Caroline er enlig mor og kræftramt: Jeg vil leve for min datter

22. juni 2020 af Joan Andersen. Foto: Gregers Overvad/Aller Foto & Video

Caroline ved, at hun nok vil dø af den kræft, hun er ramt af. Men hun kæmper for at leve længst muligt, for hun er alene med sin 6-årige datter, der har brug for sin mors kærlighed og omsorg længe endnu.

– Lige nu går det ikke den rigtige vej. Det ender nok med, at jeg dør af det.

44-årige Caroline Wesselhøft fra Aalborg nægter at lade sine tanker vandre i den retning.

– Sådan må jeg ikke tænke, siger hun.

Hun lukker tankerne om døden ude, fordi hun tror på tankernes kraft. Og hun må ikke dø nu. Hendes datter, Angelina, er kun seks år, og hun har brug for sin mors kærlighed og alt det, hun kan lære hende, i flere år endnu. Derfor er Carolines mål at leve så længe som muligt for sin datters skyld. Koste, hvad det vil.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Jeg har lovet at fortælle Angelina det, hvis jeg ved, jeg skal dø.

Den 6-årige pige ved, at både hendes oldefar og Kim Larsen døde af kræft, og hun er klar over, at det også kan blive hendes mors skæbne. Hun har set, hvor dårlig hendes mor bliver af kemobehandlinger.

Hjem til Danmark

Caroline har triple-negativ brystkræft, en type, som er særlig aggressiv.

– Men jeg er ikke erklæret terminal, siger hun.

I januar 2018 opdagede hun en knude på størrelse med en mandel i armhulen. Dengang boede hun i Frankrig, tæt på Angelinas franske far.

Læs også: Kræftramte Mie om sin bog: Carl skal kende min historie

– I starten blev jeg selvfølgelig ked af det, men man dør jo ikke af brystkræft i dag, tænkte jeg. Og så var jeg egentlig på en måde taknemmelig, for det betød, at Angelinas far gav mig lov til at tage min datter med hjem.

Caroline ville gerne være flyttet tilbage til Danmark langt tidligere, men faren, som hun er skilt fra, ville ikke lade hende rejse med deres datter.

– Jeg tror selv, at kræften kom af stress og den håbløshed, jeg følte i Frankrig, siger hun.

En bedre barndom

Hun sendte Angelina i skole, da hun var tre år, fra klokken ni til 16.30, for det er vilkårene i Frankrig.

– Jeg måtte ikke hente hende tidligere. Det kunne jeg heller ikke, for jeg var nødt til at arbejde. Nogle gange kunne jeg først hente hende klokken 18, fortæller Caroline, som dengang levede af at sælge smykker på kommission.

Det var ikke den barndom, hun havde forestillet sig for sin datter. Derfor var det med en vis lettelse, hun flyttede hjem. Men hun ved også, at hvis hun dør nu, vil Angelina nok blive sendt tilbage til sin far.

Læs også: Min datter tog sit eget liv

– Frankrig er et fantastisk sted, så længe man ikke er enlig mor og kan leve et forholdsvis ubekymret liv. Men nu vil jeg leve på Læsø, have dyr og dyrke grøntsager. Den lykke kan være med til at give mig ekstra tid, siger Caroline.

Hendes mor kommer fra Læsø, og hun boede der selv de første fem år af sit liv og er kommet der meget gennem hele sit liv.

Håret faldt af

– Det giver mig helt klart mest glæde at være i naturen, og jeg vil gerne give min datter det med. Men hvad så med mine behandlinger og hvad nu, hvis noget går galt? Så er jeg langt fra hospitalet og familien, siger hun eftertænksomt.

Kræften var i stadie III, da hun i marts 2018 flyttede til Aalborg, hvor familien er tæt på. Hun kom i behandling på Aalborg Sygehus, og hen på sommeren fik hun at vide, at hun var opereret rask.

Læs også: Betinas søn blev fundet i Odense Å

Men hun vidste godt, at med denne type kræft var det for tidligt at glæde sig. I oktober sidste år var kræften tilbage, og den havde spredt sig til hele lymfesystemet, op i halsen og i armhulen.

– Da jeg skulle have kemo, sagde jeg til Angelina: Nu må du godt lege frisør og klippe mit hår. Hun syntes, det var lidt underligt, men jeg forklarede hende, at jeg skulle have medicin, så håret faldt af, fortæller Caroline.

Forsøger alt

På grund af bivirkningerne stoppede hun kemobehandlingen midt i forløbet, og en senere undersøgelse viste, at kemoen ingen effekt har på hendes tumor. I stedet fandt hun alternativer, men alternative metoder koster mange penge.

Hun tager kosttilskud og cannabisolie, og to gange om ugen tager hun en højdosis C-vitamin, som koster 1.000 kroner per gang. Men det er alle pengene værd, for C-vitaminen giver mærkbar ro i tumoren og ekstra energi.

Læs også: Gravid som 15-årig

Caroline har også prøvet at faste, så hun kun drikker vand.

– Jeg ved bare, at kræften bliver ved med at vokse og gøre ondt, men det gør ikke ondt, når jeg faster på vand. Én gang har jeg prøvet det i tre dage, hvor min mor var hos mig, så hun kunne se efter Angelina. De konstante smerter forsvandt, men jeg kunne ikke fungere, fortæller hun.

Behandling i Tyskland

De bedste resultater får hun på en klinik i Tyskland, hvor hun får en form for celle-behandling. Det er lykkedes Caroline at samle 200.000 kroner ind til de tre første af minimum fire behandlinger. Hun mangler 75.000 kroner til den sidste behandling og penge til C-vitaminer hver uge.

– Det er hårdt at gå ud i medierne og bede om hjælp og penge, men jeg er nødt til det for Angelinas skyld, siger Caroline.

Lægerne vil ikke give et bud på, hvor længe Caroline har tilbage. Caroline selv insisterer på at bevare håbet. For sin datters skyld. Og hun vil bruge alle sine kræfter på at være mor for Angelina så længe som muligt.

Vil forlænge livet

Den tyske læge anbefaler hende at takke ja til immunterapi på hospitalet i Aalborg sideløbende med den tyske behandling, da det kan give gode resultater. Immunterapi alene kan i gennemsnit forlænge livet med syv måneder.

– Der er bivirkninger ved det. Det kan for eksempel være nyresvigt. Desuden gives det altid sammen med kemo. I yderste konsekvens kan man dø af det, men selvfølgelig er jeg i gang med at forberede det, siger Caroline.

Læs også: Jeg er i tvivl, om jeg skal vente på ham

Med behandlingen i Tyskland er erfaringen, at Caroline kan leve to-tre år længere end ellers, og der er endda håb om, at kræften bliver slået tilbage, selv om det kun er et lille håb. Samtidig har behandlingen ingen bivirkninger, så Caroline kan være den mor, hun gerne vil være.

Jeg vil leve

– Når jeg har været meget syg, har Angelina været hos mine forældre. ”Mor, jeg kan ikke undvære dig,” siger hun. Det gør så ondt. Jeg prøver at være her så længe som muligt, så hun har min kærlighed og støtte, så hun er stærk, når jeg ikke længere er her.

– Jeg vil ikke dø nu for hendes skyld, men jeg er ikke bange for døden. Jeg tror, der er noget godt på den anden side. Nogle gange har jeg måske ønsket at få evig fred for al den stress, jeg har haft. Det er ikke nok at være her for den lille pige, der har brug for mig, jeg skal også være her for min egen skyld, siger Caroline, inden hun igen lukker af for de mørke tanker.

Hver dag er en gave

Glæden ved livet har hun trods sygdommen. Hun er sjældent ked af det og ser hver dag som en gave.

– Jeg har oplevet megen næstekærlighed og støtte, mens jeg har været syg. Og meditation har åbnet en ny verden for mig, der sker noget i kroppen, siger hun og går smilende over vejen for at hente Angelina i skolen, hvor hun går i 0. klasse.

Læs også: Henriette blev gravid trods sterilisation