Dennis fra X Factor gør op med sin kriminelle fortid: Jeg skuffede min mor

Som en del af ManBand charmerede Dennis Krohn hele Danmark, og det gør han nu igen som dansktopsanger. Den glade familiefar har imidlertid også en fortid med druk, hash, vold og ballade.

Han charmerede sig direkte ind i danskernes hjerter, da han i foråret 2014 rullede sig ud på direkte tv med opknappet skjorte og guldkæde om halsen. ManBand hed trioen, der havnede under Thomas Blachmans vinger i det års sæson af ”X Factor”. Men det er den i dag 36-årige Dennis Krohn, man husker. Alle fra de ældste til de yngste seere var vilde med hans smittende humør og flotte sangstemme.

I dag har han taget konsekvensen af sin folkelige appel og laver glad dansktop under kunstnernavnet Dennis Flyttemand – stadig med de musikalske venner fra ManBand i ryggen som komponister og tekstforfattere. Men Dennis’ liv har bestemt ikke været lutter glæde. Og han har en mørk fortid, som kun de færreste har kendt til:

– Jeg er opvokset i Urbanplanen på Amager, som allerede dengang var kendt for en masse kriminalitet. Men som barn var jeg ikke så påvirket af det på grund af min interesse for at synge; I 3. klasse kom jeg på Sankt Annæ Gymnasium, hvor jeg var med i skolens drengekor og optrådte i både ind- og udland, fortæller Dennis.

– Midt i 8. klasse gik min stemme i overgang, og jeg måtte forlade koret. I mellemtiden var der sket en del med mine jævnaldrende i Urbanplanen. Nu handlede alt om fester, druk og piger. Og jeg havde meget, jeg skulle indhente. Senere kom der også en masse hash ind i billedet. Alle mine venner var fra Amager, Nørrebro og Albertslund, og vi var ikke ligefrem de artigste drenge i klassen. Jeg præsterede at starte forfra på Hotel- og Restaurationsskolen hele syv gange på grund af for meget fravær, husker han.

Skuffelsen lyste i øjnene

– Jeg blev tidligt i mit liv bevidst om, at jeg var en stærk fyr, der ikke behøvede at finde sig i hvad som helst. Og folk skulle især ikke sige noget dårligt om min mor eller min handicappede lillebror. Som ung klarede jeg mig på gadeplan ved at bruge næverne. Og det kulminerede en aften i 2003, da jeg var i byen med vennerne. Jeg kom i klammeri med en anden fyr, og vi slog løs på hinanden. Ja, sandt at sige var det mest mig, der slog på ham, fortæller Dennis.

Episoden førte til en voldsdom. Dennis fik 40 dages fængsel i Sønder Omme.

– Dommen kunne jeg leve med. Men det værste var at se min morfars og især min mors reaktion. Skuffelsen lyste ud af hendes øjne, da hun sad i retten. Hun vidste intet om, hvad jeg havde rendt og lavet, så det var et kæmpestort chok for hende.

Reviderede sit liv

– Under mit fængselsophold havde jeg masser af tid til at tænke over tingene. Og det gjorde jeg uafbrudt, uanset om jeg sad, lå eller trænede. Jeg kunne selv sagtens tackle mit nederlag, som endda var fortjent. Men det var tanken om, at jeg havde gjort min mor ondt, der plagede mig. Det har altid været altafgørende for mig, at de mennesker, jeg holder af, er glade, siger Dennis.

– Jeg er også selv grundlæggende en glad dreng. Så jeg ærgrede mig over, at jeg havde udviklet mig til sådan en sur type, der slog på tæven. Da jeg kom hjem fra det jyske, havde jeg derfor taget en beslutning om at ændre mit liv. Og det første, jeg gjorde, var at sende sms’er ud til det meste af min vennekreds med opfordring til at slette mit nummer. Jeg ville til gengæld slette deres. Det var ikke let, for jeg brød mig ikke om at skuffe dem. Men da jeg havde sendt de første 10 sms'er, gik det meget nemmere, og jeg var faktisk lettet, da det var gjort.

– Min mor og jeg har aldrig talt om den dårlige samvittighed, jeg havde over for hende. I vores familie har vi aldrig gjort det så meget i at tale om følelser. Jeg går for eksempel ikke rundt og siger ”Jeg elsker dig, mor.” Men hun hjalp mig faktisk med at finde mig til rette i mit nye liv, husker Dennis.

