Datter deler rørende gestus fra forældrenes skilsmisse

Efter 19 års ægteskab besluttede 17-årige Morgan Flynns forældre sig for at lade sig skille og den dag, da skilsmissen var en realitet på papirerne, sendte faderen en buket af moderens yndlingsblomster og et kort, hvor der stod: Det vil altid være dig.
Læs også: Kom godt igennem skilsmissen
Masser af likes
Da Morgan fra Texas så den kærlige gestus, blev hun så rørt, at hun valgte at dele billederne af blomsterne og kortet, som moderen havde taget, på Twitter.
Og det var ikke kun Morgan, der fandt det smukt. På en uge har flere end 230.000 mennesker liket billederne, og over 73.000 har retweetet dem.

- Jeg havde aldrig troet, at mine kærlige forældre ville blive skilt, og det har været rigtig hårdt. Da jeg så min fars hilsen og blomsterne, græd jeg, for min far har altid givet min mor blomster, når hun har haft en dårlig dag, skriver Morgan på Twitter.
Græd over fire ord
Faderen har også fortalt, at forældrenes yndlingssang, som de dansede til under deres bryllup, var ”Had me from hello” af Kenny Chesney, og da han senere hørte sangen ”Allways gonna be you” af samme sanger, sendte han den til moderen under skilsmissen og skrev: "det her er vores afslutning".
- Jeg har aldrig grædt så meget over fire ord, skriver datteren, der får masser af opbakning og støtte fra de andre brugere på Twitter.
