad jeg står for. Jeg er kostvejleder og har ikke lyst til at fylde min krop med kemi. Jeg var aldrig rigtig glad, men jeg turde ikke sige det højt, fordi jeg havde det hele dengang. En succesfuld karriere, en sød kæreste, dejlige venner og en fantastisk familie. Jeg tror, at min underbevidsthed prøvede at finde en flugt fra virkeligheden, siger Anne-Mette Staub, der er 28 år og bor i den sønderjyske by Toftlund.
Næste dag havde hun det rædselsfuldt og lovede sig selv, at det aldrig skulle ske igen, men tre uger senere tog hun stoffer igen.
– Min veninde blev så rasende, at hun slog mig i ansigtet, så jeg blødte, mens hun skreg, at jeg ikke skulle ødelægge mit liv, for det gik så godt for mig, fortæller Anne-Mette.
Uforløst sorg
Veninden havde ret. Det gik rigtig godt for Anne-Mette, før stofferne kom ind i hendes liv for fire år siden. Hun havde skabt sig et godt navn som kostvejleder og havde masser af følgere på de sociale medier, hvor hun bloggede om sund livsstil. Men bag facaden gemte der sig en ung kvinde, der kæmpede med en uforløst sorg over den far, der valgte at afslutte sit liv, da hun var blot 21 år.
– Det var et kæmpe chok. Jeg forstod det slet ikke, for han havde altid sagt, at han ikke forstod, at man kunne have det så dårligt, at man tog sit eget liv, som flere i hans familie havde gjort det, siger Anne-Mette.
Læs også: Hellere mor end narkoman
Højt gear uden at sørge
Efter faderens død fortsatte hun sit liv i højt gear uden at give sig selv lov til at sørge.
– I min familie har vi aldrig været gode til at tale om følelser eller give hinanden et kram. Hvis jeg var ked af det, fik jeg noget, jeg ønskede mig, så jeg kunne blive glad igen, men ting er ligegyldige, hvis man ikke har det godt indeni. Hvis man ikke får lov at have sine følelser, går kroppen til sidst i panik, forklarer Anne-Mette.
Hun udviklede en angst, der blev så voldsom, at hun endte med at flytte hjem til sin mor.
– Jeg lå bare i sengen, for jeg kunne hverken spise eller bevæge mig. Det var ganske forfærdeligt. Jeg var ikke vant til at forholde mig til mine følelser, siger hun.
Kæmpet sig op igen
Anne-Mette fik antidepressiv medicin og fik kæmpet sig på fode igen. Hun flyttede i egen lejlighed, tog en uddannelse som kostvejler og startede eget firma. Angsten slap hende aldrig helt, men så kom kokainen ind i hendes liv som det perfekte værn.
– Når jeg tog kokain, forsvandt min angst. Første gang, jeg tog det, vidste jeg instinktivt, at det ville blive en del af mit liv, for det gav mig den følelse, jeg manglede i mit liv. Verden fik farver, forklarer Anne-Mette.
Læs også: Mine børn solgte narko for mig
Kunne ikke opgive stofferne
Fra festerne flyttede kokainen ind i hverdagen, og langsomt tog stofferne styringen og sendte Anne-Mettes liv i en stadig mere destruktiv retning. Venner og familie begyndte at ane uråd, men Anne-Mette havde altid en forklaring og en undskyldning parat til at dække over sit misbrug.
– Jeg løj over for min omgangskreds og sagde, at det kun var, når jeg drak, at jeg tog stoffer. Flere gange begyndte jeg i behandling for at få fred, men i virkeligheden var jeg ikke parat til at opgive stofferne, og man kan ikke hjælpe en, der ikke selv vil hjælpes, konkluderer hun.
Tog lån til kokain
Anne-Mette drænede sit firma for penge, og når de ikke slog til, tyede hun til kvik-lån eller solgte ud af sine ting for at få penge til stoffer. På én måned brugte hun 30.000 kroner på kokain. Til sidst lukkede hun sit firma, da det bevægede sig på randen af konkurs, og flyttede igen hjem til sin mor, da der ikke længere var penge til huslejen.
Kendt misbruger
Nedturen endte først, da hun i marts 2019 kollapsede under en bytur og endte på sygehuset. Da hun efterfølgende tjekkede sin journal på nettet, fik hun et chok,
– Der var noteret, at jeg var ”kendt misbruger”. Det blev en øjenåbner for mig, for de ord kommer til at følge mig resten af livet, siger Anne-Mette.
Et andet menneske
I dag er det seks måneder siden, at Anne-Mette kom helt ud af sit misbrug. Hun har fået god opbakning fra sin kæreste, Brian, og en god terapeut, der har hjulpet hende med at få bearbejdet sin fars død og angsten.
Hun har genoptaget sit arbejde, fået en ny lejlighed og har fået betalt de fleste af sine kvik-lån ud.
– Jeg føler, at jeg har været et andet menneske i de fire år, jeg sad med næsen begravet i stofferne. Kokain giver en lykkefølelse, som er uopnåelig uden stoffer, men nu har jeg været normal i hovedet i et halvt år og kan mærke mig selv igen, og den følelse vil jeg ikke bytte for noget, understreger hun.
Selv er Anne-Mette ikke i tvivl om, hvordan det var endt, hvis hun havde fortsat sit misbrugerliv.
– Så havde jeg taget mit eget liv. Ligesom min far.
Læs også: Michael i kriminalitet og kokainmisbrug: Jeg kunne ikke sige nej
