Bare jeg når at se min søn

På toppen af en lille bakke i det idylliske landskab ved Sindal i Nordjylland er livet ved at springe ud. Lærketræet har fået et lysegrønt skær. På plænen slås smørblomster og anemoner om pladsen og i den lune forårsluft summer brumbasserne travlt fra blomst til blomst. I Mais mave vokser livet også. Her ligger lille Bertram og gør sig klar til at komme ud til sine forældre. Og han må gerne komme snart, for det er ikke kun livet, der er i fuld vigør i det lille husmandssted. Bertrams far er ved at dø. Den vej skal vi alle, men Glenn ved, at han ikke har langt igen.

-Det gør selvfølgelig sindssygt ondt at tale om, men det gør ikke mindre ondt ikke at tale om døden, siger 44-årige Glenn Mosbæk Hegaard.

Han og Mai har ikke sagt farvel endnu, for det er ikke tid, føler Glenn. Men de har arrangeret alle de praktiske ting i forbindelse med hans død, så Mai ikke skal være i tvivl om, hvad hun skal gøre, når det sker.

Det er mest synd for Mai, synes Glenn.

-At jeg ikke kan være der for Mai, er det, som gør mest ondt på mig lige nu. Det er Mai, som kommer til at stå med smerten. Jeg mærker jo ingenting, forklarer Glenn og sender et kærligt blik til sin tapre hustru.

Da de blev kærester dengang for to år siden, havde Glenn forsøgt at advare den 21 år yngre Mai. Hold dig væk, for jeg er syg. Men det skulle han ikke få lov til at bestemme. Mai havde talt med sin mor om hendes hjertekvaler. Skulle hun kaste sig ud i kærligheden til den mand, hun havde kendt længe og kaldte sin bedste ven, eller skulle hun undgå smerten, når sygdommen en dag ville rive ham fra hende.

Læs også: Frederik adopterede sin lillebror, da deres mor døde af kræft. Nu kæmper han selv mod sygdommmen.

-Min mor sagde, at jeg skulle kaste mig ud i det. Hvis Glenn var den mand, som kunne gøre mig lykkelig, så skulle jeg give mig selv lov til at opleve lykken, selv om den var kortvarig. Siden har vi været sammen uafbrudt. Jeg blev sygemeldt grundet graviditets gener i november og da Glenn lige efter fik ondt i brystet og vi troede, at han havde fået en blodprop, var det vigtigt for mig at være hos Glenn hele tiden. Andre vil måske synes, det er unaturligt, at vi er så meget sammen, men vi nyder det, fortæller 23-årige Mai Mosbæk Hegaard,

mens hun aer sin store mave og får røde kinder af solen. Den kaster al sin forårs kraft ned på parrets terrasse foran det husmandssted, de overtog fra Glenns far, der også døde af kræft. Udsigten fra terrassen er mageløs og forelskelsen regerer stadig i de to. Livet ville være det rene eventyr, var det ikke for kræftens grimme skygge.

Blev først bedste venner

Glenn fortæller om, da de mødtes første gang i den lokale frisørsalon, hvor Mai havde søgt en lærerplads. Der var ingen flirt i luften, men de faldt i hak og talte godt sammen. Derfor blev de venner på facebook, og da Glenn blev 40 år, spurgte han Mai, om hun ville hjælpe med servering til festen. Igen kom de to i snak. De holdt herefter kontakten og da Glenn manglede en frisk ung kvinde til at sælge et nyt tøjmærke til modebranchen, tænkte han med det samme på Mai. På en tøjmesse i Hillerød kom de to igen i snak, og Mai fortalte om sit ulykkelige parforhold. Glenn mente, at Mai skulle væk, og han tilbød, at hun kunne bo hos ham og hans kæreste, til hun havde fundet sig selv. Han havde 400 kvm, og Mai fik den ene del af huset. De behøvede ikke at se hinanden, men de kunne ikke lade være.

-Vi var nok de eneste, som ikke kunne se, at det var kærlighed. Vi talte godt sammen, og vi gik og pjattede dagen lang. Det var sjovere at være sammen end hver for sig, men da det gik op for os, hvad vi følte, forsøgte jeg at tale Mai fra det. Jeg troede, at jeg havde oplevet den ultimative kærlighed før, men det havde jeg ikke. Jeg slog op med min kæreste dagen efter jeg kyssede Mai første gang. Hun havde også set det komme. Sammen med Mai føles kærligheden bare helt anderledes let. Jeg er vant til, at være nød til at trække mig og få lidt luft alene. Sådan er det ikke med Mai. Vi er sammen 24 timer i døgnet, og det er bare dejligt, forklarer Glenn.

Glenns knude vokser om kap med Mais mave

Parrets søn kommer til juni, og Glenn kan mærke, at han nok skal få sommeren med. En ny eksperimentel medicin har forbedret hans helbred. Desværre slår den ikke hans kræft ihjel, men den giver ham energi og mindsker hans smerter. Glenn er terminal syg. Den oplysning fik parret en uge før de skulle til misdannelsesscanning. De havde ellers håbet på, at den forrige medicin kunne give Glenn mange år endnu. Den havde vist sig at holde patienter med samme type kræft kaldet Gist i live i mange år. Men desværre holdt den op med at virke for Glenn for et år siden, og knuden i Glenns mave begyndte atter at vokse.

