Christina mobbet for at være blind: Jeg græd hver aften

Som barn blev hun mobbet. Som teenager blev hun udstødt. Christina Nahnsens start på livet som næsten blind var en sort tid. Først da hun kom på efterskole, blev kram en del af hendes hverdag.

– Min barndom var et langt mareridt. Jeg græd hver aften, når jeg skulle sove, og hver morgen, når jeg skulle i skole, fortæller 38-årige Christina fra Vanløse.

Hun er født med øjensygdommen Stargardt, der betyder, at hun har mistet 95 procent af sit syn. I praksis vil det sige, at hun kun kan ane omridset af mennesker og ting i det alleryderste af sit synsfelt. Midt i synsfeltet er der en stor sort plet, der har lagt navnet til hendes blog Miss Blindspot.

Læs også: Jeg blev blind midt i morgenkaffen

Silas mister synet

For to år siden fandt Christina ud af, at hendes søn, Silas, har arvet hendes øjensygdom. Det fik hende til at begynde at holde foredrag og blogge om, hvordan det er at være næsten blind.

– Silas skal ikke opleve al den modgang, jeg selv har mærket. Derfor har jeg sat mig for at oplyse så meget som muligt om, hvordan det kan være at være næsten blind. Jeg håber, det kan gøre det lettere for ham, når hans syn forsvinder.

Silas på otte år har allerede mistet 90 procent af sit syn og kæmper med mange af de samme ting, som hans mor kæmpede med i skolen.

– Han har også svært ved at se, hvad der foregår på tavlen, og han får kun støtte nogle få timer om ugen. Resten af tiden må han klare sig selv, fortæller Christina.

I skole med kikkert

Som barn startede Christina i skole uden selv at vide, at der var noget galt med hendes syn.

– Jeg blev passet hjemme, indtil jeg startede i skole. Der var ingen, der tænkte over, at der skulle være noget galt med mig. Jeg kunne godt nok ikke gribe en bold, men det fik ikke alarmklokkerne til at ringe, fortæller Christina.

I første klasse gik det også fint. Måske fordi hun sad på forreste række. Men da hun startede i anden klasse, kunne hun ikke længere se, hvad der stod på tavlen.

– Jeg elskede staveord, men pludselig kunne jeg ikke se ordene. Jeg var helt fortvivlet, husker hun.

Da forældre og lærere fandt ud af, at hun ikke kunne se, hvad der stod på tavlen, fik hun en kikkert, så hun kunne se tavlen. Men selv om opdagelsen åbnede for at få hjælp, var det en hård omvæltning.

Læs også: Blind kærlighed: Stine og Kenneth har aldrig set deres søn

Mobbet med briller

Undersøgelser på en øjenklinik i Hellerup afslørede, at Christina er født med øjensygdommen Stargardt, der får nethinden til at svinde mere og mere ind. Hurtigt blev hun udstyret med et par enorme læsebriller og nogle orange solbriller, der skulle hjælpe hende. Men hjælpemidlerne gjorde hende til offer for klassekammeraternes spydigheder.

Risiko for øjensygdom

Først da hun kom på efterskole i niende klasse, fik hun venner. Men hånen og udstødelsen havde sat dybe spor, og Christina kæmper stadig med depressioner, der i vintermånederne forsøger at trække hende ind i mørket.

– Depressionen kommer og går. Jeg bekæmper den med fysisk træning og gode oplevelser. Men man kan sige, at den er blevet en fast følgesvend gennem livet, som jeg har skullet lære at leve med, siger Christina.

Da Christina og hendes daværende mand overvejede at få et barn, spurgte de lægerne til råds. Eksmanden har nemlig også en øjensygdom, og de ville vide, om et barn risikerede at blive blindt.

– Vi fik at vide, at der ikke var nogen risiko for, at vores barn ville miste synet. Så skulle vi nemlig begge to have Stargardt, fortæller Christina.

Læs også: 16-årige Camille bliver snart blind

Mobningen sad dybt i Christina

Derfor havde parret ingen bekymringer ved at få et barn, og det gik også rigtig fint. I hvert fald de første år. Men Christinas oplevelser med at gå i skole sad dybt i hende, så da Silas skulle starte i skole, ville hun være helt sikker på, at han ikke skulle igennem samme pinsler, som hun selv havde oplevet.

– Det viste sig, at min eksmand var fejldiagnosticeret og faktisk havde præcis samme øjensygdom som jeg. Dermed fik Silas også konstateret Stargardt, fortæller hun.

Slip skylden

Som de fleste andre forældre med et arveligt handikap har Christina gjort sig mange tanker om, at hun har været med til at give sin øjensygdom videre til sin søn.

– Hvis jeg vidste, at mit barn ville få min øjensygdom, ville det have gjort ondt langt ind i mit hjerte. Jeg ville have så dårlig samvittighed over, at han skulle slås med det, siger hun.

