Den sidste offentlige henrettelse i Danmark: Bødlen huggede forkert

Bent Isager Nielsen, Rejseholdets tidligere leder, fortæller om den sidste offentlige henrettelse i Danmark. Morderen Anders Sjællænder (billedet herunder) lå på skafottet og afventede sin skæbne, men noget gik galt, da bødlen svingede øksen.

Hej Bent

En gang imellem hører man argumenter for, at dødsstraf skulle genindføres i Danmark. Hvad mener du om det?

Og kan du ikke fortælle lidt om dødsstraffens historie i Danmark?

Jeg har læst, at den sidste henrettelse her i landet fandt sted i 1882, men at noget gik helt galt, da det skete.

Hilsen AV

 

Hej AV

Jeg er modstander af dødsstraf, selv om jeg forstår følelserne bag argumenterne.

Især to ting er afgørende for min holdning. Den ene er det principielle i, at staten – det vil sige samfundet – ikke bør aflive sine borgere.

Vi bør straffe hårdt, når det er relevant, og på den måde stille os på ofrenes side og sikre retfærdighed, men ikke henrette.

Den anden grund er, at der i ethvert retssamfund jo kan ske fejl eller justitsmord.

Det sker heldigvis uhyre sjældent her i landet, at mennesker dømmes for noget, de ikke har gjort, men i visse andre lande ses jævnligt sager om uskyldige mennesker, der når at sidde mange år i fængsel eller blive henrettet, inden man senere indser, at de var uskyldige.

Liget bliver gravet op

Den henrettelse i 1882, du nævner, er den sidste offentlige henrettelse herhjemme, og den går i den grad galt.

Det er rovmorderen Anders Nielsen, kaldet Anders Sjællænder (på billedet øverst), der en iskold morgen den 22. november 1882 skal henrettes med økse.

Op mod 3.000 mennesker er mødt op for at se henrettelsen.

Henrettelser er indtil denne dag offentlige i Danmark, nok fordi man på det tidspunkt tror på, at det vil virke præventivt at overvære en henrettelse.

Sjællænder er dømt for et drab nær Nakskov på en 47-årig svensker, Per Jönsson.

Læs også: 55-årig mand tiltalt for at myrde kvindelig læge   

Efter drabet iværksætter politiet en efterforskning, der fører frem til anholdelsen af Sjællænder.

Han nægter at have slået Jönsson ihjel.

Myndighederne tager mange grumme metoder i brug for at få Anders til at tilstå.

Man tvinger endda Sjællænder til at røre Jönssons lig, fordi det efter datidens opfattelse kunne få en stejl benægter til at tilstå.

Liget bliver til lejligheden gravet op fra kirkegården, hvor det på det tidspunkt har ligget i syv måneder. Og berøringen medvirker rent faktisk til, at Sjællænder tilstår drabet.

Den 1. maj 1882 dømmes han til døden.

Jens Carl Theodor Seistrup (1848-1925) var den sidste skarpretter i Danmark, og han havde sit job i næsten 30 år. Der var 130 ansøgere til stillingen. Seistrup nåede at udføre tre henrettelser: Rasmus Pedersen Mørke (1881), Anders Sjællænder Nielsen (1882) og Jens Nielsen (1892).

Jens Carl Theodor Seistrup (1848-1925) var den sidste skarpretter i Danmark, og han havde sit job i næsten 30 år. Der var 130 ansøgere til stillingen. Seistrup nåede at udføre tre henrettelser: Rasmus Pedersen Mørke (1881), Anders Sjællænder Nielsen (1882) og Jens Nielsen (1892).

Alt går galt

Henrettelsen skal foregå på Sølvbjerg Høj i nærheden af Nakskov og foretages med økse af bødlen, den kongelige skarpretter Jens Carl Th. Seistrup og hans rakkerpak, som hans hjælpere bliver kaldt.

Seistrup har på det tidspunkt været offentligt ansat skarpretter siden 1877.

Alt går imidlertid galt.

Sjællænder ryster af kulde og får noget kamfer – dråber, der skal berolige ham lidt.

Præsten lyser velsignelsen over ham, og han falder sammen på jorden.

Bagefter anbringes han på skafottet med lænkede hænder og blottet hals.

Læs også: Han fik sin egen datter slået ihjel     

Seistrup gør sig klar med øksen, og rakkerpakket er klar til at gribe hovedet, når det falder af. Første hug skærer næsten den ene skulder af.

Næste hug går også galt, og først ved det tredje hug skilles hovedet endeligt fra kroppen, men triller i forvirringen ud mellem tilskuerne.

Bagefter diskuterer folk, om bødlen Seistrup havde tømmermænd og derfor begik de tragiske fejl.

Han var nemlig blevet set i byen aftenen forinden i festligt lag.

Selv benægtede han det, men fortalte, at han simpelthen gled på jorden og mistede balancen i de afgørende øjeblikke.

Tilskuere besvimede

Den sidste henrettelse i Danmark sker i 1892, men denne gang finder den med baggrund i skandalen med Sjællænder sted uden almindelige borgere som tilskuere og bliver eksekveret i gården til Horsens Fængsel, også af skarpretter Seistrup.

Den henrettede er morderen Jens Nielsen.

Læs også: De syv dødssynder ligger til grund for mange mord  

Cirka 200 af Nielsens medfanger er tvungne tilskuere til henrettelsen, og nogle af dem besvimer undervejs.

Efter henrettelsen af Nielsen bliver alle dødsdømte i Danmark efterfølgende benådet og i stedet idømt livsvarigt fængsel, indtil dødsdommen afskaffes i Danmark i 1930.

Helt slut

I retsopgøret efter 2. verdenskrig bliver dødsstraffen i 1945 dog igen indført i Danmark i forbindelse med sager om landsforræderi – men det var ikke offentlige henrettelser. 

I alt bliver 103 personer dømt for forræderi, og 46 af dem bliver henrettet, alle mænd.

Først i 1993 bliver muligheden for dødsstraf ved landsforræderi ophævet af straffeloven. Og så er det helt slut med dødsstraf i Danmark.

Venlig hilsen Bent