Læs også: Blev enke og gravid på samme dag.

-Lægerne sagde, at nu kunne de ikke gøre mere medicinsk for Glenn. Han kunne få sin terminal-erklæring, men den ville han ikke have. Vi græd hele vejen hjem i bilen, og talte om, hvad vi godt kunne tænke os at nå at opleve. Vi troede jo, at vi kun havde få uger, og vi kunne godt tænke os at komme ud og spise sammen. Min løn på plejehjemmet og Glenns førtidspension rakte ikke rigtig til den slags. Men vi solgte Glenns jagt-våben, og så tog vi ud og spiste hver dag, indtil testmedicinen gav Glenn nye kræfter, fortæller Mai.

Hun skal forberede sig på at være alenemor til Bertram. De skal blive boende på husmandsstedet på toppen af bakken. Mai vil anskaffe sig nogle heste, når stedet en gang er sat i stand, så hun og Bertram ikke skal være alene. Glenn har desværre ikke kræfter til at lave hårdt fysisk arbejde, så familie og venner dukker jævnligt op for at hjælpe parret med det gamle hus. Det er dejligt at få hjælp, men det er næsten endnu bedre selv at hjælpe. For Glenn har det en kæmpe betydning, at han kan nå at gøre en forskel for andre, inden han skal herfra. Andre som bliver ramt af kræft. Han har derfor startet sin egen indsamling til Kræftens bekæmpelse, og han håber på, at pengene kan betyde, at forskningen indenfor behandling af kræft vil gå hurtigere.

Parret brænder for at hjælpe andre

-Siden jeg blev syg har jeg tænkt over, hvordan jeg kunne gøre noget for andre. Jeg er jæger, og jeg har altid ment, at vi jægere trænger til at vise, at vi ikke kun tænker på os selv. Derfor var det oplagt at benytte mit store netværk indenfor jagtbranchen til dels gøre en forskel og dels ændre jægernes dårlige til tider ry, forklarer Glenn.

Parret bruger derfor næsten al deres vågne tid på indsamlingen. De tager rundt på jagt-messer og sælger nogle meget smukke brocher, som Glenn har designet. De forestiller en grøn firkløver og i det ene blad er et rødt hjerte. Firkløveren står for held og hjertet for kærlighed. Begge dele føler både Mai og Glenn at de har haft i store mængder, på trods af den uretfærdige skæbne, der venter dem.

Hvis du vil støtte Mai og Glenns indsamling kan du donere via mobilepay på 52305062. Pengene går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Tre år før Glenn blev erklæret terminal syg, fik han en lignende besked, men snød døden i første omgang. Det var da man opdagede knuden i hans mave. Der havde lægerne sagt, at han skulle tage hjem og ordne alle fornødenheder. Der gik nok ikke mere end fjorten dage. Den besked efterlod ham i chok lige indtil en biopsi gav et andet resultat.

-lægen lagde sin arm over mine skuldre og sagde, at nogen måtte holde hånden over mig. Jeg var heldig. Min kræft var en meget sjælden slags, som selv om den havde bredt sig til leveren, havde de gode erfaringer med at holde folk i live. Det var som at få et ekstra liv, forklarer Glenn.

Da Mai og han blev kærester, var fremtidsudsigterne derfor knap så dunkle, som de er i dag. De vidste, at de nok ikke fik et langt liv sammen. Alligevel valgte de at forsøge at blive forældre, og også der var de heldige.

Havde en eneste chance for at blive forældre

-Vi havde kun en chance, inden Glenn skulle starte på den nye medicin. Han var meget dårlig af den forrige medicin, men den nye ville gøre ham steril. Min cyklus var mirakuløst forsinket. Den plejede ellers at være helt fast, men den måned var den de fem dage forskudt som betød, at lægerne kunne finde æg. Otte æg blev befrugtet, to var gode og blev sat op og et blev siddende, fortæller Mai.

Hun ville gerne være mor, og hun kunne ikke forestille sig en bedre far end Glenn. Han ville til gengæld ikke stå i vejen for sin elskedes ønske. Det kan godt være, at de ikke har fået mange år sammen, men til gengæld har de fået lov at opleve både den store kærlighed og lykken.

-Ti gode dage sammen er bedre end mange år uden den kærlighed, som jeg oplever med Mai. Nogen må også have ment, at vi skulle være forældre. Måske den samme, som holdt hånden over mig første gang jeg blev erklæret terminal. Så mange ting gik pludselig i hak, og jeg er fuldkommen tryg ved, at Mai nok skal gøre en guttermand ud af vores søn. Han vil blive en ærlig mand, som vil kunne se sig selv i spejlet, siger Glenn.

Nu håber parret bare på, at Glenn også får lov at være med til fødslen. Og det ser sådan ud. Glenn har det godt. Han kan mærke, at han får sommeren med. Og sikke en sommer, det skal blive. Deres livs sommer.

Du kan læse mere om Mai og Glenn og indsamlingen på deres facebookside som hedder: Jægere mod cancer