Corinas mand omkom i dykkerulykke: Jeg mistede min elskede

Corina og Helges kærlighed var unik. De fik 17 gode år sammen, indtil Helge i marts 2016 omkom i en dykkerulykke. Men i stedet for at gå til grunde i sorg har Corina taget omvæltningen som en udfordring. Og er i dag en stærk kvinde.

Corina var ved at lave mad i køkkenet. Helge var ude at dykke sammen med en ven, og hun ville have aftensmaden klar, til han kom hjem.

Gennem vinduet så hun en politibil køre ind i gården. Der havde været indbrud i området, så hun tænkte, at de nok ville høre, om hun havde set noget.

Men idet de kom nærmere, lagde hun mærke til, at de så alvorlige, nærmest sørgmodige ud. Hun begyndte at få en mærkelig fornemmelse i maven.

- Er Helge Jensen din mand? spurgte den ene betjent, alt imens bekymringen voksede i Corina.

Så fortalte de, at Helge havde været ude for en alvorlig ulykke. Ordene fik hende til at bryde sammen.

- Jeg tænkte, at det umuligt kunne være ham, fortæller 55-årige Corina Jensen.

Men det var hendes Helge, de talte om. De to betjente tog den grædende Corina med i bilen og begav sig af sted fra hendes hjem i Præstø mod Odense, hvor Helge var indlagt på sygehuset.

Mødtes over telefonen

Den ene betjent sad sammen med Corina på bagsædet og trøstede hende. Da de var nået halvvejs til Odense, fik den anden betjent et opkald. Betjenten på bagsædet tog Corinas hånd. Hendes livs store kærlighed var erklæret død.

Corina og Helges historie begyndte i 1999. Den dengang 36-årige Corina var sekretær i en dansk skovbrugsvirksomhed og arbejdede på et kontor i Tyskland. Hun er tysker, men har gået i dansk skole, og derfor hjalp hun de danske lastbilchauffører, der kørte rundt i de tyske skove.

Der var særligt én bestemt chauffør, som hun snakkede særlig meget i telefon med. Den fem år yngre Helge. De to havde aldrig mødt hinanden, men Corina blev hurtigt nysgerrig efter at finde ud af, hvem ham Helge egentlig var. En dag spurgte hun ham, om hans familie ikke var ked af, at han arbejdede så meget. Men Helge havde ikke nogen familie. Der var bare ham. Og så begyndte de to at snakke mere og mere i telefon sammen.

Kærlighed ved første blik

Efter nogle uger aftalte de at mødes på en holdeplads i en skov, hvor Helge skulle hen med lastbilen, og Corina kørte 150 kilometer for at møde ham.

– Da jeg så lastbilen, begyndte mit hjerte at hamre løs i mit bryst, husker Corina.

Døren ved førersædet åbnede sig, og ud trådte en høj mand med langt skæg og hår. Han var smurt ind i olie fra top til tå. Hans cowboybukser var ikke længere blå, men helt sorte. Ligesom resten af ham. Han så forfærdelig ud. Men da han kom nærmere, så Corina hans ansigt, hans øjne.

– Jeg tænkte bare wauw. Det var kærlighed ved første blik, husker Corina.

Smaskforelsket  

Helge og Corina blev kærester allerede anden gang, de mødes, og efter det fik Helge hurtigt overtalt virksomheden til at flytte Corina til det danske kontor, så de kunne være sammen.

Helge arbejdede meget og var tit væk i flere dage, når han kørte rundt i lastbilen, så til tider så parret kun hinanden en gang om ugen eller mindre. Ofte lå Corina stadig gemt under dynen, når Helge stod op og skulle ud at køre. Så efterlod han små sedler rundt omkring til Corina.

– Han kunne for eksempel hænge en seddel på lampen over bordet, hvor jeg drak morgenkaffe. Det var små kærlighedserklæringer eller komplimenter, smiler Corina.

Når hun havde mulighed for det, tog hun med Helge på arbejde. Så kørte de af sted i lastbilen til Tyskland, hvor Helge læssede træ, og de spiste ude sammen hver aften.

– Det var bare for at være sammen med ham. Jeg var lidt stolt over at have sådan en flot lastbilchauffør helt for mig selv, siger Corina.

