Camilla fik job trods handicap

Da Anika mødte Camilla, var hun slet ikke i tvivl om, at hun var noget helt specielt. Trods hendes handicap skabte de et unikt bånd, og da Anika åbnede en café, ansatte hun Camilla. Det er nu blevet til et venskab for livet.

– Camilla kalder mig ofte for mor-Anika. Det har jeg det helt okay med. For jeg føler et stort ansvar for hende. Men lige så meget, som jeg giver til hende, lige så meget bringer hun glæde ind i mit liv, fortæller 45-årige Anika Krabbe Aberin fra Odense.

Hun kigger kærligt hen på 34-årige Camilla Petersen, der ser hele situationen an fra stolen på Anikas café Coffee & Eat på Kongensgade i Odense. Stedet er blevet Camillas andet hjem. Her bevæger hun sig hjemmevant rundt og sørger for, at der er fyldt op med varer, og at caféen tager sig godt ud. Stamkunderne får et stort smil, og selvtilliden stråler ud af hende, når endnu et genkendeligt ansigt har fanget hendes øje.

Det var langt fra en selvfølge, at Anika og Camilla skulle ende med at få så unikt et forhold. Mødet mellem de to begyndte, dengang Anika var pædagog på det bosted, hvor Camilla boede, fordi hun er psykisk handicappet.

Læs også: Min hund reddede mit liv

Omsorgssvigtet barn

Som treårig mistede Camilla sin mor. Hun blev boende med sin far, men som 10-årig var hun nødsaget til at komme i plejefamilie. 10 år senere var det ikke længere muligt at blive i familien, og da hun kort før juleaften flyttede ind på bostedet, var det en indelukket pige, der trådte ind ad døren.

– Det var tydeligt, at Camilla var omsorgssvigtet. Hun havde brug for tryghed og nærhed. Samtidig kunne det være svært for hende at være sammen med mange mennesker, og ofte trak hun sig, fordi det blev for voldsomt, forklarer Anika.

Hun fandt hurtigt ud af, at de to havde en god kemi. De grinede af de samme ting, og ofte sad de om aftenen, når Anika var på arbejde, og så Paradise Hotel på tv sammen.

– Man må selvfølgelig ikke have en yndling sådan et sted, men Camilla var bare noget helt særligt, og man ville så gerne passe på hende.

Læs også: Seksuelle overgreb, vold og svigt: Min barndom i helvede

Anikas arbejdstider på bostedet harmonerede ikke med at være mor til to små børn. Til trods for at hun elskede sit arbejde, endte hun med at sige op. Men kort tid efter bød en ny mulighed sig til. Nemlig at købe en lille café i gågaden i Odense.

– Da jeg var kommet på plads i caféen, var min første tanke, at jeg ville have Camilla i praktik, for hende kunne jeg ikke glemme, forklarer hun.

Utryg i starten

Camilla savnede den særlige pædagog, så hun sagde ja med det samme. I starten kom hun nogle få timer. Hun lagde viskestykker sammen og hentede brød. De mange mennesker, der kom ind og ud af butikken, skulle hun vænne sig til, men som tiden gik, begyndte hun at være der flere timer.

– Jeg ansatte ikke Camilla, fordi jeg ville have hjælp i butikken. Det var for at gøre noget godt for hende. Men jeg kan huske, at jeg en dag kom på arbejde, og så havde hun ordnet alle de praktiske ting, før vi skulle åbne, så jeg bare kunne gå i gang. Det var jeg virkelig imponeret over.

De anerkendende smil fra stamkunderne gav Camilla mod på mere, og når hun gik rundt i de nærliggende butikker med sandwicher, blev hun altid mødt af smil.

– Jeg kunne bare se, hvordan hun livede op og fik mere selvtillid. Ingen syntes, at hun var forkert eller mærkelig. Hun var bare Camilla og blev mødt som den dejlige person, hun er. Det var så fantastisk at se, forklarer Anika.

En del af caféen

Hun har lagt øre til bekymringer om, hvorvidt Camilla ville være en hæmsko for hende, og at det kunne være negativt for hendes forretning.

– Jeg vidste godt, at det krævede tålmodighed og overskud at have Camilla i caféen, og det var jeg indstillet på. Men hvis der var nogen, der så skævt til hende og ikke ville komme her, så måtte det være deres problem. Og det viste sig jo, at der skete det stik modsatte.

Det ene år tog det andet, og Camilla blev en fast del af den lille café i gågaden, hvor hun hurtigt lærte personalet i de andre butikker at kende. I en af byens smarte tøjbutikker gik hun hjemmevant ind, snakkede med personalet og hentede slik bag disken. Hun fik et godt forhold til ejeren, der ofte var på arbejde med sin hund Alma, som Camilla gik tur med og havde til overnatning derhjemme. Ejeren af en suppecafé kom med tomatsuppe til hende, og de smarte drenge nede i en anden tøjbutik var altid klar med en kop varm kakao til hende.

Sideløbende blev Camilla en stor del af Anikas familie og omgangskreds. Hun var ofte med Anika hjemme efter arbejde, hvor hun elskede at være sammen med hendes to børn. Camilla tog blandt andet Anikas dreng med ud at køre i bus, hvilket han var helt vild med, og da Camilla skulle flytte, var det også Anika, der var med til at hjælpe hende.

Frygtede at lukke

Da coronaen gjorde sit indtog i Danmark, frygtede både Anika og Camilla, hvad det ville betyde for deres arbejde.

– Vi græd og krammede hinanden, da vi var nødt til at lukke caféen. Der var ingen hjælpepakker endnu, så jeg frygtede, at jeg måtte dreje nøglen om. Det ville være så trist for caféen, men mest af alt, fordi Camilla og jeg havde det så godt sammen, forklarer Anika.

I flere måneder frygtede hun det værst tænkelige, men som hjælpepakkerne trådte i kraft, og der kom en dato for genåbning, begyndte optimismen at vende tilbage.

Det er nu fem år siden, at Camilla første gang trådte ind i den lille café, der ændrede hendes liv, og mens Anika har fortalt deres fælles historie fra disken i Coffee & Eat, har Camilla siddet ved siden af og lyttet med. Ordene flyder ikke, som de ellers gør, for opmærksomheden kan være lidt svær at håndtere. Alligevel er Anika ikke i tvivl.

Læs også: Midt i sorgen fandt jeg kærligheden igen

– Hun synes, det er enormt spændende, det tager bare lige lidt tid at bløde op, forklarer hun og fortsætter.

– Forleden dag fortalte Camilla, at det var hendes store drøm, at vi bare skulle være her altid. Vi aftalte, at hvis jeg en dag er nødt til at lukke, bliver vi nødt til at finde et job sammen. Vi kommer som en pakke, for vi kan simpelt hen ikke undvære hinanden.