Det gode liv

11-årig kildede sin lillesøster – og reddede hendes liv

15. august 2016 af Anne Romanelli. Foto: GoFundMe
Den engelske dreng Aaron East reddede formentlig sin lillesøsters liv, da han under en kildeleg blev opmærksom på noget unormalt i søsterens hals.

Den 26. juni 2016 startede helt som normalt hos familien East, der bor i Essex i England.

Den 31-årige mor, Carly, hørte sine to børn, Aaron og Amy, lege sammen som så ofte før, og denne dag var det en kildeleg, som fik de helt store grin frem hos børnene.

Foto af lille Emil afslørede kræft

7-årige Amy lænede på et tidspunkt hovedet helt tilbage i latter, da hendes 11-årige storebror holdt hende i et ordentligt ’kilde-greb’, og det var hér, at Aaron fik øje på en mørkerød, bulet klump i søsterens hals.

Han kaldte straks på sin mor, som ikke var i tvivl: Det måtte være en kræftsvulst.

Sjælden kræftform

Det havde Carly desværre ret i, viste det sig.

5-årige Silas har kræft: Politiet opfylder hans største ønske

Efter en række undersøgelser på hospitalet kunne lægerne konstatere, at Amy havde den sjældne kræftform Rhabdomyosarcoma, som rammer omkring 60 børn i England om året.

Amy fik hurtigt bortopereret svulsten og har efterfølgende taget hul på de første af i alt ni planlagte kemobehandlinger, før hun skal videre til USA for at få strålebehandling.

Video: Min hund kan lugte sig frem til kræft

Stolt af sine børn

Amys opmærksomme storebror har formentlig reddet hendes liv, fortæller Carly East til The Mirror:

- Jeg er simpelthen så stolt af Aaron. Da det var ham, som opdagede kræftsvulsten, tror han, at han har gjort noget galt, men faktisk så har han reddet sin lillesøsters liv. Jeg kan ikke takke ham nok for, hvad han har gjort, siger Carly, som også er stolt af Amy:

- Min verden ville falde helt sammen, men Amy har været så stærk, og hvad end hun er blevet budt på, så har hun bare klaret sig igennem. Hun er en rigtig glad og selvsikker pige, og hun giver mig styrken til at bevæge mig fremad. Hvis jeg var hende, ville jeg bare ligge på gulvet.

Vil donere penge til kræftforskning

Carly har nu startet en indsamling på GoFundMe, som skal finansiere kræftbehandlingen i USA.

Beverly Hills-stjerne fik fjernet bryst: Nu har kræften bredt sig

På 15 dage er hendes mål om at indsamle de nødvendige 5.000 pund allerede nået, idet der nu er blevet doneret over 5.200 pund.

De overskydende penge vil Carly East give videre til forskning med fokus på netop kræftformen Rhabdomyosarcoma hos børn.

Rørende galleri: Fædre klipper håret af til ære for deres kræftramte børn:

Rørende galleri: Fædre barberer håret af til ære for deres kræftramte børn

Sponsoreret indhold