De var smaskforelskede fra dag et, men det travle liv gjorde, at de aldrig nåede at få børn. For hvis de skulle have børn, skulle de også have tid til at være sammen med dem, var de enige om.

– Helge gik meget op i sit arbejde, og jeg var bare optaget af ham, siger Corina, der ikke havde noget imod, at det altid bare var de to.

Forberedt på at miste

Corina og Helge fik lov til at nyde hinanden i 17 år. I marts 2016 gik noget galt under Helges dykning. I en time var han forsvundet under vandet, før han blev reddet op. Han blev kun 47 år.

– Jeg følte mig så alene og kunne slet ikke forstå, at han ikke kom hjem igen.

Hun og Helge havde talt om, hvad der skulle ske, hvis han døde. Han ville have, at hun skulle leve videre og skabe sit eget liv uden ham.

– Han sagde altid, at han ikke regnede med at blive ret gammel, så jeg tror han talte med mig om det for at forberede mig, siger Corina.

Hun tænker tilbage på den dag, da hun så Helge ligge på Odense Sygehus efter ulykken. Han lå i sengen med hånden på maven, ligesom når han sov. Et smil var på hans læber, og da vidste Corina, at det var den rigtige måde, han havde forladt jorden på. Han skulle enten dø i en skov eller i vandet, for det var der, han elskede at være.

– Det gav mig en ro. Det gjorde mig klar til at acceptere, at det kapitel nu var lukket, men aldrig glemt.

Mindet i dykning

Inden Helges død havde de planlagt, at Corina også skulle med ud at dykke. Helge ville dele sin passion med hende. Han ønskede, at hun også skulle opleve alle de smukke ting, der foregik under havets overflade. Men Helge døde to uger inden, hun skulle have sit første prøvedyk. Det stoppede dog ikke Corina. Hun var opsat på at indfri deres aftale.

– Det var så skræmmende, alligevel var det en måde, jeg kunne være tættere på Helge på. Jeg forstod med det samme, hvorfor han elskede det, siger Corina, der i dag næsten er færdig med at tage sit dykkercertifikatet. Hun bruger Helges gamle udstyr, når hun dykker.

Dykningen satte et skub i Corina. Nu var det på tide at leve igen.

Samtidig blev Corina fyret. Fyringen blev begrundet med nedskæring, men Corina tænker selv, at den skyldtes hendes fravær i forbindelse med Helges død. Men Corina valgte at tage det som en udfordring og besluttede sig for at tage det store kørekort med vogntog, så hun kunne få job som lastbilchauffør, for hun havde altid elsket at være ude og køre med Helge.

Den næste eneste ene

Før sin død sagde Helge på et tidspunkt, at hun ikke skulle være bange for at finde en ny mand, hvis han døde. De ord huskede hun, da hun så nogle reklamer for online dating. Hun besluttede at give det en chance.

– Det var rigtigt for mig at komme ud og møde nye mennesker hurtigt. Alligevel føltes det også lidt forkert at have en anden mand i Helges hus. Selv om Corina ønskede at blive boende i parrets hjem, var det ikke en mulighed. Det var for dyrt. En dag fik hun øje på et gult hus i Kalvehave. Huset var stort og lyst og havde en enorm have, hvor der var plads til katte, hund og høns. Det skulle være hendes nye hjem.

 – Det var hårdt at skulle skaffe sig af med alle Helges ting. Men det nye hus er helt perfekt. Det ville også være lige i Helges ånd, siger Corina.

Hun flyttede ind seks måneder efter Helges død. Nu føles det mere rigtigt for Corina at invitere nogen med hjem, for det er ikke længere Helges hus, det er hendes.

Corina har endnu ikke fundet den næste eneste ene, men hun tror på, at kærligheden nok skal komme til hende en dag. Hun er lykkelig uanset hvad. Selv om hun har mistet sit livs kærlighed, har hun alligevel formået at se fremad og har haft mod på at prøve nye ting og udfordre sig selv. Både til at lære at køre lastbil, flytte til et nyt hjem og til at udforske havet med Helges dykkergrej. 

– Hvor er det bare fedt at leve, siger hun og kigger ud på kattene, der nyder solen i haven.