Blev mor efter møde med døden

Når et menneske har været helt derude, hvor livet hænger i den tyndeste tråd, kan selv de mindste oplevelser i hverdagen bringe glæde i sindet og smil på læberne. Det er 36-årige Sara Andersson et gribende og godt eksempel på.
Kørt ned af sprit- og nakobilist
Læs også: Bryllupssang vækkede døende fra koma
For 11 år siden blev hun kørt ned af en spritbilist. Det skete, da Sara var på job som politiaspirant i forbindelse med et trafikuheld. Sara fik svære fysiske og psykiske skader, da hun blev kørt ned af en narko- og spirituspåvirket bilist i vanvittig høj fart. Men Sara overlevede helt mirakuløst. Nu har hun igen overskud til at værdsætte og nyde livet.
Da hun efter lang tids sygeorlov vendte tilbage til job, spøgte hendes kollegaer på stationen med, at hun var den første politibetjent, der var vendt tilbage fra de dødes rige.
Værdsætter livet hver dag
Læs også: Dorthe Kollo fik abort som 17-årig
- Jeg er mere positiv nu end før uheldet. Jeg værdsætter i højere grad livet. I dag tænker jeg ikke på fremtiden eller dagen i morgen. Livet er nu, og det kan ændre sig på et splitsekund. Det véd jeg alt om, siger Sara Andersson.
Med sin lille datter Amanda på armen, fortæller den unge mor fra den sydsvenske by Åled om ulykkens konsekvenser, og om de svære år bagefter. Hun husker intet fra det øjeblik, hun blev ramt af spritbilisten, og indtil hun flere uger efter vågnede af koma på sygehuset i Lund. Hun blev ved sammenstødet kastet mere end 20 meter gennem luften, og landede i en grøft.
Store skader på hovedet
Læs også: Lille pige hjælper kræftramte børn
På hospitalet kunne lægerne konstatere store skader på blandt andet Saras hoved. Efter en 25 timer lang operation kunne fastslog lægerne, at de fysiske skader var omfattende og alvorlige. Lægerne kunne intet fortælle om den tilstand, Sara ville være i, når hun vågnede af komaen. Hvis hun vågnede. I dag er den viljestærke og livsglade kvinde tilbage på jobbet på politistationen. Men hver gang hun ser sig i spejlet, minder arret på hagen og det kunstige øje hende om den skæbnesvangre dag, da hun var tæt på at sige farvel til livet.
Fredag den 28. november 2003 tegnede til at skulle blive en helt almindelig dag for Sara. Hun skulle have aftenvagt hos politiet, og hyggede sig om dagen med blandt andet en ridetur på sin hest. Der var kun få uger til, at hun var færdig med sin aspiranttid hos politiet, og derefter skulle udnævnes til betjent. Da det tidspunkt indtraf, lå Sara stadig i koma.
Sammen med en kollega blev Sara kaldt ud til en bilbrand i byen Laholm syd for Halmstad. Branden var slukket, da betjentene nåede frem, men der var opsat vejspærringer med udrykningsfartøjer og massevis af blå blink. Pludselig blev stilheden brudt af en bil i rasende høj hastighed. Den kørte i vejsiden tværs gennem afspærringen, og ramte Sara med voldsom kraft. Hun havde ikke en chance for at nå i sikkerhed inden sammenstødet.
Hverken puls eller åndedræt
Læs også: Kommende brud løj sig kræftsyg
En brandmand fandt den bevidstløse politiaspirant i en grøft 23 meter borte. Sara havde hverken åndedræt eller puls.
Den hårdt kvæstede kvinde havde svære kvæstelser i hovedet, og lægerne måtte blandt andet fjerne hendes ene øje. Hun havde brækket begge ben og andre lemmer. "Jeg bliver holdt sammen af metalplader og skruer", sagde hun med et anstrengt smil til kollegaerne, da hun flere måneder efter ulykken var på politistationen for at hilse på sine kollegaer.
Saras mor, Ingrid Andersson, fulgte sammen med familie og venner, blandt andre Saras kæreste, Niklas Rånge, bekymret med i lægernes og psykologernes kamp for fysisk og psykisk at genopbygge det hårdt ramte spritbilistoffer. Ingrid Andersson fortæller, at hun først flere måneder efter ulykken fik et lille håb om, at Sara en dag ville kunne leve et almindeligt liv igen.
- Da Sara blev vækket af sin koma, blev hun sat i en kørestol, og kørt ud i en korridor på sygehuset i Lund. Da hun så mig, rakte hun armene frem mod mig, gav mig et stort knus og sagde "mor". Da vidste jeg, at vi ville få vores datter tilbage. Hun er bare så stærk, så stærk, siger Ingrid Andersson.
Langvarig genoptræning
Læs også: Rugemor tilgiver hjerteløse forældre
Sara startede efter hospitalsindlæggelsen på en langvarig genoptræning. Et par måneder efter ulykken oplevede hun et stort øjeblik, da hun sammen med sin kæreste blev udnævnt til betjent, og fik overrakt politiskiltet. Hun startede på job med at passe telefoner, men langsomt blev hun sluset ind i alle former for politiarbejde. I foråret 2013 fik hun datteren Amanda og gik på barsel.
Allerede 1. januar 2014 var hun tilbage som betjent. For Sara er der ingen tid at spilde. Livet skal leves her og nu. I morgen er det måske for sent. Det véd hun bedre end de fleste.
Bilisten blev dømt for sprit- og narkokørsel, for grov legemsbeskadigelse, og for at have optrådt groft skødesløst i trafikken. Han fik en fængselsstraf på 2 år og 6 måneder. En straf, som Sara finder alt for lav. Men hun laver ikke lovene. Sara holder blot øje med, at de bliver overholdt, så andre ikke kommer ligeså galt til skade, som hun gjorde.
