"Der bor en mand i min lejlighed!"
Jeg boede for nogle år tilbage i en lejlighed alene med min søn. Der skete forskellige uforklarelige ting i de 10 år, vi boede der.
I det første stykke tid var jeg noget utryg på grund af de underlige aktiviteter, der foregik i lejligheden. Efterhånden lærte jeg dog at leve med det. Udover min søn og jeg, så havde jeg i de første 5 år også en stor Grand Danois, som passede på os. Han reagerede også på de ting, der skete i tide og utide.
Blandt andet kan jeg huske, at jeg en aften lå inde i mit soveværelse. I stuen havde jeg et akvarie med fisk i, og ved siden af akvariet en lille lampe, der lyste med et rødt skær. Når jeg slukkede for den lampe, hev jeg ledningen ud af kontakten.
Den aften, da jeg var gået i seng, opførte min hund sig ikke, som han plejede. Han lå og knurrede hele tiden.Til sidst lagde han sig op i min seng. Jeg kunne slet ikke få ham til at gå ned igen. Pludselig tændte den røde lampe i stuen, og stod og blinkede. Jeg tænkte, at jeg ikke havde fået hevet stikket ordenligt ud af kontakten, så jeg stod op og fjernede ledningen et stykke væk fra kontakten. Men så snart jeg lå i min seng igen, tændte lampen. Sådan blev det ved, og jeg blev temmelig skræmt. Hunden knurrede, og jeg gemte mig bag hunden og langt nede under dynen. Den episode med lampen gentog sig fremover ind imellem.
Har du også lyst til at prøve clairvoyance? Prøv en session hos vores dygtige clairvoyanter
Veninden mødte spøgelset
Flere gange senere hen oplevede jeg at se en silhuet af en langhåret mand gå gennem min gang, når jeg stod ude i badet eller i mit køkken. Jeg var lidt utryg, må jeg indrømme, men vænnede mig til, at der "boede" andre end mig og min søn i lejligheden. Og at han ikke lige var til at slippe af med igen.
En dag jeg kørte i banken, stiftede én af mine veninder også bekendtskab med manden. Min veninde var i bad, da vi skulle ud senere den dag. Da jeg kom tilbage fra banken, sad hun ude på trappestenen iført lidt tøj og håndklæde om det våde hår. Hun så noget bange ud. Jeg spurgte hende, hvad der var galt, og hun fortalte, at da hun skulle tørre sit hår, stod der en mand bagved hende. Mine cd'er i stuen begyndte desuden at spille baglæns.
Jeg fortalte hende, at der boede et "spøgelse" i lejligheden, men at hun ikke skulle være bange for ham. For indtil videre gjorde han ikke andet end at drille. Hun forvissede mig om, at hun aldrig nogensinde mere ville være alene i min lejlighed. Det var jo ikke sådan, at jeg ligefrem reklamerede med de mærkelige uforklarelige ting, der skete nu og da. Folk skulle jo nødig tro, at jeg var tosset. Jeg snakkede kun med meget få veninder om det. Ellers nævnte jeg det kun i de tilfælde, hvor der foregik uforklarelige ting, når jeg havde gæster - og de selv var vidner til det.
Fjernsynet ville kun vise TV3
Jeg husker også nogle andre episoder, hvor jeg havde besøg af en kammerat. Vi sad og snakkede i stuen, da min søns legetøjs+tankstation pludselig fløj igennem luften, og landede ovre i reolen. Ham jeg havde på besøg, fløj op af sofaen. Jeg blev selvfølgelig også selv forskrækket. Efter den oplevelse havde min ven ikke mere lyst til at besøge mig så tit.
Ved en valgaften oplevede jeg og otte andre venner en form for poltergeist i fjernsynet. Imens vi sidder og ser på udfaldet af valget, begynder fjernsynet at larme og flimre. Jeg er sikker på, at det er min ukendte beboer - eller andre af samme slags, der driller. Folkene bliver noget hvide i deres ansigter, og lige efter kan vi kun se TV3 på alle kanaler.
Cirka fem minutter efter stopper det, og alt er normalt igen.
Læs også: Clairvoyanten: Min familie synes jeg er dybt mærkelig
Kolde vinde i det nye hus
Det var blot nogen af de ting, jeg oplevede i de 10 år jeg boede i lejligheden. I 1998 flyttede jeg, og jeg mødte på gaden tilfældigvis en ældre dame, jeg kendte. Hun spurgte mig, om jeg var flyttet. Jeg svarede ja, og vi talte lidt om det.
Frida, som damen hed, spurgte mig, om ikke jeg havde oplevet underlige ting i den tid jeg boede i lejligheden. Det svarede jeg selvfølgelig ja til. Hun fortalte, at jeg nok var den person i nyere tid, som havde boet længst tid i lejligheden. Andre beboere blev skræmte over de mærkelige og uforklarlige ting, der foregik. Hun var selv en af dem, der havde boet der engang mange år før mig.
Jeg oplevede lige efter vi var flyttet, at der kom kolde vinde gennem mit køkken i det nye hus. Og så lugtede der jordslået. Jeg troede, jeg var blevet småskør, og at den langhårede mand var flyttet med. En dag da min mor omtalte, at der lugtede jordslået, og om jeg havde gennemtræk i huset, forsvandt det. Der har været fred lige siden - og nu er der lige snart gået 12 år.
