Skæbner

Danske piger siger fra over for krænkelser på skole

21. november 2016 Louise Soegaard
På en efterskole oplevede pigerne, at drengene overskred deres grænser. Pigerne følte sig udsat for krænkelser, når drengene gramsede på dem uden at spørge om lov. Eller når de skulle i bad, og deres veninder var nødt til at stå vagt, for at drengene ikke skulle brase ind. Hvad pigerne gjorde, fik drengene til at undskylde. Se pigernes seje kampagne.

På Mejlby efterskole mellem Randers og Aalborg oplevede skolens piger, at de blev chikaneret af drengene og at chikanen havde seksuel karakter.

Krænkelser var hverdag

Drengene gramsede på pigerne så snart de kunne komme til det, og pigerne havde svært ved at sige fra. 

Det var først, da pigerne fik undervisning af deres lærerinde Zenitha Andersen i hverdagssexisme, at det gik op for dem, hvad der foregik.

Dømt for voldtægt: 'En høj pris for 20 minutters sex'

De havde ikke tænkt på, at der var et mønster i drengenes opførsel før. Og de var ikke klar over, at mange andre piger oplevede det samme.

-De kaldte os so, kælling og luder, og alt hvad de lige kunne finde på, fortæller Ida Bønlykke på 16 år.

-De gramsede på mine bryster og min numse, uden jeg havde givet dem lov. Det var meget grænseoverskridende, fortæller 16-årige Emilje Møller Jacobsen.

Og 17-årige Sille Astrup fortæller om, hvordan hun oplevede, at hun ikke kunne gå i bad i fred.

-Det fik os piger til at gå sammen i bad, og så sad der en og holdt vagt, fortæller hun.

Deres lærer Zenitha var overrasket over, hvor mange episoder fra skolen, pigerne kunne fortælle om.

Pigerne lavede en kampagne mod krænkelser

-Sammenlagt synes jeg, at det var ret voldsomt, det, pigerne havde været udsat for, siger Zenitha.

Forklaringen fra pigerne var, at når de havde fortalt om den grænseoverskridende adfærd, så havde lærerne og pædagogerne blot sagt: Sådan er drenge.

Cecilie troede voldtægt var hendes egen skyld

Men sammen med Zenitha besluttede pigerne, at det skulle stoppe.

Se først videoen øverst og derefter den video, som pigerne selv producerede, herunder:

Sponsoreret indhold