Jeg vil ikke være alene med hende

De seneste gange har det ikke været særligt hyggeligt at se hende. Det er fint nok at mødes af og til sammen med vores mænd, men jeg helst vil undgå at være på tomandshånd med hende. Jeg prøver høfligt at undslå mig, når hun inviterer, men hun bliver ved, og det er efterhånden pinligt. Hvordan skal jeg håndtere det? Jeg har ikke lyst til helt at slå hånden af hende, men vil gerne have hende lidt på afstand.
Mange hilsener Lis

LÆS OGSÅ: Min veninde udnytter os

Vær åben og ærlig

Kære Lis
Det er dejligt at have en ven eller veninde, som også er en del af ens fortid. Jeg har selv en enkelt, som husker mine forældre og min ungdom, ligesom jeg har været en del af hendes familie og kan huske mange år tilbage. Faktisk har vi haft “guldbryllup”. Vi har det heldigvis stadig som dengang, og hvis vi ikke har set hinanden i lang tid, falder vi i hak med det samme, som havde vi været sammen dagen før.
Sådan er det desværre ikke for jer, men netop på grund af jeres lange fælles historie, synes jeg, du skal kæmpe for venskabet. Du skriver, at I har forskellige værdier, og jeg spekulerer på, om du siger fra, når I er uenige? Måske lader du som ingenting og er irriteret bagefter?
Jeg synes, du skal tale rent ud af posen, når I ses. Hvis det ikke er hyggeligt længere, har et venskab vel ikke meget formål? Tag den svære samtale med hende og forklar hende præcis det samme, som du har forklaret mig. Det er muligt, at du fornærmer hende, men det kan også være, det hjælper jeres forhold. Hun vil øjensynligt gerne være sammen med dig. I hvert fald kan det sjældent betale sig bare at gå og være utilfreds uden at få talt om uenighederne. Held og lykke.
Kærligt talt Mimi

Brev til Mimi: Jeg er træt af min veninde