Bortført: Nette befriede selv sine piger
Tog til Egypten for at lede
Nette sad bag rattet i en parkeret bil i havnebyen Hurghada ved det røde hav i Egypten og overvågede en international skole en eftermiddag. Det var en lun dag i starten af december. Eleverne myldrede ud af skolen, og Nette spejdede efter sine piger Sarah og Yasmin. Nettes bror var taget med hende til Egypten for at lede efter hendes piger. De havde overvåget skolen i mange dage, men den dag var han syg og blev hjemme i deres lejede lejlighed. Nette ville ikke spilde et eneste minut i sin søgen efter sine piger. Derfor var hun kørt ud alene.
- De måtte bare gå på den skole. Jeg kender min eksmand, og jeg har jo selv boet i Hurghada sammen med ham, så jeg kender også systemet. Jeg vidste, at han ville vælge den skole. Min bror og jeg havde overvåget skolen i fem dage uden held, da vi tog tilbage til Cairo for at mødes med en advokat. Han hjalp os med at sikre mig forældremyndigheden over pigerne i retten i Cairo. Advokaten havde 200% styr på det, og det tog kun halvanden dag. Jeg havde altså fået retten til pigerne, men jeg havde endnu ikke fundet dem. Så vi var taget tilbage til Hurghada, hvor jeg var sikker på, at de måtte være, forklarer 44-årige Nette Bruun fra København.
Nette fandt sine piger
Pludselig trådte en velkendt skikkelse ud lige foran Nettes bil. Det var hendes eksmand. Hendes hjerte begyndte at banke hårdt. Så var det altså den rigtige by og den rigtige skole. Når han var der, måtte pigerne også være lige i nærheden. Nette kunne næsten høre sit hjerte hamre febrilsk, da hun få minutter efter fik øje på både Sarah og Yasmin. Hun havde ikke set dem eller hørt fra dem, siden de tog med deres far på ferie i Egypten i juli måned. De kom aldrig hjem som aftalt.
- De kom gående tilbage samme vej kun 2 meter fra mig. Yasmin kørte sin hånd over min bils køler, da hun gik forbi. De så mig ikke, og selv om det var fristende, lod jeg dem gå og fulgte efter i bil. Hvis jeg gik ud af bilen alene, og det lykkedes ham at slippe væk med dem, så ville han måske forsvinde igen, og så kunne jeg starte forfra. De gik ned af en sti, som førte til en parkeringsplads, hvor de tog en taxa. Jeg kunne ikke følge efter den, men nu vidste jeg, hvor de gik i skole, og det var fantastisk at se dem igen, siger Nette.
Hun kørte tilbage lejligheden og fortalte sin febersyge bror om den gode nyhed. De to var fløjet fra Danmark til Egypten 10 dage tidligere uden at vide, hvor længe de ville være væk.
Læs også: Svensk 13-årig pige bortført af tre mænd
-Vi ville ikke rejse hjem uden mine piger. Jeg havde på forhånd researchet mig frem til, hvor min eksmand sikkert boede og hvilken skole pigerne så gik på. Min bror og jeg skulle vælge mellem to lejelejligheder og min bror mente, at vi skulle bo tæt på hovedvejen. Havde vi valgt den der lå oppe på bakken, havde det været nabohuset til min eksmand og pigerne. Så godt kender jeg min eksmand, at jeg vidste, præcis hvor han ville slå sig ned, griner Nette.
Far havde løjet for dem
Hun får ikke lov at sidde alene i sofaen. Yasmin læner sig ind til hende og Sarah har lagt sit hoved i hendes skød. Nette bliver hele tiden overdænget med deres kys og kram, og de afbryder deres mor, når de føler, at de kender svarene bedre.
-Far sagde, at mor var taget hjem til mormor, fordi mormor var blevet meget syg og mor var nød til at bo hos hende og passe hende. Men vi vidste godt, at det ikke passede. På et tidspunkt sagde han, at han havde inviteret mor. Hun ville besøge os. Vi glædede os rigtig meget til den dag, men så sagde han, at mor ikke gad komme alligevel, fordi hun skulle arbejde, og så blev vi kede af det, fortæller 8-årige Sarah.
Dagen efter Nette havde set pigerne ved skolen, kørte hun og hendes bror tilbage til den parkeringsplads, hvor de var steget på en taxi. Atter kom Nettes eksmand med pigerne, men denne gang stod Nette ud af sin bil og kaldte på dem.
Læs også: Bortført som 11-årig fik to døtre med sin kidnapper
-Jeg kunne genkende mors stemme med det samme. Hun råbte ”Piger” som hun altid gør, og da jeg så hende, løb jeg over til hende, fortæller 5-årige Yasmin.
Også Sarah løb mod sin mor, men hun havde sin råbende far lige i hælene. Yasmin hoppede direkte ind på bagsædet i Nettes bil, som vidste hun, at der ikke ville være tid til at kramme. Det gjaldt bare om at komme væk. Men da Sarah også ville ind på bagsædet, fik hendes far fat i hendes arm og holdt hende tilbage.
