Bare du ikke drak mor

Emma var 11 år gammel, da hendes liv forvandlede sig. Nu skulle hun ikke længere bo hos sin mor men hos sin far Brian. Pludselig var der ikke længere øl på bordet og drikkegilder i stuen. Og hver eneste dag fik Emma mulighed for at komme i skole. Og altid med en madpakke i tasken. Det var meget anderledes. Men det, der gjorde mest indtryk på Emma, var køleskabet i farens hjem i Ørsted. Hun trak endda sin veninde Louise derhen, åbnede lågen og sagde:

- Se! Der er mad!

Emma Holm er i dag blevet 15 år gammel. Hun har besluttet af stå frem for at fortælle sin barndoms rystende historie med en alkoholiseret mor, der så gerne ville være en god forælder - men ofte valgte flasken i stedet for sine børn. Nu kan hun læse sin yngste datters historie her. Og Emma er klar i mælet om sine motiver.

Min mor skal forstå

- Jeg gør det, fordi min mor skal forstå, hvordan det har været. Hvor svært det var at vokse op på den måde, siger hun.

I dag bor Emma og hendes lillebror Tobias hos deres far, Brian Holm Espersen, i et parcelhus i Ørsted på Djursland. Det har drastisk forbedret deres liv. I dag er der ingen klirrende flasker og en mor, man aldrig vidste, hvor man havde. Til gengæld har hun fået god støtte i sin bonusmor Runa Espersen, der kender til alkoholens ødelæggende konsekvenser gennem sin egen alkoholiske far. Hun ved fra sin far, hvor stor en dæmon flaskens indhold kan slippe løs.

- Jeg er så ked af, at vi ikke lang tid før har kunnet få Emma og Tobias hjem til os. Vi har forsøgt og det lykkedes også. Men det tog alt for lang tid. De har ikke fortjent at stå i det helvede så mange år, siger Runa.

LÆS OGSÅ: Flasken kom før børnene

Emma sætter sig i sofaen ved siden af Runa. Hun er først lidt tavs, men så vækker hun barndommen til live med en tyst og rolig stemme.

- Mine store søskende flyttede hjemmefra, da jeg var 9 år gammel. Så var jeg alene med Tobias og min mor. Vi levede i et kaos. Min mor drak så ofte, hun kunne komme af sted med det, og så glemte hun alt andet. Også mad til mig og Tobias. Jeg kan huske, at vi ofte ledte i alle skabene efter noget at spise. Eller penge, så vi kunne købe noget. Der var aldrig noget i køleskabet. Mange gange var der heldigvis havregryn og så kunne jeg lave havregrød. Der skulle jo bare lidt vand i, fortæller Emma.

Ofte var Emmas mor Gitte væk. Hun var i faldet i et drukgilde et sted i Randers. På et værthus eller hjemme hos en af vennerne. Nogle gange kom hun ikke hjem og Emma måtte ringe. Nogle gange blev telefonen slet ikke taget.

Valgte værtshuset

- Så gik vi ned på et af værtshusene for at lede efter hende. Nogle gange fandt vi hende. Jeg kan huske, at vi en gang stod grædefærdige og forsøgte at få hende med hjem. Men hun blev. Det var hårdt, og jeg forstår stadig ikke, hvorfor hun ikke kunne vælge os børn frem for øllen, fortæller Emma.

Det er dog ikke kun Emma, der har haft det ønske. Hendes storebror Rasmus har i dag tatoveret en tekst på sin arm. En tekst som Tobias havde skrevet i et brev til sin mor. På armen står der:

”Vælg os i stedet for øl”

Emma har boet mange forskellige steder, da hun var barn hos sin mor. Hun har ikke tal på det. Men formentlig over 10 steder.

LÆS OGSÅ: Jeg var verdens værste mor

- Jeg har faktisk aldrig haft et rigtigt hjem som her hos min far og Runa. Mange gange sov Tobias og mig bare på en sofa et sted. Nogle gange havde min mor en lejlighed, inden vi flyttede til et nyt sted. Jeg tror, det var fordi, hun ikke betalte sin husleje, fortæller Emma, der også kan huske, at hun tit blev væk fra skolen - ofte i mange uger ad gangen.

