Brev til Mimi: Min veninde er omklamrende

Hej Mimi
Min veninde og jeg er begge i slutningen af 70’erne. Hun blev enke for cirka to år siden, mens det er over 10 år siden, jeg mistede min ægtefælle. Det er lykkedes mig at finde en ny mening med tilværelsen, selv om jeg stadig savner min mand. Jeg har et aktivt liv med gode hobbyer, og jeg er godt tilfreds med hverdagen.

Hun klager over alt

Da min veninde blev alene, støttede jeg hende, men det er efterhånden svært. Hun klamrer sig nærmest til mig og kan ikke se noget som helst lyspunkt ved livet. Jeg føler, hun er ved at trække mig med ned. Hun ringer dagligt og klager over alt.
Jeg synes, det er synd, hun har det sådan, men jeg orker snart ikke mere. Jeg er begyndt at undgå hende, men det er svært, og jeg vil jo også nødig såre hende. Hvordan kan jeg bedst hjælpe?
Bedste hilsener Kate

LÆS OGSÅ: Min veninde har såret mig

Giv hende klar besked

Kære Kate
Du må tage affære nu. Din veninde har været alene i to år, og at lægge øre til hendes beklagelser er ikke den bedste måde at hjælpe hende videre på. Du skal i stedet tale om alt det positive ved livet og skære beklagelserne af. Ellers må du sige rent ud, at hun må holde op med at være så negativ, for det gør kun ondt værre for hende selv.
Du kan også forsøge at få hende til at deltage i nogle af dine interesser. Hvis hun afslår, må du gøre klart, at du går alene.
Det kan lyde hårdt, men jeg tror, det er den bedste hjælp, du kan give. Din veninde er kommet ind i en ond cirkel, og den skal hun have et kærligt skub for at komme ud af.
Kærligt talt Mimi