Bentes mand begik selvmord uden forklaring

Det kom som et chok for Bente og hendes to døtre, Line og Ditte. Deres glade og vellidte ægtemand og far, der elskede sine piger og sin kone, begik selvmord – sådan helt ud ad den blå luft. Nu sidder de tilbage med savnet, vreden og frustrationen over en masse ubesvarede spørgsmål.

Selvmord uden forklaring

Det var en morgen som alle andre. Bente var stået tidligt op for at møde på sit arbejde i rådhusets kantine i Sønderborg. Hun sad alene i køkkenet og fik sin kaffe og sin morgenmad, inden hun lidt i seks lindede på døren til soveværelset og sagde farvel til Kim. Han lå altid lidt længere.

Han skulle møde senere på sit job som pedel hos Sønderjysk Forsikring. Men denne morgen havde Kim andre planer. For da Bente var gået, stod han op. Skrev et afskedsbrev og begik selvmord.

Det er nu ni måneder siden, at Kim valgte at forlade sin familie og efterlade dem med et hav af ubesvarede spørgsmål. Hans døtre, 21-årige Line og 25-årige Ditte har stadig svært ved at forstå, hvorfor deres far valgte denne ulykkelige udgang. Det samme har 55-årige Bente Petersen. Men Bente slås også med noget andet.

– Jeg blev vred på ham. Og det er jeg stadig. Hvorfor valgte han den vej? Hvorfor bad han ikke om hjælp? Jeg er så gal på ham, fordi han bare forlod os på den måde, lyder det fra Bente.

Sad i garagen

Mareridtet for den lille familie begyndte den 3. oktober sidste år. Efter en arbejdsdag i kantinen drejede Bente bilen ind ad indkørslen til parcelhuset på Vendsysselvej. Klokken var 13.45, da hun åbnede hoveddøren, og hunden Molly logrende kom hende i møde. Men Kim var ikke at se. Hun bemærkede at gardinerne er rullet ned.

– Jeg tænker, at han sover, men han er heller ikke i soveværelset eller på kontoret, hvor han ofte sad, fortæller Bente.

Herefter tjekkede hun haven og endte foran sidste mulighed – garagen.

– Det første, der møder mig, er en frygtelig stank fra grillen. Og så ser jeg, at han sidder der. Jeg kalder på ham og tænker et øjeblik, at han sover. Men så prikker jeg til ham, og først der finder jeg ud af, at han er død. Herefter er alt i en tåge, fortæller Bente.

 

Ingen forklaring

I kladden til afskedsbrevet var der kun meget lidt hjælp at hente. Her havde Kim blandt andet skrevet: ”Kære Bente, Ditte & Line. Jeg er så uendelig ked af, at I skal gennemgå dette, men jeg er så træt, så træt”.

– Men det forklarer jo ingenting. Min far var en vellidt person, der kunne tale med alle. Når vi var i byen, tog det altid så lang tid, fordi han skulle have en snak med alle dem, han kendte. Det er bare mærkeligt. Han virkede så glad, når jeg besøgte ham og mor, fortæller Ditte.

Men der havde været problemer tidligere i Kims liv. I 2002 var han blevet irritabel og negativ. Bente havde efter længere tid med en stadig mere indelukket og til tider vred mand, tvunget ham til at gå til læge.

– Det viste sig, at han havde en depression. Han fik antidepressiv medicin, og han fik det sådan set godt igen. Men det ikke var noget, han ønskede at tale om. Og efter nogle måneder droppede han medicinen. Jeg var bekymret, men han sagde, at han havde det godt. Og sådan virkede det også. Så efterhånden lagde vi det bag os, fortæller Bente.

I dag kan hun og døtrene ikke undgå at tænke over, om depressionen fra dengang var dukket op igen. Om han igennem længere tid har gået med den helt for sig selv. 

– Men det er jo ikke til at vide. Kim var der altid for alle andre. Men han var ikke en, der selv rakte hånden ud efter hjælp, siger Line.

Den sidste lille sten

En ting var der dog sket, som var trist for Kim. Han var blevet fyret fra sit arbejde, som han holdt meget af. I 12 år havde han kun haft tre sygedage, men alligevel var der ikke plads til ham, da Sønderjysk Forsikring flyttede afdelingen til Aabenraa. Det nagede ham.

– Jeg tror, det var den lille sten, der væltede hele læsset for ham. Han har haft problemer inden, men det her var dråben. Bare han dog havde snakket om det. Bare han havde bedt om vores hjælp. Det er så trist, at det skulle gå sådan, siger Bente.

For Ditte og Line var det også indlysende, at Kim havde meget at leve for. De er opvokset som lykkelige børn i Sønderborg med årlige ferier i bedsteforældrenes sommerhus på Fanø. De husker, hvordan deres far elskede at læse historiske bøger om 1. og 2. verdenskrig. Hvordan han nød at tage billeder i naturen. Hvordan han byggede legehus til dem i haven, da de var små.

– Der var så meget godt, som burde have givet ham al mulig grund til at fortsætte. Og han går jo også glip af meget nu. Hvem skal føre os op ad kirkegulvet, når den tid kommer? Og der kommer jo også børnebørn. Far elskede børn. Jeg er sikker på, at han ville være blevet en rigtig god bedstefar, fortæller Ditte.

Søg nu hjælp mand

Bente Petersen og hendes to døtre, Ditte og Line, har besluttet at stå frem med deres historie for at sætte fokus på midaldrende mænds psykiske helbred.

– Det er svært for nogle mænd at gå til læge eller bare række hånden ud efter hjælp. Vi håber, at vores historie kan få mænd med problemer til at søge hjælp, lyder det fra Bente, der sammen med sin døtre også har en bøn til deres omgivelser.

Her kan I få hjælp

Voksne mænds selvmord er et alvorligt problem i Danmark. I medierne fokuseres der ofte på unge – og særligt unge pigers selvmordsforsøg, men rent faktisk sker langt de fleste selvmord blandt voksne mænd. 

Foreningen Forebyg Selvmord oplyser, at hver gang, der sker 10 fuldbyrdede selvmord i Danmark, er de syv begået af voksne mænd mellem 30 og 70 år. 

Går du med selvmordtanker, eller har du mistanke om, at en af dine nærmeste gør, kan du kontakte Livslinien på tlf. 70 20 12 02.

Eller gå ind på hjemmesiderne livslinien.dk eller forebygselvmord.dk, hvor der er god hjælp at hente