Carina sultede sig for at få kærlighed

Carina så deller i spejlet, selv om vægten viste noget andet. Usikkerhed og afvisninger fik Carina til at føle sig uden værdi, og hun udviklede en spiseforstyrrelse som ung. I dag vil hun vise andre, at der er en vej ud af mørket.

”Fy for helvede, hvor ser du ud! Fedtet vælter jo ud af dig!” Ordene faldt som piskeslag over Carinas 19-årige og udsultede krop.

Det var kun to år siden, hun havde mødt sin kæreste. De var hurtigt blevet forlovet og havde købt hus sammen. Nu stod han dér, pumpet og aggressiv af steroider, og det eneste, hun kunne tænke på, var, hvordan hun skulle tabe sig, så han ikke forlod hende.

– Jeg ville så gerne please ham. Frygten for, at han skulle gå fra mig, overskyggede enhver sund fornuft, fortæller Carina Bruun Kristensen.

 

Næste dag kom hendes kæreste hjem med ulovlige slankepiller, han havde skaffet i træningscentret. Carina tog dem uden at tøve og skar yderligere ned på sin kost, så hun endte med kun at spise én skefuld mad om dagen.

Hver dag var fuld af hårde ord, der fik hende til at tro på, at hun virkelig var fed.

– Når jeg så mig i spejlet, så jeg deller alle vegne. Selv om de i virkeligheden ikke var der.

Læs også: 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning: Maden har taget magten

Afvist af lægen

Slankepillerne fik hende til at tabe sig hurtigt. Men det var ikke nok, så Carina trænede fire timer hver dag. Da det heller ikke var nok, begyndte hun at tage afføringspiller.

– Jeg havde så ondt i maven. Men når maven var helt tom, og det gjorde rigtig ondt, føltes det som en straf. Som noget, jeg havde fortjent, fordi jeg ikke var god nok, forklarer Carina.

Hun vidste godt, den var gal, da hun begyndte at tabe håret, men hos lægen fik hun at vide, at vægten på 54 kilo ikke var lav nok til, at hun kunne få hjælp. 

– Lægen sagde, at jeg skulle sige til min kæreste, at han skulle holde op med de drillerier. Så kunne jeg godt gå igen.

Læs også: Mobning gav Louise spiseforstyrrelse

Kaldte mig for dum

Det fik Carina til at føle sig endnu mere forkert. For selv om den lave vægt føltes som en sejr, var afvisningen endnu et nederlag. Nu kunne hun ikke engang finde ud af at være syg.

– Nu havde jeg spildt lægens tid, og derhjemme fik jeg at vide, at jeg var fed og ulækker. Jeg følte mig fuldstændig værdiløs. 

Kæresten begyndte at tage steroider og blev mere og mere aggressiv. 

– Han forspildte ikke en chance for at nedgøre mig. Han forlangte, at jeg skulle vaske hans tøj og gøre rent hver dag, og det var aldrig godt nok. Jeg var stresset, og da jeg dumpede en eksamen på sosu-uddannelsen, kaldte han mig dum, for det måtte jeg jo være, når jeg ikke engang kunne klare noget så simpelt som at ”tørre røv på gamle mennesker”.

Læs også: Følte mig som en dårlig mor på grund af min spiseforstyrrelse

Blev opdaget

Først da hun som 20-årig kom i praktik på en psykiatrisk afdeling i forbindelse med sin sosu-uddannelse, var der nogen, der så, hvad hun kæmpede med.

– Jeg skulle spise sammen med patienterne hver dag, og det kunne jeg jo ikke, så jeg sad og lod som om. Jeg troede selv, at jeg narrede alle, men en dag sagde min vejleder, at hun kunne se, jeg havde et problem med mad. Da brød jeg sammen. Både af lettelse over, at der var nogen, der så, hvordan jeg kæmpede, og af angst for, hvad det ville betyde.

For høj BMI til behandling

Overlægen på praktikstedet henviste Carina til behandling hos Center for Spiseforstyrrelser, men det, Carina troede, skulle blive første skridt mod helbredelse, endte i en blindgyde.

– Da de hørte mit BMI, afviste de mig, fordi jeg ikke var tynd nok. Der mistede jeg helt modet.

Snart fandt hun ud af, at hendes forlovede havde en anden, og han smed hende ud af huset. Carina flyttede ind på et værelse i et hus med andre unge, men socialt var hun gået helt i stykker.

Læs også: Derfor holdt Celina op med at spise

Anfald af angst

– Jeg havde det så skidt, at jeg ikke kunne føre en samtale. De mange måneder uden næring gik ud over mine kognitive evner, og jeg følte mig helt blank og kunne ikke koncentrere mig. Nogle gange sad jeg bare og kunne slet ikke finde ordene.

Det udløste anfald af panikangst. Bare tanken om at komme i sådan en situation kunne udløse angstanfald, hvor hun hyperventilerede og blev svimmel og følte, at hun skulle dø.

– Jeg følte mig så lille og dum.

