De slog min søn ihjel

– Far skal komme ned igen. 

2-årige Lucas sidder på skødet af sin mor, Annika. Hans hår er rødt, som hans fars. Men Lucas’ far kommer ikke ned.

– Sådan siger han, når jeg fortæller, at far er oppe i himlen. Han kigger opad. Han forstår det ikke rigtig. Men jeg glæder mig til en dag at fortælle ham, hvor meget Kasper elskede ham, fortæller 21-årige Annika, mens hun kigger over på Kaspers mor, Pia.

Den 2. maj 2013 fik Pia en besked, der ændrede hendes liv for altid. 

Kasper voksede op som en glad og eftertænksom dreng. Selv om hans ydre senere blev mere råt, gemte der sig et varmt hjerte i hans krop. 

LÆS OGSÅ: Jeg slog min datter ihjel

I kvarteret Fjordbyen var han en vellidt dreng. Han hjalp ofte sin mor, der havde dårlig ryg, med at fylde op med varer på det værtshus, som hun bestyrede. I fritiden var han sammen med vennerne, som han ofte inviterede hjem, så han kunne lave mad til dem.

– Der var en mand i nabolaget, der havde det lidt svært. Så når Kasper havde lavet mad, gik han ofte ned med en portion til ham. Sådan var han, fortæller hans mor.

I 2013 mødte Kasper sin kommende kæreste i byen. Annika faldt for den omsorgsfulde mand, der lyttede opmærksomt på hende, når hun fortalte om sin svære opvækst. 

Da deres søn Lucas kom til verden, var det en stolt far, der kunne se sine egne træk i den lille dreng. 

Men Kaspers forhold til Annika var turbulent. I flere år havde Kasper røget hash et par gange om ugen, og selv om han holdt nogle pauser, begyndte han altid igen. 

– Jeg ville ikke have, at han røg hash, efter at han var blevet far. Det var et krav, hvis han skulle se sin søn, fortæller Annika.  

Kort tid efter lod Kasper sig derfor indlægge på Behandlingcenter Stien i Sønderjylland. 

LÆS OGSÅ: Mor dræbt af spritbilist

– Han sagde til dem, at han tog alt, hvad der var en advarselstrekant på, og at han desuden var alkoholiker. Han pyntede nok lidt på historien for at komme hurtigt til, forklarer Pia, der ikke vidste, at hendes søn var på behandlingscenteret før den skæbnesvangre dag i maj 2013, da to betjente bankede på døren.

– Det første, jeg tænkte, var: “Hvad har han nu lavet?” Jeg havde ikke set ham i nogle dage, men jeg troede, det var, fordi vi havde skændtes sidste gang. 

Vanvittigt

Da betjentene fortalte, at han var død, brød jeg fuldstændig sammen. Min mand blev nødt til at snakke med dem, mens jeg gik ud i haven. Det var ... ja, jeg forstod det ikke. Det kunne bare ikke passe, fortæller en dybt bevæget Pia. 

Hvorfor Kasper var død, kunne politiet ikke fortælle noget om. Derfor ringede Pia til Behandlingscenter Stien, hvor hun fik at vide, at hendes søn havde fået metadon og antidepressiv medicin. 

– Hvorfor gav de Kasper metadon? Han var jo ikke narkoman. Jeg forstod slet ikke, hvorfor det var sket. Det viste sig, at han aldrig var blevet tilset af en læge. Alligevel havde de givet ham det. Det var jo helt vanvittigt, fortæller Pia, der efterfølgende ringede til politiet. Hun ville have sin søn obduceret, og hun vil gerne politianmelde behandlingscenteret. 

Ifølge Pia nægtede politiet at tage imod anmeldelsen. 

– Betjenten sagde til mig, at forældre ofte tror, at de kender deres børn, men at de fleste slet ikke aner, hvad børnene går rundt og laver. Men hvis Kasper havde taget stoffer, så havde jeg vidst det. Og så havde jeg ikke insisteret på at kæmpe den kamp, som jeg allerede på det tidspunkt vidste lå forude, forklarer Pia. 

Efter flere afvisninger af at obducere Kasper ringede Pia til embedslægen. Her blev hun endelig mødt med forståelse, og et par dage senere blev Kaspers krop sendt til Odense Universitetshospital til obduktion. 

Pia havde det, som om hun gik rundt i en døs. Hun forsøgte at bearbejde sorgen ved at kontakte Patientklagenævnet og en advokat. Og hver aften græd hun mange tårer ned i hovedpuden.

– Jeg prøvede at fokusere på at få retfærdighed for Kasper. Hvis der var begået fejl, skulle de skyldige straffes.  

LÆS OGSÅ: Daniel dræbt foran sin mor

Fire uger senere kom konklusionen fra obduktionen. Nu havde Pia en læges ord på, at der var blevet begået en alvorlig fejl fra behandlingscenterets side. 

Obduktionsrapporten konkluderede, at “dødsfaldet må antages at skyldes en kombineret forgiftning med metadon og diazepam (f.eks. stesolid)”. Derudover blev det slået fast, at Kasper aldrig var blevet tilset af en læge. 

Lederen, lægen og en medarbejder på behandlingscenteret blev den 12. marts i år straffet med bøder på henholdsvis 10.000, 20.000 og 5.000 kroner.  

Det har dog ikke hjulpet på Pias sorg.

– Kasper havde hele sit liv foran sig. Han gjorde alt for at komme ind på det behandlingscenter, så han kunne være den bedste far for sin søn. Det kommer ikke til at ske nu. En bødestraf for at tage min søns liv er langt fra rimeligt, fortæller Pia, mens hun kigger på Annika og barnebarnet Lucas. 

– Når jeg passer Lucas om tirsdagen, tager vi næsten altid ud på kirkegården. Lige så snart vi er der, løber han hen til sin fars grav. Det er ikke retfærdigt, at man skal gøre det som 2-årig, lyder det trist fra Pia.

Ked af sagen

Centerleder på Behandlingscenter Stien, Michael Knudsen:

- Det er en dybt ulykkelig sag, som vi er meget kede af. Jeg tillader mig at gøre opmærksom på retssagen sidste år, hvor sagen blev gennemgået og skyldsspørgsmålet afgjort. Det resulterede i, at vi fik en påtale i forhold til vores daværende procedurer. Dem har vi derfor, i dialog med embedslægen, ændret. Det betyder så, at vi ikke længere kan afhjælpe voldsomme abstinenser på tidspunkter, hvor det kan være vanskeligt at få en fysisk lægelig vurdering, f.eks. om natten.

-   Jeg vil gerne understrege, at vi aldrig har haft andre intentioner end at hjælpe den pågældende og hans pårørende. I dag uddeler vi som sagt ikke medicin, uden at der har været et fysisk møde mellem patient og læge. Det kan betyde, at mennesker, der beder om hjælp her og nu, må vente trods voldsomme abstinenser.