Bettina fik brystkræft: Man bliver ensom og bange

I 2014 fik Bettina konstateret brystkræft og måtte gennem flere operationer og kemokure. Med sygdommen fulgte ensomheden og angsten, men når nætterne var mørkest, skrev hun alle sine tanker ned. Det virkede som terapi, og i dag er digtene blevet til kunstværker.

Familien i Vestbjerg var klar til at sætte sig til bords og nyde julemiddagen, da Bettina kaldte sin mand Bo og børnene Martin og Sofie sammen. Hun havde noget alvorligt, hun blev nødt til at fortælle.

– Jeg sagde, at jeg ønskede, at vi ville få den bedste jul, for vi vidste ikke, hvad det nye år ville bringe, siger Bettina Kilt Uggerly, der er 54 år.

Læs også: Sådan forebygger du brystkræft

En knude i brystet

Bettina havde fundet en knude i sit bryst og frygtede, at det var brystkræft.

– Vi fik faktisk en rigtig god jul, selv om der blev grædt en del, fortæller Bettina, der er mor til Martin på 27 og Sofie på 23 år.

Hun havde fundet knuden i november 2013, men sagde intet til familien. Martin skulle begynde i Livgarden 1. december, og Bettina selv skulle med sin datter Sofie og hendes dansepartner Nico til VM i Riga, hvor de som det eneste par skulle repræsentere Danmark i 10-dans i ynglingerækken. Hun var bange for, at sygdommen ville påvirke de vigtige begivenheder i børnenes liv.

– Det var svært, men jeg var god til at sætte mig selv til side for andre. Som dagplejer var jeg vant til at finde det glade ansigt frem, når børnene kom, selv om jeg havde haft en dårlig morgen, forklarer hun.

Syg af kemo

Efter nytår bekræftede lægerne Bettinas grimme mistanke. Hun havde brystkræft og måtte gennem to operationer, hvor hun fik fjernet det ene bryst, seks kemokure og halvandet års efterbehandling.

– Efter operationerne sagde lægerne, at jeg var rask, men det var først med kemobehandlingerne, at jeg blev rigtig syg, siger hun.

Læs også: Fik fjernet bryster og æggestokke: Jeg ville ikke leve med frygten

Ensom og ulykkelig

Kvalme, smerter og bekymringer for fremtiden var ikke det eneste, der tyngede Bettina. Under sygdomsforløbet oplevede hun, at flere, som hun anså for tætte veninder, faldt fra. En god veninde afbrød forbindelsen over en sms, fordi hun mente, at de ’var vokset fra hinanden’.

–  Jeg følte mig ensom og ulykkelig. Jeg var rystet over, at mennesker, som jeg troede, var mine gode venner, forsvandt. Måske skyldtes det angst eller uvidenhed, eller også var det, fordi jeg altid har været den, der passede på andre og har klaret mine egne problemer selv, påpeger Bettina.

For meget tid til tankerne

Bo arbejdede i udlandet og var kun hjemme i weekenderne og hver tredje uge, så Bettina havde alt for meget tid til at tænke. 

– Fra at have arbejdet 48 timer om ugen som dagplejer var jeg nu syg 24/7. Tankerne myldrede rundt, men jeg begyndte at skrive om natten, når jeg ikke kunne sove. Det hjalp mig at få tankerne ned på skrift. Jeg tænkte meget over, hvorfor det lige var mig, der var blevet ramt, fortæller Bettina.

Læs også: Julianes mor blev ramt af kræft: Du skal nok blive rask, mor

Smiler udadtil

Bettina har altid været kreativ og fandt på at sætte sine digte sammen med billeder lavet af decoupage med servietter.

– Mine billeder er lyse, mens teksterne er mørke. Det er nok, sådan jeg er. Jeg holder de mørke tanker for mig selv, mens jeg smiler udadtil. I dag er jeg blevet mere dus med mine følelser og bedre til at sige dem højt, fordi jeg har fået dem bearbejdet gennem kunsten, siger Bettina.

Nyt fællesskab

Hun viser et billede af en romantisk have, mens teksten beskriver hendes hjem ’som et fængsel, hvor livet passerer forbi.’

Bettina fandt et malerværksted for kræftramte i Aalborg og fik stor glæde af mødet med andre kræftramte.

– Min ensomhed blev mindre, da jeg blev en del af et nyt fællesskab. Vi havde alle haft kræft og forstod hinanden. Det betød meget at kunne dele sine tanker og følelser med andre, der havde prøvet det samme, siger Bettina.

Læs også: En læser fortæller: Jeg er en glad klovn

Udstilling i et år

Bettina fik udstillet sine værker hos Kræftens Bekæmpelse. Billederne skulle kun have hængt der i en måned, men udstillingen endte med at vare i et år.

– Mange kunne genkende deres egne følelser og oplevelser i mine værker. Processen begyndte med, at jeg skulle hjælpe mig selv, men endte med at hjælpe andre, siger hun.

Væk fra afgrunden

Bettinas nyeste billede forestiller Rugbjerg Knude Fyr, og digtet slutter med ordene: ’I dag er jeg flyttet væk fra afgrunden, væk fra døden og mod mange flere år i livet.’

– Jeg har fået livet som gave og er blevet bedre til at passe på mig selv og sige nej. Min mand og jeg har aldrig været så tætte, som vi er nu. Vi er blevet mere fokuseret på, hvad vi vil bruge tiden på, for det er nu, vi skal leve.

Læs også: Efter kræftsygdommen: Jeg bliver aldrig den samme igen