Brystimplantater: Jeg blev syg af mine nye bryster

Sara følte sig ikke tilpas i sin krop efter at have ammet sine to børn i længere tid. Hun savnede formen på sine bryster og besluttede at få brystimplantater.

Inden 31-årige Sara Westerblom gennemførte operationen, forhørte hun sig hos venner og bekendte. Der var mange i hendes omgangskreds, som havde fået bryst-implantater, og de fortalte, at indgrebet var gået godt, at der ikke ingen problemer havde været, og at de var glade for resultatet. Sara læste også om implantater, inden hun bestemte sig for operationen.

Men for Sara blev indgrebet begyndelsen på et mareridt, som hun endnu ikke er kommet sig helt over. Hun blev så syg, at hun nogle gange kun orkede at ligge i sin seng – og lægerne kunne ikke finde nogen forklaring på, hvorfor hun havde det så dårligt. Sara blev bare mere og mere syg, og der gik lang tid, inden hun begyndte at koble sine symptomer med brystimplantaterne.

Indgrebet blev foretaget i december 2015. Sara havde ganske vist ondt bagefter, men helingen gik fint, og hun var meget tilfreds med resultatet.

– Jeg var så glad for endelig at kunne genkende min egen krop, siger Sara, der bor med mand og to børn i den svenske by Fagersta.

Læs også: Mimis brevkasse: Mit barnebarn vil have brystimplantater

Virusinfektion af brystimplantater

Men knap et år senere begyndte hendes helbred at skrante. Hun fik en virusinfektion, som aldrig rigtigt gik over.

– Jeg havde feber og fik problemer med bihulerne. Da tiden gik, og infektionen ikke forsvandt, tog jeg kontakt til vagtlægen, men fik besked på, at det nok skulle gå over igen.

Da det langt om længe så ud til at gå lidt bedre med virusinfektionen, fik Sara nye symptomer.

– Jeg blev ramt af en kronisk træthedsfornemmelse, som jeg ikke kunne finde nogen forklaring på, og jeg havde ledsmerter og ondt i benene. Symptomerne kom og gik, og på et tidspunkt havde jeg hele 35 forskellige slags. Men jeg har heldigvis en god læge, som virkelig tog mine problemer alvorligt. Jeg blev undersøgt for gigt og fik taget prøver i skjoldbruskkirtlen, men man fandt ingen tegn på sygdom.

Men Sara blev bare mere og mere syg.

– Til sidst orkede jeg ikke at arbejde og blev tvunget til at sygemelde mig. På det tidspunkt var jeg så syg, at jeg ikke kunne passe mine børn. Jeg måtte hele tiden til lægen, og der blev konstant taget nye prøver, men man fandt ingen forklaring på, hvorfor jeg havde det så dårligt.

Se også: Mettes angst styrede hendes liv: Bange for at blive syg

Samme symptomer

Sara spekulerede meget over, hvad der gjorde hende så syg.

– I påskeferien sidste år fik jeg pludselig en idé om, hvad det kunne være. Jeg begyndte at tænke på, om det kunne være brystimplantaterne. Jeg søgte på internettet, og først fandt jeg ingenting. Men da jeg søgte på engelsk i stedet – breast implant illness – faldt jeg over en facebookgruppe i USA. Den havde 24.000 medlemmer, og jeg indså, at jeg endelig havde fundet andre kvinder med præcis de samme symptomer som jeg. Via Facebookgruppen fik jeg også kontakt med nogle svenske kvinder, som led af de samme symptomer.

Kunne ikke gå hurtigt nok

Da Sara indså, at mange kvinder, der havde fået brystforstørrelser, siden var begyndt at lide af de samme problemer, blev hun grebet af panik og ville bare have implantaterne ud af kroppen så hurtigt som muligt.

Hun tog derfor kontakt til klinikken, som havde lavet brystoperationen.

– De sagde, at man ikke kunne få alle de problemer af implantaterne. Så de kunne ikke hjælpe mig.

Sara var nu helt overbevist om, at implantaterne var skyld i hendes helbredsproblemer. Hun havde læst, at den væv, som dannede sig omkring implantaterne, opsamler gifte, som kan lække, og derfor ønskede hun både at få implantaterne og vævet omkring fjernet. Det er et ret stort indgreb, og hun havde svært ved at finde nogen, som ville foretage det.

Til sidst fik hun fat i en kirurg i Stockholm, som udførte operationen.

– Selv om jeg var svag efter operationen, følte jeg lige med det samme, at mine symptomer var forsvundet. Jeg kunne trække vejret dybt igen, jeg kunne synke, uden at det føltes som om, at jeg havde noget siddende i halsen, og den generelle sygdomsfølelse, som jeg havde haft så længe, var væk.

Læs også: Michelles mand har fået en dødsdom: Vores datter skal vokse op uden far

Hjælper andre

Sara har fået at vide, at det kan vare op til et-to år, inden man bliver helt rask efter at have fået fjernet implantaterne, men allerede et halvt år efter operationen var de fleste symptomer væk.

I dag har Sara sammen med en anden kvinde dannet en støttegruppe for andre, som har det dårligt efter brystoperationer – Breast Implant Illness Sverige.

– Da vi lagde gruppen op på Facebook, fik vi med det samme omkring 50 beskeder fra kvinder, som ønskede hjælp. En del af dem har været sygemeldte i op mod 10 år. Nu har vi en omsorgsfuld støttegruppe, som er til for at hjælpe alle, som går igennem de samme ting, som vi gør. Der er også flere kvinder, som fortæller deres egne historier med brystoperationer i gruppen.

Lev med din krop

For Sara har der aldrig været nogen tvivl. Hun går gerne ud og fortæller om sine erfaringer med sin brystoperation, og hun håber, at det kan hjælpe andre, som har lidt samme skæbne.

– Vi er alle forskellige, og ikke alle bliver syge af implantater. Det vigtigste er, at al information er tilgængelig for dem, der overvejer en brystforstørrelse. Så kan man danne sig sin egen holdning om forskellige fordele og ulemper ved indgrebet. Og hvis man bliver syg, ved man, hvad det kan skyldes. Jeg vil råde alle til at læse grundigt om emnet først og ikke bare stole på, hvad klinikken og kirurgerne siger.

Sara ved ikke præcist, hvad det er ved brystimplantatet, som har gjort hende syg. Hun kan heller ikke bevise, at der er sammenhæng mellem implantaterne og hendes sygdom, og hun ved også, at mange plastikkirurger benægter en sammenhæng. Hun mener dog selv, at der er beviser nok, når så mange kvinder har oplevet det samme.

– Den vigtigste erfaring, jeg har gjort mig, er, at det er bedre at lære at synes om og leve med den krop, man har. Nu har jeg indset, at det ikke er værd at risikere sit helbred eller endda sit liv for at forandre sit udseende.