Blev stjålet som baby: Maria fandt sandheden som voksen

24. november 1980 stod ægteparret Birgit og Bengt Olsson i Stockholms lufthavn og ventede på at få deres største ønske opfyldt. Da de gik derfra, havde de Maria i armene. En skøn lille pige på godt fire måneder, som de havde adopteret fra Chile.

Fra den dag begyndte et harmonisk familieliv hjemme i den lille svenske by Fröseke i Småland, hvor Maria voksede op med kærlighed, tryghed, fodbold og stærke fællesskaber.

Hun fik præcis den opvækst, et barn kunne ønske sig. Problemet var bare, at Maria faktisk ikke var fire måneder, den dag hun landede i den svenske lufthavn. Og at hele adoptionsforløbet byggede på en løgn og en iskold forbrydelse, som havde efterladt hendes biologiske mor fortvivlet og knust tilbage i Chile. Alt det anede Maria Nilsson og hendes svenske forældre ikke noget om. Og der skulle komme til at gå mange år, før Maria selv begyndte at dykke ned i forløbet og ane en anden sandhed.

Ville aldrig kunne forlade sit eget barn

Faktisk var det først, da hun selv blev mor, at spørgsmålene om hendes egen oprindelse for alvor begyndte at trænge sig på.

– Jeg havde også haft en mor, som havde født mig. Men som opgav mig. Jeg ville da aldrig kunne forlade mit barn, og jeg kunne ikke forstå, hvad min biologiske mor havde tænkt.

Falske oplysninger

Behovet for at kende sin biologiske mors baggrund voksede sig endnu større, da Maria nogle år efter blev mor igen, og denne gang valgte hun at kontakte den organisation, som i sin tid havde formidlet adoptionen. Men det var nogle triste og skræmmende informationer, der blev præsenteret for Maria. Ifølge organisationens dokumenter var Marias biologiske mor en ung og uansvarlig kvinde, der ikke brød sig om sit barn, og som ikke engang vidste, hvem faren var. Hun havde udsat sin datter for omsorgssvigt, og Maria havde derfor været underernæret og alvorlig syg, da myndighederne havde taget sig af hende.

Frygt for at arve sin mors værste sider

Det var naturligvis en chokerende beskrivelse for Maria, som frygtede, at morens personlighed ville gå i arv til hende selv.

– Jeg så min mor som et umenneskeligt væsen. Så jeg spekulerede på, hvem jeg egentlig selv var. For der er er jo altid en genetisk arv. Havde jeg fået de træk af min mor? Havde jeg bare bygget en facade op om, hvem jeg egentlig var? Var jeg inderst inde også et uempatisk væsen?

Læs også: Zanna måtte opgive sit gamle liv: Vil ikek være et offer

Noget passede ikke

Det var tunge tanker, Maria gik med. Men samtidig var der noget andet, der rumsterede. For der var noget, der ikke stemte i beskrivelsen. For eksempel at Maria havde været alvorlig syg.

– Ifølge mine svenske forældre var jeg frisk og velnæret, da jeg kom til Sverige, fortæller Maria, som dog lod tvivlen hvile. Af hensyn til sit eget bedste ville hun ikke grave videre.

Ville til bunds i sagen

Men det var der andre, der gjorde. 10 år senere kom det nemlig frem i medierne, at der var foregået utallige ulovlige adoptioner i Chile under Pinochet. Her var børn ligefrem blevet stjålet fra deres mødre, og det fik Maria til at vende tilbage til sin gamle tvivl. Noget stemte ikke. Og nu ville både hun og hendes svenske forældre altså til bunds i sagen. Maria fandt derfor frem til en hjemmeside, hvor en chilensk gruppe frivilligt hjalp børn, der var blevet adopteret fra Chile i 1970’erne og 80’erne, med at finde deres biologiske rødder. Maria gav dem sit identitetsnummer og bad dem søge efter hendes mor.

Vi har fundet din mor

Kun en uge efter tikkede en besked ind på Marias telefon en sen aften, da hun var på vej i seng. Beskeden var fra den chilenske organisation, og den ændrede alt.

– Vi har fundet din mor. Hun græd og græd og sagde, at de stjal dig fra hende, stod der.

Det viste sig, at Marias biologiske mors historie var en helt anden end den, Maria havde fået 10 år tidligere.

