Caroline blev udsat for psykisk vold: Min kæreste styrede mit liv

Han havde alt. Han var høj, flot, sjov og charmerende, og så sagde han alle de rigtige ting. Alle var vilde med ham, men det var Caroline, som var så heldig at få lov til at blive hans kæreste.

Det skete for 8 år siden. Caroline Thorsfelt inviterede ham med til sin 18-års fødselsdag, og til hendes store glæde sagde han ja. 

– Bare det, at han kom til festen, var den største gave. Jeg havde kendt ham i noget tid gennem mit arbejde og havde længe haft et godt øje til ham. Han blev til langt ud på natten, og vi snakkede, kyssede og havde det bare så dejligt sammen. På vej hjem fra festen lagde han et citat fra en kærlighedssang på min facebook-side, og jeg svævede på en lyserød sky, fortæller Caroline.

Det gjorde hun også i månederne efter. Caroline levede i en sand lykkerus sammen med sin fire år ældre drømmefyr. Han forkælede hende og overøste hende med komplimenter. Intet kunne slå hende ud. Men så skete der noget.

– Vi havde været sammen i to måneder og var stadig vildt forelskede. Vi skulle i biografen og se ”Klovn – The Movie” og bare have en rigtig sjov aften, men da vi stod hånd i hånd uden for salen, kom en pige pludselig stormede hen til os. Hun var rasende og spurgte, hvem i alverden jeg var. Jeg sagde, at jeg var hans kæreste. ”Det er jeg også”, svarede hun, og alt inden i mig vendte sig. Jeg kunne ikke sige noget. Hun råbte og skreg derimod og kunne vise mig billeder af dem sammen i hans seng. Han trak hende til side, og så stod jeg der helt lammet. Da han kom tilbage, sagde han, at hun var syg, og at der ingenting var imellem dem. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tro eller føle, men gik bare helt paf med ham ind i biografsalen. Jeg græd under hele filmen. Han grinte. Jeg ved ikke, hvorfor han ikke reagerede på, at jeg græd, men han syntes måske, at sagen var slut, for han jo havde sagt, at jeg ikke skulle lægge noget i det.

Læs også: Jeg var udsat for psykisk vold

Psykisk vold blev hverdag

Caroline, der i dag er 26 år, kan ikke huske i detaljer, hvad der skete derefter. Hun har fortrængt meget fra den efterfølgende periode, men ved bare, at det begyndte at gå hurtigt ned ad bakke.

– Vi prøvede begge to at køre videre, som om ingenting var sket, men det gjorde alt for ondt indeni. Jeg var meget mistroisk og fik angstanfald, hvor jeg bare lå og hyperventilerede. Han så mig ligge i fosterstilling og græde, men sagde bare, at jeg skulle tage mig sammen. Han blev virkelig vred, når jeg prøvede at snakke med ham om mine følelser, men til gengæld var han så rigtig god til hurtigt at få mig på andre tanker. Han sagde alle mulige søde ord, og så var jeg tryllebundet igen. Jeg var jo stolt og smigret over, at han var min kæreste. Han havde sådan en helt særlig evne til at få mig over på hans side og få mig til at tilpasse mig hans luner, siger Caroline.

Så da kæresten foreslog, at de skulle ryge hash sammen, gik hun med til det. Også selv om hun egentlig ikke brød sig om tanken.

– Han sagde, at jeg ville få det godt af det, og at jeg var fræk, når jeg røg. Jeg havde jo også lyst til at have det godt, og det var da dejligt, at han synes, jeg var fræk. Så vi røg ikke bare hash én gang. Vi røg vildt meget hash og levede i en rus hele det næste år. Men det var ikke en god rus. Vi var helt nede i sumpen. Jeg droppede ud af gymnasiet og kom på kontanthjælp. Det var han også, så vi havde ikke penge til at lave så meget andet. Vi levede af frysekartofler og Jensen’s Favorit Sauce i hans lejlighed, drak masser af absint og vendte op og ned på nat og dag. Så det var synd at sige, at jeg fik det bedre.