Men hun vidste det ikke, og derfor føler hun ikke skyld.

– Nu er jeg glad for, at jeg ikke vidste noget, for jeg ville ikke undvære Silas.

Læs også: Rikke blev blind som 21-årig

Skal klare sig

Christina understreger, at man sagtens kan have et godt liv med et synshandikap. Hun håber, at andre forældre til handikappede børn kan slippe skyldfølelsen.

– Forældre må ikke føle skyld over at få et handikappet barn. Man må bare sørge for at hjælpe sit barn så godt på vej som muligt, siger hun.

Da Silas fik diagnosen som 6-årig, ramte det ham hårdt. For selv om han endnu havde det meste af synet i behold, vidste han, hvor det bar hen.

– Han er normalt en rolig dreng, men da han fik det at vide, var han helt ude af den og reagerede virkelig voldsomt, husker Christina.

Nu er der gået to år, og Silas er ved at lære at leve med, at hans syn gradvist bliver dårligere og dårligere. At han skal lære at klare sig i en verden, han ikke kan se. Han har mistet 90 procent af sit syn og kan ikke længere genkende ansigter på afstand.

Mange udfordringer

Dagligdagen byder på mange udfordringer for Silas, der går i en almindelig folkeskole. De syv timers støtte, han får om ugen, er langtfra nok, og det meste af tiden må han klare sig selv.

– Jeg ved selv, hvor stressende det er, når jeg skal aflevere Silas om morgenen, og der løber børn på kryds og tværs. Der er masser af trapper og svingdøre, som man ikke kan se, før de rammer en i hovedet. Det er én lang forhindringsbane, og det skal han navigere i dagen lang.

Læs også: Skolen vil forbyde blind pige at bruge sin stok

Stærkt forbillede

Heldigvis har Silas et stærkt forbillede i sin mor, og hun er sikker på, at han nok skal klare sig godt.

– Jeg havde jo ingen, der forstod mig, så jeg ser det som en kæmpe fordel, at jeg kan forstå Silas og det, han kæmper med.

Christina insisterer på at klare sig selv, så meget hun kan. For Silas skal lære at klare sig, i takt med at hans syn svinder ind, og det lærer han bedst med et godt forbillede.

– Jeg har ledsager 15 timer om måneden, hvilket svarer til en halv times udgang om dagen. Det rækker ingen steder. Jeg skal både ud og træne, følge Silas i skole, i butikker, til frisøren og meget andet. Jeg kan jo ikke sidde og vente på hjælp, så jeg vil kunne så meget som muligt selv, og det skal Silas også lære.

Skal se verden

Christina vil gerne vise Silas så meget af verden, hun kan, mens han endnu har lidt af sit syn tilbage. Derfor tager de på ture og rejser både i Danmark og i udlandet.

– Vi har blandt andet været i Tyrkiet. Der valgte jeg et all inclusive-hotel for at gøre det så let som muligt. Han skal med rundt i så mange kroge af verden som muligt. Næste gang kunne jeg godt tænke mig at tage ham med til Jordan. Jeg vil gerne opleve ørkenen sammen med Silas.

Læs også: Sara er blind passager

Hjælpsomme mennesker

Det er selvfølgelig vildt at rejse ud i verden, når man næsten ikke kan se noget, men de fleste mennesker er hjælpsomme, og Silas skal lære at bede om hjælp.

– Han er nødt til at kunne bede andre om hjælp. Han skal også lære at have gå på-mod, og det kræver øvelse, men jeg kan vise ham, hvordan man gør. Det kan ikke nytte noget, at han giver op, når noget er svært. For det bliver svært.

Da Silas fik diagnosen, kunne Christina enten knække eller kæmpe. Hun valgte det sidste.

– Mit fokus er at få noget oplysning ud, så Silas ikke skal igennem det samme, som jeg har været igennem. Derfor startede jeg min blog, Miss Blindspot, med det samme, da han fik diagnosen, fortæller Christina.

Laver dokumentar

Hun har masser af energi og er fuld af gode idéer til, hvordan hun kan oplyse verden om, hvordan det kan være at være synshandikappet.

– Jeg skal ud og holde en masse foredrag, og så arbejder jeg på min nye hjemmeside missblindspot.com, hvor jeg råt for usødet tager folk med ind i min verden.

Christina og Silas er også i gang med optagelserne til en dokumentarfilm om deres liv. Den regner hun med kommer ud om et år eller to.

– Det er ret vildt og grænseoverskridende, men jeg har sagt ja til projektet, for jeg vil så gerne have, at vi skal vise verden, hvordan det kan være at leve med et synshandikap, så folk bedre kan forstå Silas og mig.

Læs også: Blinde Kathy ser sin nyfødte baby