Brev til Anne-Marie Østersø: Min datter er brudt sammen

HH's datter er brudt helt sammen efter at være blevet forladt af sin mand. Han fandt en anden. Datteren er flyttet hjem til sin mor og sidder og græder hele tiden. Efterhånden er HH så påvirket, at hun har måttet sygemelde sig med stress. Clairvoyante Anne-Marie har ondt af datteren, men situationen er uholdbar, og Anne-Marie råder HH til at være mere kontant.

Kære Anne-Marie

Min datter er blevet skilt og er brudt helt sammen. Hendes mand har fundet en anden. Som hendes mor vil jeg jo gøre alt for hende, men nu går det ud over mit eget job, som jeg har måtte sygemelde mig fra.

 Jeg har sagt, at jeg har stress, men det er min datter, som tager al energi fra mig. Hun og hendes søn er flyttet hjem til os, og hun sidder i sofaen og græder dagen lang.

Jeg har foreslået hende at gå til psykolog, men hun siger, at det ikke vil give hende manden tilbage! Jeg har kontaktet ham, og han kom forbi og talte med hende, men det blev det ikke bedre af.

Jeg har også foreslået, at hun flytter hjem til sig selv igen og begynder at arbejde, men det har hun ikke lyst til.

Jeg vil gerne hjælpe min datter, men jeg ved ikke hvordan, og jeg skal snart tilbage på min arbejdsplads. Har du et råd til vores familie?

Venlig hilsen HH

Læs også: En læser fortæller: Jeg fik aldrig søskende 

Kære HH

Det er dejligt, at din datter har en mor som dig, der vil hjælpe. Men når det er sagt, er det jo ikke meningen, at du skal køre dig selv ned.

Du skal fortælle din datter, at hun må tage imod hjælp udefra, altså kontakte en psykolog eller lignende. Når hun svarer, at det ikke giver hende manden tilbage, må du være ærlig og sige, at det heller ikke er meningen.

Hun skal tværtimod have hjælp til at give slip på ham. Du hjælper ikke din datter, hvis du ikke kræver noget af hende. Sig til hende, at hvis de skal blive boende, skal hun til psykolog.

Læs også: En læser fortæller: Jeg gav min datter væk 

Dernæst skal du hurtigst muligt tilbage på arbejde, så du kan få din hverdag til at fungere igen. Din datter skal nok komme videre, og hun skal have lov til at sørge over sit tab.

Men hun skal ikke trække dig med ned, for så vil du heller ikke kunne hjælpe hende. Pres hende også gerne til at arbejde igen. Her vil hun møde andre at tale med.

 Heldigvis har hun også sin søn, som er et lyspunkt for hende. Mange kærlige tanker til jer.

Kærlig hilsen Anne-Marie