Holdt en facade

Faktisk fik Caroline det værre og værre. For pigen fra biografen blev ved med at spøge i kulissen, og det gjorde mange andre piger tilsyneladende også.

– Han fik tit opkald fra piger, hvor jeg syntes, at samtalerne virkede meget kærlige. Der var også piger, der bankede på hans vindue og ville snakke med ham om natten, og jeg fandt ofte pigeting i hans lejlighed. Men når jeg spurgte ind til det, kom han med dårlige bortforklaringer eller blev sur og sagde, at jeg skabte mig. Jo mere mistroisk jeg blev, jo værre gik det mellem os, og en dag blev han så frustreret, at han sparkede ud efter mig og ramte mig. Jeg ved ikke, om det var med vilje, men det gjorde virkelig ondt.

Da Caroline ringede til sin søster og fortalte det, blev hun opfordret til at forlade ham. Bagefter fortalte hun kæresten, at hun ikke ville være hos ham længere.

– Men så sagde han igen alle mulige søde ord, som forblændede mig, så jeg ringede tilbage til min søster og sagde, at det bare var for sjov, og at der ikke var noget galt.

Caroline så sin familie og sine venner mindre og mindre. Kæresten brød sig nemlig ikke om, at hun så dem, og Caroline lod så vidt muligt være, for hun ønskede ikke at gøre ham vred.

I dag kan Caroline godt se, at det slet ikke var godt.

– Jeg mistede helt fodfæstet og vidste ikke længere, hvem jeg var. Men jeg var ung og naiv og så det ikke. Jeg tænkte også, at det måske bare var sådan, voksenlivet var. Mine forældre var nemlig midt i en skilsmisse, så det var en tid, hvor jeg selv var kommet i tvivl om, hvad ægte kærlighed var. Alt kunne jo ikke være en dans på roser, tænkte jeg. Så det var nok derfor, jeg blev i det. Jeg var jo blind af forelskelse, og så tilgiver man meget.

Se også: Johannas forelskelse blev et mareridt: Vold var min hverdag

Brød sammen

Bortset fra episoden, hvor Carolines kæreste sparkede ud efter hende, var han ikke fysisk voldelig. Men kontrollen og de psykiske overgreb blev ved.

– Før jeg mødte ham, havde jeg aftalt med syv gode veninder, at vi skulle på ferie til Sunny Beach, og det gjorde jeg i sommeren, da jeg var 20 år. Han var overhovedet ikke glad for det og sagde, at han kendte mange dernede, så hver gang jeg gik ind på en bar eller snakkede med en fyr, ville han vide det. Jeg turde nærmest ikke bevæge mig udenfor, men en aften tog jeg alligevel på diskotek med mine veninder. Pludelig blev jeg væk fra dem og mødte så en gammel ven, som også var blevet væk fra sin vennegruppe. Vi besluttede os for at lede efter dem sammen, og dagen efter blev jeg ringet op af min kæreste, som var rasende. Han råbte: ”Du har været mig utro, din lille...” – og så alle mulige klamme ord. Jeg faldt sammen midt på gaden. Jeg hulkede og tryglede ham om ikke at forlade mig. Men han sagde bare, at det kunne vi se på, når jeg kom hjem. Jeg var i hvert fald ikke det værd. Jeg havde det forfærdeligt resten af turen.

Da Caroline kom hjem fra ferien, tog kæresten hende allernådigst tilbage, men lod hende forstå, at det var sidste chance.

I lejligheden fandt hun nye ting, der ikke havde en klar ejermand, men tydeligvis tilhørte en pige. Caroline slog det dog hen og fortsatte i den gamle rille, for hun var bare lykkelig for, at hun og kæresten stadig var sammen.

En hjælpende hånd

Men helt lykkelig var hun jo ikke. Og det fik en ny kollega heldigvis øjnene op for.

