Bliv rask mor

Wærhaug får det værre og værre, men hun nægter at give op. Nu rejser hun til Mexico for at få en stamcelleoperation.

– Jeg kan mærke sygdommen blive værre dag for dag. Medicinen fungerer ikke længere. Det eneste, der kan bremse udviklingen, er en stamcelleoperation. Det, der holder mig gående, er drømmen om at se mine børn vokse op, siger Camilla Wærhaug, 37, fra Nannestad i Norge.

Læs også: Liza måtte fortælle sin lillebror, at deres mor lå for døden

Camilla var som ung en dygtig håndboldspiller. I dag kan den kønne mor til to knapt gå. Hun er uddannet specialpædagog, men kan ikke længere arbejde.

Allerede som 20-årig mærkede hun, at der var noget galt.

– Det havde snurret i benene nogle dage, og jeg frygtede, det var multipel sklerose. To dage efter min indlæggelse fik jeg svar, fortæller Camilla.

Det var multipel sklerose, en kronisk betændelse i hjernen og rygmarven, som kan give lammelser, blindhed og gøre patienten glemsom og udmattet. Nervesignalerne i kroppen bliver gradvist ødelagt, og ingen aner, hvordan sygdommen vil udvikle sig. Det eneste, der er sikkert, er, at patienten aldrig bliver rask.

Medicinen virker ikke mere

– I årevis har jeg taget medicin for at bremse sygdommen. Men den har ingen effekt længere, siger Camilla.

Hun bliver langsomt mere og mere syg. Derfor har hun valgt at betale en halv million kroner for at gennemføre en benhård behandling kaldet HSCT. En behandling, hvor man, kort fortalt, først høster stamceller fra patienten, hvorefter immunforsvaret slås ned med cellegift. Efter at have været isoleret i 7-10 dage, føres stamcellerne tilbage i patientens krop, hvor de er med til at opbygge et nyt immunforsvar.

Læs også: Kræft i alt sin grusomhed. ADVARSEL stærke billeder

Vil være rask

– Jeg har ingen garanti for, at jeg bliver rask, men jeg er nødt til at prøve. Ellers vil jeg bare få det værre og værre, siger hun og kigger på sønnerne Aleksander, 7, Christoffer, 10, og steddatteren Helene, 16.

I mange år følte Camilla, at alle hendes drømme måtte lægges på is. Hun har været i dyb sorg og var bange for kærligheden, da den en dag bankede på døren.

– Hun prøvede, så godt hun kunne, at fortælle mig, hvordan hverdagen ville blive på sigt. Men jeg lod mig ikke skræmme, siger ægtemanden Vegar, 42, som har set, hvordan hans elskedes tilstand gradvis forværres.

– Det er jo en del, hun ikke længere magter. Men vi fokuserer i stedet på det, hun kan. Hun er f.eks. en vældig god mor for børnene, roser han. Aleksander og Christoffer ved, at mor snart skal rejse væk i op til otte uger. Det er mærkeligt.

– Men vi ønsker jo, at hun skal få det bedre, siger Christoffer.

– Vi snakker meget om det, men det er svært for dem at vurdere, hvad det faktisk indebærer, siger Camilla.

Hun er spændt. Rejsen er lang, landet er fremmed, og hun ved, at hun vil være meget syg undervejs.

– Mit største ønske er, at jeg kan hænge på, så jeg kan følge børnenes udvikling. For det er jeg villig til at satse alt, fastslår Camilla Wærhaug.