Moren havde været fattig, da hun fik Maria, og i et forsøg på at finde et job havde hun afleveret sin datter til et sted med børnepasning. Her skulle den lille pige være en uge, mens moren søgte arbejde, og hun kom hver dag tilbage for at amme hende. Men pludselig en dag var stedet lukket, da hun ankom. Og hendes barn var væk.

Ledte desperat efter sin datter

Den fortvivlede mor ledte desperat efter sin datter sammen med politiet, militæret og hospitalet. Ingen kunne finde den lille pige. Eller give hende et svar på, hvad der var sket. Derfor blev Marias mor ved med at lede.

Hun glemte aldrig sin lille pige, som var kommet til verden 5. maj 1980. En dato, som kom bag på Maria, da hun hørte den. Hun havde altid troet, at hun havde fødselsdag 5. juli, som der havde stået i adoptionspapirerne. Men det var i virkeligheden den dag, Maria var blevet stjålet fra sin mor.

Besked om flere søskende

Nye sandheder væltede frem. Heldigvis var mange af dem lykkelige nyheder. Det viste sig, at Maria havde en fire år ældre søster og to yngre brødre.

Maria var selvfølgelig chokeret over den virkelighed, der pludselig åbnede sig for hende. Hendes biologiske mor var ikke en forfærdelig kvinde, men derimod en kærlig mor, der var blevet berøvet sin datter og tvunget til at leve med et frygteligt traume.

– For mig var det en blanding af både glæde og vrede. Glæde over at have fundet min mor og mine søskende. Og vrede over, at jeg er blevet bedraget og i mange år har levet med nogle helt forkerte forestillinger om min oprindelse.

Kontakt med søster

En uge efter opdagelsen modtog Maria pludselig en ny besked: ”Hej Maria, jeg er din søster,” stod der på spansk. Det var hendes søster, der ønskede kontakt. Hun skrev også, at hun boede i Santiago og havde tre børn. Og hurtigt begyndte de to søstre at tale sammen og prøve at komme frem til fælles træk mellem dem. En lighed var klar: De var begge bange for at flyve.

Læs også: Min mor blev myrdet af sin kæreste

Tolken kunne ikke holde tårerne tilbage

Sproget var selvfølgelig en barriere, fordi søsteren kun talte spansk, men da de en uge efter besluttede at mødes over et videolink, havde Maria en tolk ved sin side. Visse ting behøver dog ingen oversættelse. Da kameraet i Chile kørte hen over rummet, dukkede en ny person op. Nemlig Marias mor. Gensynet mellem mor og datter fik med det samme begge kvinder til at lægge håndfladerne mod skærmbilledet. Det var næsten som at røre hinanden. Og nu kunne selv tolken ikke holde tårerne tilbage.

Den dag fortalte Marias mor og søster, hvor meget de havde sørget over Maria, og hvor meget de gennem årene havde talt om, hvordan hun havde det. De fortalte selvfølgelig også, hvor glade de var for at se hende, og hvor højt de elskede hende.

Siden har Maria haft løbende kontakt med sin mor og sine tre søskende. Men endnu har det ikke været muligt at tage til Chile og møde dem.

Flyttet sin fødselsdag

Nu har Maria flyttet fejringen af sin fødselsdag til 5. maj, hvor hun i virkeligheden blev født.

– 5. juli var dagen, hvor jeg blev bortført. Den er der ingen grund til at fejre.

Det vigtigste er selvfølgelig, at Maria endelig fandt ud af sandheden om sin biologiske mor, og hvad der virkelig skete dengang i Chile i 1980.

Systematisk barnerov

I svenske medier er det kommet frem, at der under Pinochets styre i Chile blev bortadopteret børn mod deres forældres vilje og viden. Fra svensk side findes der nu en regeringsudredning, der redegør for, hvad der skete af ulovlig adoption fra Chile i 1970’erne og 1980’erne.

Ifølge BBC drejer det sig om tusinder af børn, der blev ulovligt bortadopteret fra deres hovedsageligt fattige familier til USA og Europa. Sandsynligvis også til Danmark.

Tyverierne af børn foregik på forskellige måder. Det var for eksempel almindeligt, at et barn blev erklæret dødt ved fødslen, uden at forældrene fik mulighed for hverken at se eller at begrave deres døde barn efterfølgende. Tyverierne af børn kunne også foregå, når forældrene efterlod deres barn i dagpleje, mens de arbejdede. Når de kom tilbage, var barnet væk.

En større strafferetlig efterforskning om ulovlige adoptioner er i øjeblikket i gang i Chile.