Skæbner

Birgitte er Cam-girl: Jeg sælger min krop på nettet

22. august 2019 Af Claus Gjedsig, foto: Poul Anker
26-årige Birgitte er cam-girl. Det vil sige, at man på nettet kan købe sit eget show med "Dirty Darling", som hun kalder sig. Pengene bruger hun på at redde gadehunde. Men medaljen har også en bagside.

Birgitte husker datoen: 9. januar 2015 besluttede hun at læge sit liv om. Hun havde fået en uddannelse som pædagogisk assistent, men jobbene hang ikke ligefrem på træerne på hjemstavnen i Thy.

Når de faste udgifter var betalt, var der ikke meget til hende selv, for det var dyrt at leve, når man også havde to dejlige hunde.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Jeg måtte hver måned låne penge af venner og specielt min mor. Det var uholdbart, fortæller 26-årige Birgitte Brogaard, der satte sig for at finde en lettere vej at tjene penge.

Læs mere: Ofrede alt for sine børn: Mor til fire solgte sin krop og flyttede til Danmark med Niels

Ildeset i familien

Birgitte havde hørt om de såkaldte cam-girls, som man kan købe sig til at lave et show på internettet.

– Jeg brugte nogle dage på at læse om, hvad de laver, priser og så videre. Og med et nyindkøbt webkamera var banen kridtet op.

Men medaljen har også en bagside. Birgitte, der har tre søskende, alle drenge, boede til leje i et hus, hendes storebror ejede. Han smed hende simpelthen ud. De andre brødre ville ikke vide af hende. Hendes far er død af kræft. Kun sin mor har Birgitte holdt lidt kontakt med.

– Jeg stod pludselig på gaden med min kuffert, mine bøger og mine to hunde og måtte indlogere mig på et hotel. Derefter var det farvel til Thy og Vestjylland. Jeg satte kursen mod Nordsjælland.

Redder gadehunde

Birgittes hjerte har altid banket varmt for hunde. Derfor var det helt naturligt for hende at have to: Merle, en cavalier-blanding, som snart er syv år, og Mille, en seksårig samojede.

En dag sad hun og så på billeder af gadehunde, som var optaget på et internat i Hurghada i Egypten, da hendes øjne fæstnede sig ved en trebenet hund på internatet Animal Care Hurghada, som har en dansk afdeling: Hjælp Egyptiske Hunde.

– Dens øjne sagde: – Kom og hent mig. Og så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg tog det næste fly til Egypten.

Birgitte har besluttet at vie sit liv til at hjælpe gadehunde og specielt de hunde, som har det dårligt. Derfor går de fleste af hendes penge til arbejdet med hunde.

Læs også: Daniella arbejdede i årevis som prostitueret: Jeg skammer mig ikke mere

Har ingen kæreste

Birgitte bryder sig ikke om ordene sex-arbejder eller porno-stjerne.

– Jeg er cam-girl og utrolig glad for mit arbejde, hvor jeg ikke kommer fysisk i kontakt med mine kunder. Jeg er selvstændig, for der er ingen, der skal lukrere på mit arbejde. Jeg er glad for min krop og har intet imod at vise mig frem.

– Men det betyder altså også, at det er svært at have en kæreste. Sådan en har jeg da heller ikke, selv om det ikke skorter på tilbud. Jeg takker dog nej. Jeg vil være en fri fugl. Det er svært at finde et forhold, fordi de fleste har svært ved at skelne mellem den rigtige Birgitte og Birgitte på arbejde. Jeg vil ikke ændre på mig selv for at please andre. Jeg er lykkelig alene med mine hunde.

– Det vigtigste for mig er mine hunde. Og at jeg kan fortsætte arbejdet med gadehunde – ikke bare i Egypten, men også for eksempel i Thailand og Spanien.

Birgitte i tv-dokumentar

Birgitte er blevet fulgt af et tv-hold. Det er der kommet en dokumentar ud af, hvor første del af tre vises på TV 2 Play på onsdag den 28. august 2019.

Sponsoreret indhold