Det var hun ked af, for Emma kunne godt lide at komme i skole, men det blev sværere og sværere at følge med, når hun var væk så tit.

- Min mor orkede ikke at få os af sted. Så sad vi og så video hele dagen. Vi fik som regel noget pizza, mor havde bestilt. Vi kom aldrig rigtig udenfor, fordi mor sagde, at folk ikke måtte se os. Vi burde jo være i skole. Der var sjældent morgenmad, så mange gange startede vi dagen med at køre på McDonalds for at få noget at spise. Jeg troede, det var normalt, fortæller Emma.

Forsøgte at rydde op

Emma forsøgte nogle gange at få et mere ordentligt hjem. Sammen med Tobias ryddede hun op og støvsugede. De lagde tøjet i skufferne. Også det beskidte for ingen havde lært dem andet. Nu håbede de bare, at deres mor ville blive glad.

- Men når hun kom hjem, så lagde hun slet ikke mærke til det. Hun var ofte fuld. Jeg kunne se det med det samme i hendes øjne og på hendes gang. Så kravlede vi op i sofaen og tog dynen over os og lå helt stille. Vi vidste aldrig, hvornår hun blev sur på os, når hun var fuld, fortæller Emma.

Hun har meget sjældent haft venner med hjemme, fordi hun bange for, hvordan hendes mor ville reagere. Emma husker stadig en gang, hun vovede at tage en veninde med ind i lejligheden.

- Det skulle jeg aldrig have gjort. Da mor kom hjem, var hun fuld og opførte sig mærkeligt. Det var pinligt.

Ikke set sin mor i et halvt år

I dag har Emma ikke set sin mor et halvt år. Det telefonnummer, hun har på hende, virker ikke længere. Hun ved ikke engang, hvor hun bor. Men hun tror, hun er på Bodega Oasen i Markedsgade eller måske på Den Røde i Kristrup. Der plejer hun at drikke. Engang gik der næsten et år, inden hun så hende. Men så pludselig en dag, fik hun et brev fra hende.

- Nu ville alt blive bedre. Hun var stoppet med at drikke, havde fået en lejlighed og snart et job, stod der.

- Men det var bare løgn. Det skete aldrig, fortæller Emma.

Emmas mor har i dag mistet retten til at bo sammen med Emma og Tobias. Men hun har ret til at se dem. Syv timer hver anden søndag. Det er dog et krav, at hun blæser i en alkotester - både når hun henter og afleverer dem. Hvis hun er påvirket, får hun ikke lov at få børnene udleveret.

LÆS OGSÅ: Pia solgte sex for narko

- Det er måske derfor, jeg ikke ser hende mere, siger Emma, der er tavs et øjeblik, inden hun fortsætter:

- Jeg er ikke så ked af det mere. For nogle gange ønsker jeg slet ikke at have kontakt til hende overhovedet. Men så andre gange. Så savner jeg hende også. Hun er jo min mor. Og hun var også en god nok mor, når hun var ædru. Vi var på ture i Djurs Sommerland og i Jesperhus Blomsterpark. Det var gode ting. Hun var også god at snakke med mange gange, fortæller Emma.

I dag ved Emma godt, at hendes turbulente barndom har givet hende ar på sjælen. Men det går fremad nu. Her hos sin far, har hun fået sit helt eget værelse og flere gode venner på Auning Skole, hvor hun også klarer sig godt. Og hun glæder sig til næste skoleår, hvor hun skal starte på en efterskole ved Odder. Det har samtidig været godt for hende, at hun er kommet i en samtale-gruppe for børn af misbrugere.

Håber på behandling

- Det har hjulpet mig meget. Nu ved jeg, at der er andre, der har det som mig, siger Emma.

På telefonen finder hun nogle billeder af sin mor. Det ligner en helt almindelig familie, som hun står der med Emma og Tobias.

- Jeg tror, hun vil blive ked af at læse den her artikel. Men måske vil det også få hende til at tænke sig om, så hun vil gå i behandling. Hun er min mor og jeg elsker hende selvfølgelig. Men jeg hader også meget af det, hun har gjort, lyder det fra Emma.