Det føltes forkert at bære hans kiste

I juli i fjor fik Britta Buhl det opkald, alle forældre frygter. Hendes 35-årige søn var død. Dræbt af en vanvidsbilist på Langebro i København, da han var på vej på arbejde som politibetjent.

Den 5. februar i år blev 63-årige Britta farmor igen. Sammen med sin mand var hun taget fra Ansager i Sydvestjylland til København for at hilse på den lille nyfødte dreng. Glæden over det nye barnebarn var stor. Der blev taget billeder og givet gaver. Men på vej hjem i bilen trillede Brittas tårer ned ad kinderne. For der havde manglet et vigtigt menneske på barselsstuen. Barnets far. Brittas søn.

– Det virker meningsløst og uvirkeligt. Jeg kan slet ikke forstå, at Magnus ikke er her mere, og jeg er så ked af, at han ikke får lov til at opleve sine to sønner vokse op, siger Britta Buhl stille.

Læs også: Jeg skjulte min sorg

Ringede om natten

Det er svært for hende at tale om, men hun har valgt at gøre det. For skal der på nogen måde findes en mening i hendes søns død, må det være at få ændret loven, så det ikke sker for andre.

Magnus, der arbejdede som politiassistent, blev dræbt i en bilulykke på Langebro i København den 23. juli i fjor. Han var på vej på arbejde, da en dengang 25-årig mand med 117 kilometer i timen overskred midterlinjen på broen og ramte to modkørende biler, inden han kolliderede med Magnus’ bil. Den tilladte hastighedsgrænse over broen er 50 kilometer i timen. Efter ulykken stak den 25-årige mand af, men blev senere anholdt på Rigshospitalet, hvor han søgte hjælp for de skader, han selv havde pådraget sig ved ulykken.

På det tidspunkt var Magnus allerede død, og hans pårørende var ved at blive underrettet. Hans kone, der ventede parrets andet barn og var bosat på Amager, ringede til Britta klokken tre om natten.

Læs også: Lisbeth Zornig kom ud af voldens skygge

Alt væltede 

Svigerdatteren fik sagt, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle fortælle Britta det. Men Magnus var død, han var slået ihjel. Der stod tre betjente hos hende, og de ville også gerne sende en patruljevogn til Britta i Ansager.

– Dér væltede alt for mig. Jeg kunne slet ikke forstå det, men jeg fik sagt, at jeg nok selv skulle fortælle Magnus’ far og søskende det, fortæller Britta.

Britta tørrer sine øjne undervejs. Hun fortæller om den smukke bisættelse i Filips Kirke på Amager, hvor uniformerede betjente fyldte kirken og dannede espalier udenfor med faner. Over 600 deltog og så på, da Britta sammen med sine to andre børn, Magnus’ far og to af Magnus’ bedste venner løftede den hvide kiste og gik ud af kirken til tonerne af hans fodholdhold, Liverpools, slagsang: ”You’ll Never Walk Alone”.

Læs også: Sondy blev krænket som barn

De tungeste skridt 

- Det er de tungeste skridt, jeg nogen sinde har taget. Det føltes så forkert, at jeg skulle bære mit barn i en kiste. Det var den helt forkerte rækkefølge. 

Når hun mindes Magnus, smiler hun og kan ikke skjule, hvor stolt hun var af ham. Han var vellidt og formåede at sætte mange spor efter sig. 

Men Magnus kommer ikke hjem til Ansager mere. Det sørgede en nu 26-årig vanvidsbillist for, og Britta har tænkt på ham. Særligt nu, hvor politikerne har planer om at skærpe straffen for vanvidskørsel. Men også fordi det for nylig kom frem, at han både før og efter Magnus' død er blevet taget for at køre alt for stærkt. 

 – Det gør mig vred og frustreret og fortæller mig, at han INTET har lært af det. Det er noget, jeg aldrig kommer til at forstå. At man kan være så ligeglad. Det kan godt være, at det ikke hjælper at sætte dem i fængsel, men så længe de er der, kan de ikke slå andre ihjel, mener Britta.