Børnebørn i krise efter skilsmisse

En mormor er bekymret for sine børnebørn efter forældrene er blevet skilt.

Familie

Kære Mimi

Min datter blev skilt i vinter, hun har en dreng på 7 og en pige på 5. Hun har fået en lejlighed i nærheden af, hvor de boede før og tæt på børnenes skole og børnehave, og jeg og hendes far bor lige i nærheden. Men børnenes far er flyttet 30 kilometer væk, hvor han bor med sin nye kæreste. 

De to børn er en uge hos min datter og en uge hos ham. Det vil sige, han kører dem en lang tur til skole og børnehave, og de er langt væk fra kammeraterne i “hans” uger. 

Jeg synes, de to børn er blevet så forvirrede og rastløse, og de virker ikke rigtig glade. Når de er hos os, farer de rundt og har mange konflikter indbyrdes. Sådan var det ikke før skilsmissen. 

Jeg ved godt, at en skilsmisse tager hårdt på børn, men jeg synes ikke, det er rigtigt, at de skal rykkes rundt mellem to hjem. Der er ingen tvivl om, at deres far behandler dem ordentligt, men hans nye kæreste har to mindre børn, og jeg kan forstå på mine børnebørn, at det hele tiden er de små, der kommer i første række. 

Jeg føler ikke, det er hensyn til børnene, der har været afgørende i forhold til, hvor de skal bo, snarere egoisme fra forældrenes side. Jeg har naturligvis ingen ret til at blande mig, men vil gerne høre din mening om den slags ordninger, hvor børn skal have to hjem.

Momse

Mimis brevkasse: De små får lov at fylde for meget

Kære Momse

Ja, det er jo hverdagen for mange børn, og jeg tror ikke, der findes en enkel løsning.

Men de små nomader lider ganske klart under skilsmisser, og jeg tror, du har ret i, at det i mange tilfælde er forældrenes tarv og ikke børnenes, der varetages.

Selvfølgelig skal børn have kontakt med begge forældre, og det er allervigtigst, at forældrene kan tale ordentligt til og med hinanden. Men det lyder, som om din eks-svigersøn har nok at gøre med ny familie, og i denne første periode kunne det måske være bedst for børnene, at de var mest hos deres mor.

Det virker, som om børnene trænger til at få ro på, og derfor er denne flytten frem og tilbage ikke det rigtige, synes jeg.

Jeg aner jo ikke, om faderen er til at tale med om det, men det ville jeg prøve, hvis jeg var din datter.

Kærligt talt – Mimi