Dyrkede tvangsmotion og tog amfetamin

I spejlet så hun stadig fed ud, og hun dyrkede tvangsmotion hver dag for at komme af med de deller, der kun fandtes i hendes eget hoved.

– På et tidspunkt prøvede jeg at tage amfetamin, for det gav mig den lykkefølelse, jeg savnede. Jeg vidste godt, at det var farligt, men jeg stod alligevel og kiggede ned i afgrunden og følte ikke, at jeg havde noget at miste.

Gennem sin ungdom blev skiftende kærester et redskab til at dække hendes behov for bekræftelse. Men de blev hurtigt skiftet ud, og hver gang fik hun gravet sig dybere ned i selvhadet. Så mødte hun Morten.

En anderledes mand

De skrev sammen på nettet. Morten boede i Taastrup på Sjælland, og Carina i Trige uden for Aarhus. 

– Vi klikkede bare med det samme. Den første gang, han kom herover for at besøge mig, endte han med at blive i en uge, siger Carina med et grin.

Efter et par måneder købte hun en ring til Morten, og den ville han til hendes overraskelse gerne gå med. Kort tid efter flyttede han over til Carina.

– Morten var helt anderledes end min ekskæreste. Jeg kunne mærke, at han virkelig ville mig.

Blev gravid og kom i behandling

Morten nåede kun lige at flytte ind, så blev Carina gravid. Da vidste hun, at han var kommet for at blive. To ufrivillige aborter senere var han der nemlig stadig, og han støttede hende hele vejen. Også da hun blev gravid med deres to børn, og anoreksien blussede op igen.

Under begge sine graviditeter fik Carina gentagne anfald af kvalme og opkast. Det betød, at kiloene raslede af hende. Hun måtte have væske i drop. Alligevel var hun fascineret af det store vægttab, og anoreksien brød igen ud i lys lue.

– Jeg vidste jo godt, det var noget skidt, men samtidig mærkede jeg glæden ved vægttabet igen. 

Under den anden graviditet spurgte en sygeplejerske til Carinas spiseforstyrrelse.

– Hun henviste mig til en jordemoder med speciale i spiseforstyrrelser, og for første gang i mit 31-årige liv kom jeg i behandling. Her fandt de ud af, at jeg led af en personlighedsforstyrrelse, der gjorde, at jeg havde tilbøjelighed til at blive paranoid, angst og depressiv. Endelig fik jeg forklaringen på, hvorfor jeg altid har reageret så voldsomt, når jeg er blevet afvist. Det var en enorm lettelse.

I dag hjælper hun andre

I dag er Carina lige fyldt 40 år, og hun er endelig landet et sted i sit liv, hvor hun har det godt. Hun har uddannet sig til serviceassistent og arbejder på en socialpsykiatrisk institution for unge med spiseforstyrrelser og har engageret sig i bestyrelsen hos Landsforeningen for Spiseforstyrrede og pårørende (LFS), hvor hun har startet en selvhjælpsgruppe.

– Det er så vigtigt at møde nogen, der forstår, hvordan man har det. Det hjalp mig, og det vil jeg gerne give videre.

En god mand

Sulten og tvangsmotionen er fortid. En stor del af helbredelsen kan hun takke sin mand for.

– Morten har forstået at stille krav og samtidig støtte, og så svigter han ikke, selv om det bliver besværligt, siger Carina.

Et løfte 

Men i sidste ende kan hun takke sig selv for, at hun har overvundet sin sygdom. Det var en episode på et fly i USA, der for alvor åbnede hendes øjne for, at hun var nødt til at trække sig selv ud af sygdommen.

– Jeg sad i det her fly, da vi nærmede os en tornado. Det var så voldsomt, at jeg troede, jeg skulle dø og aldrig se mine børn igen.

– Dér lovede jeg mig selv, at jeg aldrig ville slippe ansvaret for mit liv igen. 

Carinas råd

Til spiseforstyrrede:

- Flere og flere unge udvikler spiseforstyrrelser, alligevel er det stadig et tabu. Der kan være mange grunde til, at man bliver syg af en spiseforstyrrelse, og dermed er der heller ikke én løsning, der kan hjælpe alle, forklarer Carina, der dog har et par råd:

- Vær åben, og tal om det, selv om det er svært. Det giver andre perspektiver at tale med nogen om sine problemer, og det er vigtigt, så man ikke føler sig fanget i dem.

Til pårørende:

- Hav ikke berøringsangst. Bliv ved med at tale med den syge om problemet, også selv om du bliver afvist. Det er vigtigt at vise, at du gerne vil den syge.

Maskeballets Dronning

Som et led i sin egen helbredelse har Carina skrevet bogen ”Maskeballets Dronning”. Bogen har fået titlen, fordi Carina altid har tænkt sin anoreksi som en Dronning, der havde magten over hende. Maskeballet er et billede på hendes liv, hvor hun har brugt enorme kræfter på at sløre virkeligheden og se ud, som om alt var godt. Bogen udkommer den 28. august på Forlaget Forfatterskabet.dk