De troede, jeg gav min søn gift
En hjernescanning viste, at der ikke var mere at gøre. Benjamin blev kun 3 år.
– Vi valgte at slukke for maskinerne og ilten. Der gik 30 timer, inden han døde. De sidste 24 timer lå jeg bare ved hans side. Da jeg kunne se tallene på skærmen gå ned, var det vigtigt for mig, at hans far også kom derind. Benjamin lå mellem os. Klokken 20.57 den 22. januar 2014 åndede han ud for sidste gang, fortæller Karina Knuutinen fra Skibby.
Vibekes råb om hjælp: Min søn er psykisk syg
Hun er mor til Jessica på 12 år, Melissa, som i dag er 7 år, og Benjamin, som altså kun blev 3 år.
Hvad fejlede Benjamin?
33-årige Karina lader tårerne få frit løb. Efter nogle minutter forsøger hun at samle sig og fortæller sin historie. Hendes mareridt med Benjamin begyndte tidligt.
Da Benjamin skal lære at spise skemad, vil han ikke. Karina bliver indlagt på Hillerød Hospital sammen med ham, for han skal jo lære det. Det går lidt fremad, inden det går helt i hårdknude.
Barnemord kan være opklaret efter 20 år
På hospitalet tror de, der er tale om en simpel forstoppelse. Men næste morgen på hospitalet er Benjamin helt slap, og hans hud er næsten gennemsigtig. Den lille dreng glider ind og ud af bevidsthed. Han bliver hentet af babyambulancen og i hast kørt til Rigshospitalet.
Lægerne kan ikke finde ud af, hvad han fejler. Det eneste, de kan se, er, at hans blod er surt. Han får sondemad og en masse medicin.
Fire hjertestop
En nat får Benjamin fire hjertestop. Det længste er 13 minutter. Han bliver tilkoblet en hjerte-lunge-maskine.
– Det er som om, hans krop starter forfra. Hans afføring er helt sort som hos en nyfødt, og han har pludselig ikke brug for så megen medicin, fortæller Karina, som tillader sig at håbe.
Snart efter bliver de udskrevet igen. Nu skal Benjamin bare lære at spise, så bliver alt godt, tænker Karina. Kort efter har familien et dog møde med kommunen.
Der stilles spørgsmålstegn ved Karinas relation til sin søn, og snart får familien valget mellem at flytte ind i kommunens familiehus eller få Benjamin anbragt uden for hjemmet. De får to dage til at tænke over det.
Benjamin fjernes fra sin mor
– Jeg føler mig angrebet på min moderlighed. Jeg har adhd. Når jeg føler mig presset op i et hjørne, er jeg udadreagerende. Kommunen bliver simpelthen bange for mig, forklarer hun.
Derfor tropper kommunen op samme aften. Karinas daværende mand og deres to små børn bliver anbragt i familiehuset den aften – uden Karina og mod hendes vilje.
Nyfødt død efter forfærdlig fejl: Glemte at tænde respirator
To dage efter får hun forklaringen: Hospitalet har alarmeret kommunen om, at Benjamin kan være blevet forgiftet. Kommunen reagerer prompte og melder sagen til politiet.
– De tror, jeg har forgiftet Benjamin, så nu bliver jeg afskåret fra mine børn. Jeg får kun lov til at se dem i en børnehave hver anden lørdag i to timer, fortæller Karina.
Læs hele historien om Karina og Benjamin i det nye Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag den 12. oktober 2016.
I bladet kan du også læse, at clairvoyant Marzcia Techau hjælper Karina med at få kontakt til Benjamin på den anden side. Se billeder fra seancen i galleriet ovenover.
Benjamins far ønsker ikke at medvirke i artiklen, ligesom han ikke ønsker billeder af Benjamin i bladet af hensyn til Benjamins søster. Det ønske har Ude og Hjemme valgt at efterkomme.