Skæbner

Brud var nødsaget til at invitere pædofil

26. maj 2015 af Makn
AOP
Kristy Sutton blev i årevis misbrugt af en ven af familien, og da hun skulle giftes, følte hun sig nødsaget til at invitere ham med til festen. Da hun kiggede på bryllupsbillederne bagefter, indså hun, at det var på tide at få sandheden frem.
Ulykkelig brud

Det burde have været en af de lykkeligste dage, men for Kristy Sutton fra England blev hendes bryllupsdag langt fra en dag, hun husker tilbage på med glæde. For blandt de mange bryllupsgæster var også den mand, der forgreb sig i årevis på Kristy, da hun var barn.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Manden var en god ven af familien, og derfor følte Kristy, at hun var nødt til at invitere ham med til sin store dag for ikke at skulle forklare sig.

Læs også: Majken blev gravid med stedfar

- Familien ville have undret sig, hvis han ikke var blevet inviteret, og jeg var slet ikke parat til at skulle fortælle, at han havde forgrebet sig på mig, da jeg var barn, fortæller Kristy til engelske Mirror.

Hun var bare fem år, da hun første gang mødte George Spooner, der lejede sig ind på et værelse i familiens hjem. Spooner blev hurtigt en god ven af Kristys forældre, og lige fra begyndelsen holdt han hånden over den lille pige, hvis hun blev skældt ud eller var ked af det.

- Han kildede mig og gav knus, når andre var tilstede, men så snart vi var alene, gik han endnu længere. Han fortalte mig, at mine forældre vidste, hvad vi lavede, og at det gjorde voksne med alle børn, fortæller Kristy, der blev misbrugt seksuelt af ham, indtil hun som 15-årig flyttede hjem til sin biologiske far.

Som 17-årig blev hun sammen med sin daværende kæreste forælder til en lille pige og et år senere en lille dreng, og hver gang dukkede Spooner op sammen med Kristys familie til barndåb. Her lod han som om, at der intet var foregået mellem Kristy og ham, og den unge mor ønskede kun at fortrænge det hele.

Læs også: Jeg dræbte min far som hævn

Da Kristy fyldte 21 år, forelskede hun sig i nuværende mand. Parret var forelsket og ville giftes, men Kristy understregede, at hun ikke ønskede sig en bryllupsfest - for så vidste hun, at hun skulle gennese Spooner. Men Kristys familie insisterede på en fest, og da invitationerne skulle sendes ud, var der også en til Spooner.

Ved festen undgik hun ham hele tiden, men da hun efter bryllupsfesten så de mange billeder af ham, væmmedes hun så meget, at hun indså, at det eneste rigtige var at melde ham til politiet.

Nægtede alt

Den nu 27-årige kvinde og mor til tre sendte ham en sms, hvori hun spurgte, hvornår misbruget egentlig var begyndt. Svaret fra Spooner fik hende bekræftet i, at han stadig var lige så manipulerende som dengang. Han nægtede nemlig alt og skrev, at intet var foregået, og at hun i stedet for havde brug for psykiatrisk hjælp.

Kristy meldte kort tid efter den 54-årige mand, der efter otte dage på anklagebænken, hvor Kristy vidnede imod ham, blev kendt skyldig i voldtægt af en mindreårig og pædofili. En stor lettelse for Kristy, der er glad for at have fået fjernet det "monster" fra gaden, som hun udtaler det.

- Jeg har det meget bedre nu, hvor alt er kommet frem, siger Kristy, der frygter, at hun ikke er det eneste barn, han har forgrebet sig på.

- Jeg vil gerne opfordre andre til at gå til politiet og håber, at min historie kan hjælpe andre, så pædofiles hemmeligheder ikke forbliver skjulte.

Sponsoreret indhold