-Han havde råbt en hel masse, og en menneskemængde havde samlet sig om os. En mand der viste sig at være civilpoliti forsøgte at få folk til at gå væk. Han fik et par på hovedet af de ophidsede mennesker, og så var der lige pludselig et stort opbud af politi i deres militærlastbiler, fortæller Nette.
Nette, pigerne, Nettes bror og hendes eksmand blev kørt til den lokale politistation, hvor de alle fik lov til at vente i 12 timer. Nette krammede og kyssede sine piger uden stop. Da de endelig kom for retten, var klokken blevet elleve om aftenen, og pigerne var trætte, men de kom med ind i retslokalet, hvor Nette og pigerne blev sat overfor pigernes far i nogle lange sofaer.
Bad selv om at komme hjem til mor
-Min eksmand havde fået en rift på hånden, og han påstod, at vi havde slået ham. Dommeren spurgte, om det var rigtigt, og vi nægtede. Jeg fortalte, at pigernes far havde beholdt dem i Egypten mod min vilje, og jeg viste bevismateriale i form af deres returbilletter, som var blevet aflyst dagen efter de var købt. Og da jeg fortalte, at jeg havde fået forældremyndigheden i en retssag i Cairo, behøvede dommeren ikke at høre mere. Han kunne ikke omstøde en dom fra en højere retsinstans, som han sagde. Midt i det hele spurgte Sarah, om hun og Yasmin måtte sige noget. fortæller Nette.
Sarah og Yasmin rejste sig op. De var trætte men fattede og meget alvorlige, da de bad dommeren, om han ikke nok ville lade dem tage med deres mor hjem. Nette lovede, at pigerne kunne holde kontakten med deres far over Skype, og dommeren rådede Nettes eksmand til at tage imod det tilbud, for han ville have dårlige chancer for at vinde forældremyndigheden tilbage.
-Folk tror, at alle arabiske lande er ens, men Egypten er det arabiske land, som minder mest om vesten. Selvfølgelig er der korruption, men jeg slap fuldstændig for at bestikke nogen som helst. Da min eksmand prøvede at påstå, at jeg ikke var i stand til at opdrage pigerne, fordi jeg ikke var muslim, rystede dommeren blot på hovedet og irettesatte ham. Han sagde, at opdragelse ikke har noget med religion at gøre. Vi kunne gå derfra sammen. Det var en lettelse, fortæller Nette.
Dagen efter retssagen kørte Ne
tte, hendes bror og pigerne tilbage til Cairo, for at flyve til Danmark.
-Jeg følte mig ikke tryg, før vores fly lettede fra Egypten. I lufthavnen blev vi modtaget af familie og venner og en masse flag og glædestårer. Da jeg vågnede næste dag, lå Yasmin ved siden af mig. Jeg måtte prikke til hende, for at sikre mig, at det ikke bare var en drøm. Bagefter listede jeg ind og kiggede på Sarah, mens hun sov, og prikkede også til hende for at være helt sikker. I mange måneder var jeg jo vågnet og troet, at det hele var et mareridt. Flere gange bad jeg folk om de ikke ville slukke for den dårlige amerikanske film, som jeg følte, jeg var med i. Det var så uvirkeligt, fortæller Nette.
Pigerne havde savnet vennerne
Hun troede, at hun og pigerne skulle bruge et par dage sammen og rigtig hygge sig hjemme, men pigerne havde andre planer. De ville hen til vennerne i børnehaven og i skolen.
-Jeg tror, at de havde brug for den tryghed, som en hverdag med børnehave og skole plejede at være for dem. Nu taler de med deres far to gange om ugen over Skype. Jeg kan ikke fortælle, hvorfor han gjorde det. Det vil han ikke svare på. Han vil gerne se pigerne igen, men jeg hørte Sarah sige til ham forleden, at de kunne komme og besøge ham, når de var 18 år, fortæller Nette.
Hun har foræret pigerne en fortrolig ven i form af hunden Mille. Til Mille kan pigerne fortælle alt det, som kan være svært at tale med andre om, og på den måde kan Nette af og til høre historier om Egypten, uden at hun behøver at udspørge sine piger. De har haft det godt hos deres far, men de fortæller også, hvordan de savnede deres mor og ventede på hende.
Sarah har lyttet til sin mors historie med en alvorlig mine. Hun afbryder, da Nette fortæller om, hvor hårdt det var ikke at vide, hvad pigerne lavede og hvad deres far mon havde bildt dem ind.
-Du er altså min mor. Du vil altid komme efter mig. Selv hvis jeg var ved at falde ned i en vulkan, og du ville dø, så ville du redde mig. Jeg vidste, at du kom, siger Sarah som for at trøste sin mor.
Hun og Yasmin havde talt om, at mor ville hente dem, fortæller hun, og de havde ret. Nette fik sine piger med hjem d. 7. december. Lige i tide til at fejre den bedste juleaften nogensinde.