– Gennem jobcenteret fik jeg arbejde på et fritidshjem, og det blev på mange måder min redning. Lige pludselig havde jeg noget at stå op til. Jeg fik mere struktur i mit liv og fik også bygget lidt mere selvtillid op, da jeg faktisk var god til jobbet. Samtidig begyndte jeg at åbne lidt op for, hvordan jeg havde det, fordi en af mine kollegaer lagde mærke til, at der foregik et eller andet, og spurgte mig ret direkte, om jeg var okay. Han var 10 år ældre end mig og altså en del mere moden. Han kunne se det hele udefra, og modsat mine nærmeste var han ikke fordømmende over for mit forhold, men fik mig langsomt til selv at sætte ord på det, så jeg også selv kunne se, at den var helt gal.

Vendepunktet kom, da Caroline mod sin kærestes ønske valgte at tage til julefrokost på sit nye arbejde.

– Han var virkelig sur over, at jeg skulle af sted, men jeg gjorde det alligevel, og jeg dansede og havde det rigtig sjovt. Men lige pludselig ringede min kæreste mig op. Han var helt ude af den og sagde, at han var på en sidegade til Amagerbrogade, og at jeg skulle komme med det samme. Jeg tog derhen, selv om jeg egentlig ikke havde lyst. Faktisk var jeg ret bange for, hvad der ville ske. Da jeg fandt ham, stod han midt på gaden og kunne slet ikke finde ro i sin krop. Armene fægtede rundt, og han rystede af raseri. Jeg prøvede at berolige ham, men pludselig gik han helt amok og begyndte at slå sidespejlene af alle biler. Og så kan jeg ikke huske mere. Jeg gætter på, at vi nok kom hjem på en eller anden måde. Jeg har fortrængt det, og jeg kan få det helt dårligt, når jeg prøver at huske tilbage på det.

Læs også: Pia blev manipuleret af sin kæreste: Jeg svigtede mine børn

Tog mod til mig

Caroline kan derimod tydeligt huske, at hun kort efter besluttede, at nu var det nok. Hun ville ud af forholdet, inden det gik helt galt.

– Vi gik en tur på Christianshavn, og jeg sagde til ham, at det ikke gik mellem os mere. Jeg havde virkelig taget mod til mig og gravet viljestyrken frem, men han fik på en eller anden måde manipuleret mig til at tro, at vi alligevel ikke var færdige med hinanden. Han frarøvede mig mit mod, og det endte altså med, at han gik fra mig. Da han var gået, sad jeg tilbage på en bænk og følte mig mentalt voldtaget. Jeg følte, at jeg ingen frie valg havde tilbage.

Den dag på Christianshavn var sidste gang, Caroline så sin ekskæreste.

– Jeg tog en veninde med hjem til ham for at hente mine ting. Han var ikke hjemme og skulle ikke have billeder af mig liggende, så jeg gik ind i hans computer for at slette dem. Jeg fandt en mappe, der hed ”Scoremappe of the year” – der var billeder af virkelig mange piger! Også af dem, jeg havde haft dårlige fornemmelser omkring. Jeg fik helt kvalme af det, og det fik jeg i flere år efter, hver gang jeg så en, der lignede ham på gaden. 

Videre i livet

I dag har Caroline en ny kæreste, som hun har været sammen med i to år. Hun er i gang med at uddanne sig til socialpædagog og har en velbesøgt blog, hvor hun blandt andet skriver om sit tidligere forhold for at bryde tabuerne omkring psykisk vold.

Selv indrømmer Caroline gerne, at hun stadig har dage, hvor hun føler sig meget sårbar. Oplevelserne med ekskæresten følger hende stadig, selv om det er i stadig mindre grad. 

– Jeg bebrejdede mig selv i lang tid efter og stolede ikke på mænd i flere år. Der er stadig rester af det nu, og min nuværende kæreste og jeg har da også haft vores ture netop på grund af det, der er sket. Jeg er nogle gange gået i panik, hvis jeg ikke lige vidste, hvor han var, og det har vi skullet kæmpe en del med. Men han ved, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør, for jeg har fortalt ham om min fortid.