Bubber rørt og glad efter ny rekord - Nu kan vi hjælpe endnu mere

Det var en glad og stolt vært og auktionarius ved Ude og Hjemme store juleindsamling, der søndag aften kunne tælle beløbene sammen og slå fast, at indsamlingen i år sætter en ny, rigtig flot rekord. 270.487 kroner blev det til.
Men det er ikke kun Bubber, der kan glæde sig. Også de børn der er indlagt på børnekræftafdelingerne i Aalborg, Skejby ved Aarhus, Odense og på Rigshospitalet i København kan se frem til lidt glæde midt i deres behandling.
LÆS OGSÅ:Bubber gav 256.000 kroner til kræftramte børn
For de mange dejlige penge går lige præcis til at gøre hverdagen bare en lille smule – eller måske endda meget – bedre. For i år har afdelingerne 270.487 kroner, de kan bruge til lige hvad de vil, sålænge det glæder børnene.

Det var et rørende øjeblik, da Mikala i Ringsted ikke alene skænkede 300 kroner til indsamlingen, men også fik
sit eget store juleønsle opfyldt - takket være et venligt ægtepar, der gav de sidste kroner til cyklen. Foto: Steen Wrem
Ude og Hjemmes indsamling foregår på den måde, at butikker og virksomheder over hele landet skænkede gaver, som så er blevet solgt til højest bydende i 29 danske byer. I år var Annette Heick også med til at hjælpe. Hun var auktionarius i de fire første byer, indsamlingen besøgte, mens Bubber tog sig af de 25 andre.
Det blev 30 søde og sjove auktioner (der blev holdt to indsamlinger i Odense), hvor Annette og Bubber spredte godt humør og festglæde, mens der var rigtig gode juletilbud at gøre for de, der mødte op og bød. Men ikke alene kunne man gøre et godt køb, man kunne samtidig gøre en god gerning ved at støtte de kræftsyge børn. Så tak for hjælpen og rigtig god jul.

Rundt om i landet kunne deltagerne i juleindsamlingen også møde Ude og Hjemmes ambassadører. Her er det Maj-Brit Nielsen,
som havde en ekstra julegave med. Foto: Gregers Kirdorf
I år var Ribe den by, hvor der blev samlet allermest ind. Hele 22.750 kroner blev det til bare i den by. Også Stege med 14.325 kroner og Holsted med 12.400 gjorde det rigtig flot. Men hver eneste krone tæller. Så på den måde gjorde alle de byer, Ude og Hjemme besøgte, en kæmpe forskel.
LÆS OGSÅ: Kæmpe gave til de syge børn
Her kan du se, hvordan indsamlingen gik i de enkelte byer:
Brønderslev: 6.200 kroner
Hjørring: 7.850 kroner
Dronninglund: 9.800 kroner
Hobro: 8.500 kroner
Padborg: 7.050 kroner
Haderslev: 7.875 kroner
Amager: 7.845 kroner
Albertslund: 10.500 kroner
Brøndby: 2.365 kroner
Grindsted: 7.675 kroner
Billund: 11.610 kroner
Odder: 11.300 kroner
Horsens: 8.790 kroner
Nyborg: 8.772 kroner
Ringe: 10.850 kroner
Rudkøbing: 11.380 kroner
Ringsted: 7.200 kroner
Slagelse: 8.275 kroner
Næstved: 8.275 kroner
Nykøbing F: 8.250 kroner
Stege: 14.325 kroner
Vordingborg: 9.150 kroner
Esbjerg: 7.225 kroner
Brande: 9.250 kroner
Skive: 7.200 kroner
Ribe: 22.750 kroner
Holsted: 12.400 kroner
Odense NV: 9.950 kroner
Odense C: 7.875 kroner
Eller som sagt i alt: 270.487 kroner
Du kan se en stribe skønne billeder fra indsamlingen i rekordbyen Ribe her: