Christina døde dagen før sin dåb: Far fik skylden
Dåbskjolen lå klar, og flæskestegen skulle bare lige tages ud af fryseren. Det var lørdag den 28. januar 1995, og alt var forberedt til søndagens festligheder, hvor lille Christina ville få sit navn i kirken.
Klokken var halv ni om morgenen, og Christinas far, Henrik, gik ud i køkkenet for at forberede en flaske til sin to måneder gamle datter, som stadig lå i sin vugge. Det var på tide, at hun skulle vækkes, for han havde ikke hørt en lyd fra hende siden klokken halv seks, hvor hun kort var vågnet og havde fået en sut af sin far, i håbet om at hun kunne sove en lille smule længere.
Men Christina vågnede aldrig igen. Da Henrik ville tage hende op, trak hun ikke vejret længere.
En frygtelig besked
Henriks kone, Sanne, var hjemme hos sin bror, da hun fik den frygtelige besked.
Her havde hun overnattet sammen med Christinas to ældre søskende, Marianne og Jan, så der også skete noget sjovt og spændende for dem på en weekend, hvor deres lillesøster ellers var den helt store hovedperson.
— Vi var i gang med at spise morgenmad, da min onkel pludselig kom forbi og sagde, at han skulle snakke med mig. Så spurgte jeg ham for sjov ”hvor meget skal du nu låne?”, men han var gravalvorlig og sagde, at jeg var nødt til at tage hjem med det samme. Og så var det, at han fortalte mig, at Christina var død. Jeg husker kun, at jeg bare vendte mig om og gik ind til de andre i stuen og sagde ”Christina er død”. Og så husker jeg ikke mere fra den dag, fortæller Sanne Koksbang.
Plaget af skyld
Først mange år senere fortalte Henrik hende om de forfærdelige minutter efter Christinas død, hvor politiet var kommet hjem til ham og havde beskyldt ham for at slå sin egen datter ihjel. ”Du kan lige så godt indrømme det,” havde de ifølge Henrik sagt, mens de skubbede ham rundt i køkkenet.
Der blev aldrig fulgt op på deres beskyldninger, for der var ingen beviser for, at Henrik havde noget med dødsfaldet at gøre. Men i alle årene, der siden er gået, har Henrik alligevel følt en nagende skyld, der har vejet lige så tungt som sorgen over Christina. For kunne han have gjort noget anderledes for at forhindre tragedien?
— Hvorfor han skulle have skylden, ved jeg ikke. Jeg var der jo som sagt ikke, siger Sanne og understreger:
— Men jeg har aldrig nogensinde – aldrig nogensinde – givet ham skylden for noget som helst. For vi vidste jo, at hun havde været syg.
Indlagt på hospitalet
Onsdagen inden sin død var Christina blevet udskrevet fra hospitalet, hvor hun havde været indlagt i isolation i tre dage på grund af mistanke om enten skoldkopper eller RS-Virus. I dagene op til indlæggelsen havde hun ikke spist noget, og der var ikke megen aktivitet i hende, fortæller hendes mor.
Lægerne fandt aldrig ud af, hvad der var galt, men Christinas tilstand blev bedre, da hun fik en slimopløsende inhalationsmaske. Hun begyndte at spise igen og blev derfor sendt hjem. Tre dage senere åndede den lille pige ud.
— Hun blev så obduceret, men desværre gik der svamp i nogle af prøverne, så vi fik aldrig noget reelt svar – ud over at de kaldte det skoldkoppe-lungehindebetændelse. Så det er jo noget, man ikke kan forholde sig til, og det er det eneste, vi ved om, hvad der er sket, forklarer Sanne.
Henrik har tårer i øjnene, mens han lytter til Sannes fortælling om Christinas sørgelige skæbne. Han har ikke selv lyst til at sætte ord på, hvordan han oplevede dagene omkring dødsfaldet og tiden, der fulgte. Det lader han i stedet Sanne om.
Gik fra hinanden
— Det splitter jo en familie ad. Og det gjorde det, fordi Henrik ikke ville snakke med nogen om det, og det kom jo så desværre til udtryk på andre måder. Så det endte med en separation, hvor vi var separeret i 16 år. Godt nok var vi ikke uvenner, og han havde stadigvæk sine børn, men det endte jo ikke godt for vores vedkommende. Så sker der så det, at han går hen og bliver syg, og jeg har ingen betænkningstid, for selvfølgelig flytter jeg da sammen med ham igen for at kunne pleje ham, siger Sanne og henviser til den sklerosesygdom, der ramte Henrik i 2012, og som betyder, at han i dag sidder i kørestol.
I dag er Sanne og Henrik stadig sammen, og nu, hvor Sanne ved, hvilke beskyldninger Henrik måtte lægge øre til, forstår hun ham også langt bedre.
Skyldfølelse og sorg
— Der er ikke noget at sige til, at han har haft det dårligt, og at det har været så hårdt for ham. For han har jo haft skyldfølelse hele tiden, og det var i forvejen et hårdt slag pludselig at skulle invitere til begravelse i stedet for barnedåb. Det er ikke noget, man ønsker for nogen mennesker overhovedet.
Marianne var kun fem år, da hendes lillesøster døde. Hun husker ikke meget fra den korte tid, hun fik sammen med Christina, men tristheden, der indfandt sig i familien efter dødsfaldet, glemmer hun aldrig.
SE OGSÅ: Afdødekontakt: Han dræbte min kone og lille søn
— Jeg var selvfølgelig rigtig ked af det. Jeg var ikke ret gammel, så jeg forstod det ikke rigtigt, men jeg var ked af, at min søster var væk, og jeg kunne se, at min mor og far også var kede af det. Det var rigtig hårdt, og det har også været hårdt at vokse op uden hende. Hver gang man når hendes fødselsdag eller dødsdag, så tænker man på hende, siger Marianne Koksbang.
Flere afdøde
Det er nu 25 år siden, at Christinas liv sluttede, før det knap nok var begyndt. Sorgen over hende fylder stadig meget i familien, og Marianne har derfor kontaktet Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk, i håbet om at Selma kan skabe kontakt til Christina.
Mariannes største ønske er at høre, hvordan Christina har det, og hun ved, at det også er noget, hendes forældre tænker meget på. Marianne har derfor også inviteret dem med til seancen.
I videoen ovenover kan du se, hvordan seancen forløb.
Få en seance med Selma
Ønsker du kontakt med en afdød, der stod dig nært, og vil du have Selma Ambirks hjælp til at skabe kontakten? Så send en mail til [email protected] med dine kontakt-oplysninger. Skriv også kort, hvem du ønsker kontakt til.
Seancen vil foregå hjemme hos dig, og den er gratis. Du skal dog være indforstået med, at der bliver lavet en artikel om seancen til Ude og Hjemme samt videooptagelser til brug på vores hjemmeside i forbindelse med Selmas besøg.