Kortene på bordet

– Hun kendte jo alt til min store glæde ved sang og musik. Og heldigt nok spiller hun harmonika og tager ud og underholder med et band. En dag skulle de optræde i det lokale forsamlingshus, men manglede en forsanger, og hun inviterede derfor mig med som sanger. Det gik godt, og det blev begyndelsen til, at jeg jævnligt tog ud som røvballemusiker med min mor. Det skete på det helt rigtige tidspunkt, og jeg vil ikke tøve med at sige, at musikken har reddet mig. I modsætning til så meget andet er det jo en god, sund interesse!

– Men ikke nok med det: Min mor pressede også på med, at jeg skulle prøve at melde mig til diverse tv-programmer, hvor musikken var i centrum. Hun vidste, at jeg altid havde drømt om den slags, så hun opfordrede mig kraftigt til at kaste mig ud i det. Det betød, at jeg kom til at medvirke i udsendelserne ”Stemmerne fra opgangen” og ”AllStars”.

– Under arbejdet på ”AllStars”, hvor jeg sang i Steen Jørgensens kor, mødte jeg Ole Johansson, som siden blev en af mine medspillere i ManBand. Og da Ole og jeg begge blev involveret i rockmusicalen ”Jesus Christ Superstar”, lærte vi ManBands tredje medlem, Jesper Lohmann, at kende.

Scorede en teenager

Dermed var den trio samlet, som i 2014 skabte en musikalsk fest på DR1 fredag efter fredag. Men inden den pludselige Danmarksberømmelse indtraf en anden skelsættende begivenhed i Dennis’ liv:

– I 2011 var jeg til en barnedåb for et barn til en af mine kolleger. Her fik jeg hurtigt et godt øje til barnets mors lillesøster. Det var Nana, siger han med et blik i retning af sin kæreste, Nana Liberhøj Mortensen.

– Da jeg forlod festen, havde jeg nået at give hende mit telefonnummer. Til samme fest var der en anden bejler, der også lagde billet ind. Men det var mig, hun ringede til efterfølgende. Nana var på det tidspunkt 19 år. Det husker jeg, fordi jeg syntes, det var ret sejt, at jeg kunne score en teenager, griner Dennis.

Efter et par dates blev Dennis og Nana et par. Og et par uger senere sendte han hende en usædvanlig lang sms-besked, hvor han lagde alle kort på bordet og fortalte om sin fortid.

–  Jeg havde lige medvirket i ”Stemmerne fra opgangen”, og jeg var nervøs for, om nogen i den anledning kunne finde på at grave i min historie. Så jeg blottede mig fuldstændig og gjorde det klart for Nana, at hun kunne tage mig eller lade være.

Lykke og ulykke

Heldigvis for Dennis lod hun sig ikke skræmme:

– Jeg blev ikke bekymret overhovedet. Alle har jo en fortid. Faktisk sagde jeg til ham, at jeg på ingen måde havde lyst til at høre om alt, hvad han havde rendt og foretaget sig, og med hvem, husker Nana.

Midt i den spændende X Factor-tid troede parret, at deres lykke var komplet. Nana blev nemlig gravid, men ulykkeligvis endte det med en ufrivillig abort.

–  Det skete endda på det værst tænkelige tidspunkt, hvor jeg lå vandret på grund af ManBand og X Factor og stort set ikke havde overskud til at være noget for hende. Det bedste, jeg kunne gøre, var at sørge for, at hun hurtigst muligt blev gravid igen. Og det gjorde hun allerede en måned senere, siger en stolt Dennis.

Årsagen til stoltheden er også til stede, da Ude og Hjemme besøger parret i Herlev. Han hedder Thor og er i dag 3 år. Og så er han et klokkeklart bevis på, at Dennis’ gener har god gennemslagskraft.

Vi ser os ikk’ tilbage

Nanna har i mange år gjort rent, men er for tiden uden job. Dennis har fast job som flyttemand i firmaet Flyttemand Olsen, der rent faktisk havde sit navn, inden ”Huset på Christianshavn” så dagens lys. Og som man måske har regnet ud, er det hans profession, der har givet ham det tilnavn, han i dag optræder under som sanger.

I sommer udsendte han hele to singler, nemlig kendingsmelodien ”Dennis Flyttemand” og opfølgeren ”Vi ser os ikk’ tilbage”. Og der er mere munter musik på vej fra den syngende flyttemand.

– Allerede i X Factor-dagene pressede jeg på for, at vi skulle spille noget dansktop. Det er den musik, jeg selv er vokset op med. De andre var dog ikke helt med på idéen, men det er de nu. Og så eksisterer ManBand i øvrigt stadig, selv om vi spiller knap så mange job som tidligere, siger en veltilfreds Dennis Krohn.