Blev stalket i 18 måneder: Jeg blev en skygge af mig selv

Hovedet er tungt efter en lang dag på arbejde, og mens den lumre bus bevæger sig gennem de københavnske gader, glæder hun sig bare til, at hun kan slænge sig på sofaen i lejligheden på Østerbro. Cyklen har i flere dage været punkteret, men alligevel er bussen et rart helle, for hver morgen, når hun satte sig på sadlen, kunne hun se ham følge efter sig et stykke væk.

Bussen nærmer sig hendes stop, og pludselig mærker hun en hånd på sin skulder. Hendes krop føles, som om den bliver lam, og da hun vender sig om, får hun sine bange anelser bekræftet.

– Hej, siger han.

Eydis svarer ikke, og da hun forlader bussen, ved hun godt, at hun ikke er alene. For skridtene bag sig har hun hørt så mange gange før.

– Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Uanset hvad jeg gjorde, blev han jo ved med at være der. Nogle gange græd han, andre gange truede han, og til sidst lod jeg være med at reagere. Jeg håbede jo på, at han på et tidspunkt ville give op. At der ville gå så lang tid, havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet, fortæller 44-årige Eydis Dali fra sin lejlighed uden for København.

Paraderne var nede, og lysten til at date fik Eydis til at downloade appen Tinder.

Kort tid efter var der et match. Den 50-årige mand med det blændende smil skrev hurtigt til hende, og efter et par dage med beskeder frem og tilbage var tiden kommet til at mødes.

Alle blev charmeret

Med spænding i kroppen så Eydis manden komme gående, og til hendes lettelse lignede han sig selv fra billederne. Snakken gled let, og da de forlod hinanden med et kram, glædede Eydis sig allerede til at se ham igen.

Forholdet udviklede sig hurtigt, og han mødte både hendes veninder og datteren, der alle blev charmeret.

Men da hun en dag kiggede på sin Facebook-app, undrede hun sig. Da de matchede på Tinder, havde de fem fælles venner på Facebook, men da hun nogle dage senere kiggede, havde de pludselig 50. Alligevel valgte hun at slå det hen.

Men som tiden gik, begyndte han at forandre sig. Da de en dag skulle vente på en, der læssede sin bil på en parkeringsplads, gik han amok. Han begyndte at råbe og skrige i bilen, mens hans ene datter sad på bagsædet.

– Selv om det var en virkelig mærkelig opførsel, tænkte jeg, at han havde haft en dårlig dag. Når jeg tænker tilbage, skulle mine alarmklokker nok have ringet, men han var jo for det meste stadig sød og charmerende, fortæller Eydis.

Bekymrede veninder

Men da hun en aften var i byen med sin date og en gruppe veninder, gik det for alvor op for hende, at der var noget helt galt.

– Jeg kan huske, at en af mine veninder bekymret sagde til mig, at han altså var lidt underlig. Den aften virkede det, som om han prøvede at gøre mig jaloux og gav mine veninder utrolig meget opmærksomhed, så da min veninde udtrykte sin undren, ville jeg bare hjem, fortæller Eydis, der hoppede ind i en taxa, hvor hendes date fulgte efter.

Da hun sagde, at hun ville tage hjem alene, accepterede han det ikke. Han hoppede ud af taxaen på hendes adresse, og selv om hun lukkede hoveddøren bag sig, gav han ikke op. Det lykkedes ham at komme ind i opgangen, og kort tid efter kunne hun høre ham pusle ved brevsprækken.

– Han skiftevis råbte og græd, men jeg var egentlig ikke bange. Jeg tænkte bare, at det var lidt trist, og at han jo bare var forelsket og ikke i stand til at håndtere det, fortæller Eydis.

Næste morgen var han væk, og Eydis var fast besluttet på, at det tre måneder lange forhold var slut. Men da hun gav udtryk for, at hun ikke ville se ham igen, begyndte en lavine af opkald og sms’er.

Forfulgt overalt

”Hvad fanden bilder du dig ind… ? Det er okay, hvis du hader mig nu!! Ja du har smadret mit kærlighedsliv og ødelagt mig indvendig… Du har ’faket’ vores elskov… Jo jeg HADER dig… Din lort”.

Det var bare en af de mange beskeder, Eydis modtog.

I den efterfølgende tid oplevede hun, hvordan han stod et stykke væk, når hun cyklede på arbejde, og hun kunne se, at han fulgte efter. Der blev sendt blomster til hendes arbejdsplads, og da hun en morgen kom ud til sin cykel, kunne hun se, at den var piftet. Sideløbende ringede og skrev han til hendes veninder og hendes datter, hvor han prøvede at tegne et billede af sig selv som et offer.

– Det var ekstremt ubehageligt, for jeg følte, at jeg konstant blev overvåget, og jeg havde meget svært ved at stole på andre, fortæller Eydis, der fra at være en udadvendt kvinde, der elskede at lægge makeup og gå i stiletter, begyndte at klæde sig anonymt.

Når hun gik på gaden, så hun ned i jorden, og efterhånden blev byture skiftet ud med sofaen.

– Jeg blev en skygge af mig selv, og jeg havde ikke lyst til at være omkring andre mennesker. Jeg blev mistroisk over for dem, jeg kendte, for jeg vidste, at han var god til at manipulere.

Skiftede bopæl og job

Til sidst blev det for meget for hende, og hun kontaktede politiet, men udsigten til at få stoppet den mand, der hver dag gjorde livet til et helvede, havde lange udsigter. Først efter at hun havde skrevet hans aktiviteter ned i et stykke tid, kunne de gøre noget. I stedet kontaktede hun Dansk Stalking Center, der rådgav hende om, hvordan hun skulle agere.

Men uanset hvilke forholdsregler Eydis tog, ville han ikke forsvinde, og da hun den dag i bussen mærkede hans hånd på hendes skulder, vidste hun, at hun måtte tage et drastisk valg. Hun endte med at skifte bopæl og arbejde.

– Jeg havde sådan brug for at lukke døren til det her mareridt og starte på en frisk, for jeg havde det virkelig psykisk skidt, fortæller Eydis, der nogle gange kunne bryde ud i gråd uden grund.

To gange så hun sin stalker på parkeringspladsen foran sit nye arbejde, men derefter har hun ikke set ham.

Hjælper andre

Det er nu fire år siden, at det 18 måneder lange stalkingforløb begyndte. Gennem gruppesamtaler har hun fået bearbejdet sine oplevelser, og selv om hun gerne ville have været det foruden, har hun valgt at bruge oplevelsen konstruktivt. Hun har netop udgivet bogen ”#stop stalking – sådan håndterer du en stalker” for at hjælpe andre, der står i den situation, som hun selv har stået i.

– Man begynder jo at tvivle på sin egen mavefornemmelse. Noget kan måske virke forkert eller underligt, men han kan få dig til at føle, at det er din egen skyld. Selv om der ikke har været fysisk vold, føles det, som om man bliver psykisk voldtaget. Det er der ingen, der fortjener.

Ude og Hjemme har forsøgt at kontakte Eydis’ stalker, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.