Brev til Anne-Marie Østersø: Min veninde er gået bag min ryg

"Den indebrændte" er blevet sur på sin veninde i forbindelse med deres døtres konfirmation. Pigerne skal konfirmeres samme dag og vil holde fest i det samme klubhus, og nu har veninden booket klubhuset for næsen af "Den indebrændte". Læs Anne-Maries råd her ...

Kære Anne-Marie
Jeg har et dilemma, som jeg håber, du kan hjælpe mig med. I sommers talte jeg med min veninde om, at vores børn skulle konfirmeres samme dag, og at det var ærgerligt, at vi ikke kunne være med til hinandens fester.
Begge børn går til fodbold, og min datter vil gerne holde sin konfirmation i klubhuset. Det fortalte jeg min veninde, og hun syntes, at det var en god idé. Dagen før havde jeg forhørt mig om priser og talt med min mand om det.

Min veninde og jeg talte ikke mere om det. Men da jeg ville booke klubhuset, var det allerede udlejet - til min veninde. Det kan godt være, at hun allerede havde tænkt på det, men det kunne hun jo have sagt i stedet for at gå bag min ryg. Måske kunne vi have fundet ud af at dele rummet.

Jeg har været så indebrændt over det, at jeg ikke engang har nævnt det for hende. Vi har heldigvis fundet et andet sted at feste, men min datter er jo ked af, at det ikke skal foregå i hendes elskede klub.
Jeg har siden lagt en del afstand til min veninde, og hun kan nok regne ud hvorfor. Men jeg synes også, det er dumt at ødelægge et venskab på grund af en fest.
Eftersom det stadig ærgrer mig, vil jeg dog gerne vide, om jeg skal tale med hende om det? Skal jeg spørge, hvorfor hun lejede det, når hun vidste, at vi ville holde fest der? Hvad skal jeg gøre?

Kærlig hilsen
Den indebrændte

LÆS OGSÅ: En læser fortæller: Jeg følte mig svigtet af min veninde

Tal med veninden

Kære Indebrændte
Øv, øv og atter øv. Din veninde har selvfølgelig haft helt samme tanke, men har ikke villet sige noget, fordi hun var bange for ikke at kunne give sin datter den konfirmation, hun ønskede sig. Det er ikke i orden. Hun skal have været ærlig fra begyndelsen.
Jeg synes, du skal tale med hende. Fortæl hende, at du er skuffet og ked af det - og lad hende forklare sig. Så må I se, om I kan finde sammen igen. Der vil dog være skår i venskabet, og det kan tage tid at rette op. Jeg er dog sikker på, at din datter får verdens bedste konfirmation, og selv om det ærgrer hende en smule, vil hun hurtigt glemme det og komme videre. Det er for din egen skyld, at du skal konfrontere din veninde. Stort tillykke med konfirmationen.

Kærlig hilsen Anne-Marie