Camilla blev stoffri og tabte 45 kilo

5. januar 2016 af Vibeke C. Larsen. Foto: Jørgen Ploug og privat

En hård opvækst og misbrugsproblemer sendte Camilla i armene på en psykiater, der fyldte hende med medicin. Det førte til selvmordstanker, spontane aborter og en voldsom vægtøgning. Til sidst ramte Camilla bunden. Nu har hun taget ansvar for sit eget liv.

Camilla sad med den store køkkenkniv i hånden, klar til at skære pulsåren over på sig selv, da hendes daværende kæreste kom stormende ind og vristede kniven fra hende.

– Jeg må have ringet til ham og sagt, at jeg ville tage livet af mig selv, siger Camilla Rydahl Lindberg.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hun har ikke selv nogen erindring om den skæbnesvangre dag i 2011, hvor en heftig overmedicinering fik hende til at gribe ud efter køkkenkniven.

LÆS OGSÅ: Henriette skilt fire måneder efter sit drømmebryllup: Mit hjerte var knust i et år

Medicinen gav selvmordstanker

– Jeg følte, jeg var ved at blive skør. Jeg fik selvmordstanker af medicinen. Det var ligesom at være i fængsel i sin egen krop, fortæller Camilla, 38, fra Silkeborg.

Listen over diagnoser, som hendes psykiater mente at have konstateret, var alenlang. Borderline, maniodepressiv, grænsepsykotisk og skizofren var nogle af prædikaterne.

Psykiaterens kur hed medicin. Masser af medicin. Og når Camilla klagede over bivirkningerne, fik hun bare ny medicin.

Men det var ikke kun psykisk, hun havde det skidt. Medicinen havde også en anden bivirkning – en glubende appetit. Camilla har altid været slank, men efter kort tid ramte vægten 121 kilo, hvilket var alt for meget til hendes 161 centimeter.

– Jeg havde faktisk opgivet, at jeg skulle få et liv igen. Jeg blev forpustet, bare jeg skulle i Brugsen. Det var nedværdigende, siger Camilla, der er mor til tre børn.

Mens hun var i behandling hos psykiateren, mødte hun faderen til sit tredje barn. De blev hurtigt enige om, at de gerne ville have et barn, men det skulle ikke gå så nemt.

– Jeg havde fire spontane aborter på halvandet år, og til sidst kunne jeg ikke holde det ud mere. Igen var jeg sikker på, at det var medicinen, der påvirkede mig, siger Camilla.

Hun fik det værre og værre, og til sidst så hun ingen anden udvej end simpelthen at droppe medicinen. Det var en barsk beslutning.

– Jeg tog en kold tyrker og rystede i fem uger. Men så stilnede det af, husker hun.

Kort tid efter blev hun gravid med sønnen Kean. Solen var begyndt at skinne igen i hendes liv.

LÆS OGSÅ: Landmand søger kærlighed: Gitte blev frue på gården

Gravid som 17-årig

Camilla havde al mulig grund til at bede om hjælp tilbage i 2008, hvor hun blev henvist til psykiateren. Bag sig havde hun en turbulent opvækst. Hun blev mobbet i skolen, søgte de forkerte venner, og det blev til rapserier og flere ture på politistationen.

– Når jeg ikke kunne blive hørt på den ene måde, måtte jeg jo forsøge at blive hørt på en anden, konstaterer hun i dag.

Forældrene kunne ikke styre hende og bad kommunen om hjælp. Camilla blev anbragt uden for hjemmet.

Tiden hos plejefamilien fik en ende, da Camilla blev gravid som 17-årig.

– Jeg ville ønske, at jeg havde været 10 år ældre, da jeg blev gravid, for jeg havde ikke et godt liv. Graviditeten blev opdaget alt for sent, siger Camilla, som ikke desto mindre blev gravid igen, kort efter hun havde født.

Hendes to ældste børn, Lise Lilli og Mathias, er i dag 20 og 19 år. Forholdet til børnenes far var turbulent, og Camilla var bange for ham.

– Han var meget manipulerende og fik mig til at tro, at jeg ikke var noget værd, og at der ikke var andre end ham, der ville have mig, fortæller Camilla.

I 1998 fik hun endelig mod til at sige stop og gå fra kæresten.

Desværre blev bruddet ikke begyndelsen til en mere lykkelig tid.

– Mine børn var mærket af, at jeg var blevet trynet af en mand så længe. De havde brug for støtte, og vi havde stadig konflikter, fortæller Camilla, som endte med at overlade børnene til ekskæresten.

Selv fik hun et alkohol- og stofmisbrug og udviklede angst.

– Jeg tog aldrig noget, når jeg havde mine børn. Men stofferne og alkoholen gav mig et tomrum uden tanker. Jeg følte ikke, at jeg kunne tilbyde mine børn et ordentligt liv, fortæller hun.

Da Camilla endelig rakte ud efter hjælp, havnede hun hos den psykiater, der endte med at gøre hendes i forvejen svære liv endnu værre.

– Jeg brød grædende sammen, fordi der endelig var en, der lyttede til mig. Men i stedet for terapi fik jeg bare mere og mere medicin. Til sidst havde jeg det så skidt, at jeg forsøgte at tage mit eget liv, siger Camilla, der var i medicinering i fire år.

LÆS OGSÅ: Passede sin alkoholiserede og døende mor: Jeg følte skyld

Et godt liv

I dag har Camilla lagt sin fortid bag sig. Hun er ude af det psykiatriske system og er flyttet tilbage til barndomsbyen Silkeborg, hvor hun har skabt et godt liv for sin søn Kean og sig selv.

Camilla gik fra Keans far i begyndelsen af 2013, men de har stadig et godt forhold – så godt, faktisk, at han og hans nye kæreste nu bor lige rundt om hjørnet.