14 år efter De unge mødre: Han gør mig så stolt

Louise kunne mærke klumpen i halsen, da hendes søn rejste sig og tog ordet foran alle gæsterne i det lokale forsamlingshus. Hun kunne også mærke, hvordan tårerne trængte sig på.

Det er 14 år siden, Louise Papanicolas Femhøj første gang medvirkede i dokumentarserien ”De unge mødre”, dengang Sebastian endnu var hendes lille baby. Nu stod han som konfirmand og takkede sin mor for alt. For alle de timer, hun havde siddet og kigget på ham i en håndboldhal. Og al den tid, hun havde ofret på ham gennem årene.

Sebastian havde ikke skrevet sin tale ned på papir inden. Alle hans ord kom lige fra hjertet. Også når han vendte sig mod både sin far, Ronni, og sin papfar, Martin, som begge fik en stor og personlig tak for deres roller i hans liv. Og også en hel del gas, som udløste høj latter rundt om ved de hvide duge. Sebastian havde nemlig ikke travlt med at sætte sig ned i igen. Han nød opmærksomheden, og han nød at stå iført sit spraglede jakkesæt med computerspil-print og have publikum i sin hule hånd.

Som mor havde Louise helst set sin søn blive konfirmeret i et mørkt, traditionelt jakkesæt, men hun så alligevel på ham med et blik fuld af beundring og et hjerte, der var ved at sprænges af stolthed.

Læs også: De unge mødre: Nadjas bryllup var fantastisk

Verdens grimmeste jakkesæt

– Han holdt bare den fineste tale. Jeg ved slet ikke, hvor han har den selvtillid fra. Jeg ville ønske, at jeg selv havde den, og at jeg var mere som ham. Sebastian er fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker og mener om ham. Han er bare sig selv, siger Louise og tilføjer med et smil:

– Det var nok derfor, han havde valgt verdens grimmeste jakkesæt.

Når man får børn, ved man aldrig, hvad de ender med at tage på til deres konfirmation. Man ved i det hele taget ikke meget om, hvordan de udvikler sig som mennesker.

Svær begyndelse

For Louise har livet været fyldt med bekymringer for sin ældste søn, siden hun blev mor som 19-årig.

I hans barndom havde hun bestemt ikke regnet med, at han ville stå som selvsikker 14-årig til sin konfirmation og holde tale med både dybde og humor.

– Jeg har godt nok grædt mange tårer over ham, siger Louise, som havde sin søn med på børnepsykiatrisk afdeling, fordi han havde store sociale problemer i 1. klasse.

En diagnose fik han dog aldrig. Men han fik en plads i skolens specialklasse, fordi han ikke fungerede i sin egen. Og det blev på mange måder Sebastians redning.

Læs også: Carina var rødhåret og overvægtig: Skolen var et helvede

Fagligt begavet

I specialklassen fik han nemlig en fantastisk støttelærer, som også fulgte ham mange timer om ugen, da han efter et halvt år kom ind i sin gamle klasse igen.

– Det hjalp ham helt vildt. Jeg er utrolig taknemmelig for, hvad den skole har gjort for ham, og i dag er han mere eller mindre vokset fra sine problemer, siger Louise, som sjældent ved, hvor mange der spiser med hjemme i huset i Glamsbjerg på Fyn. Meget tit sidder der nemlig en eller flere af Sebastians venner med ved bordet.

– Sebastian har virkelig fået en god vennegruppe. De har det bare så godt i den flok, siger Louise, som aldrig har været i tvivl om, at hendes søn var fagligt begavet.

Sebastian er en klog dreng. Sådan en, der klarer sig ualmindelig godt i test på skolen. Og sådan en, der allerede nu ved, hvad han vil være, når han bliver stor.

– Jeg vil være ingeniør, som han siger med klar røst.

Læs også: Nyforelsket og dødssyg: Kærligheden var den bedste medicin

Verden ramlede

Der er sket meget, siden han var den lille rødhårede dreng i ”De unge mødre”. Ikke bare for Sebastian, som nu er så stor, at han har egen avisrute og har smagt sin første Barcadi Breezer.

Også for Louise ser livet noget anderledes ud, end da hun første gang dukkede op på skærmen som ung nybagt mor. I dag er hun 33 år, mor til tre drenge, sygeplejerske og gift for anden gang. Undervejs er hun selvfølgelig blevet en hel del livserfaringer rigere. Ikke mindst, da hun for 10 år siden blev skilt fra sine to ældste drenges far, Ronni, og endte i en dyb krise.

– Hele min verden ramlede bare. På det tidspunkt havde jeg aldrig prøvet at bo alene, og nu skulle jeg pludselig bo for mig selv med to små børn. Samtidig var jeg involveret i en trafikulykke, og der skete bare utrolig meget på tre-fire måneder. Hvis ulykkerne havde ramt lidt forskudt, havde jeg nok klaret dem, men de kom dumpende lige oven på hinanden. Sådan er det jo nogle gange. Men jeg fik det så dårligt, at jeg måtte tage antidepressiv medicin i godt et år.

Læs også: Ung mor: Jeg skal skilles

Styr på livet

Hvad der fik Louise ud af den mørke tunnel, har hun svært ved at pege på. Men lyset kom.

– Jeg tror egentligt bare, det var tiden, der hjalp mig. Jeg fik sat punktum for alt det gamle og fik styr på mit liv.

Også kærligheden fik hun styr på, da hun mødte den fynske landmand Martin. Og forholdet til eksmanden blev også godt efter nogle lidt vanskelige år.

– Der var lige en periode, hvor den anden var en idiot. Sådan tror jeg, de fleste har det efter en skilsmisse, siger Louise, som er taknemmelig for, at de i dag samarbejder så godt som forældre, at de sammen kunne køre ned over grænsen og købe drikkevarer til Sebastians konfirmation.

Og at de til selve festen kunne sidde muntre og afslappede på hver sin side af ham, mens de spiste helstegt pattegris med hvide kartofler og brun sovs, præcis som Sebastian havde ønsket. Hele dagen var i det hele taget lige efter hans hoved.

– Jeg tror, Sebastian var rigtig glad for, at vi ikke skulle dele konfirmationen op i to, som man hører om i nogle skilsmissefamilier.

Louise føler virkelig, hun er landet på sin rette plads med sine tre drenge og Martin, som er far til den yngste på 5 år. Hun er også glad, når hun kører på arbejde som hjemmesygeplejerske.

– Jeg kan godt lide at være der for andre. Det må gerne være min hånd, de knuger, når de har det svært. Det giver mening for mig, siger Louise, som bestemt ikke savner tiden på tv.

Læs også: Brød med Jehovas Vidner og blev narkoman: Jeg skulle prøve alt

Serien fylder intet

Godt nok var hun glad for selve programmerne, hvor hun ærligt viste seerne, at selv om man er ung mor, kan man sagtens have hus, bil, fast parforhold og styr på livet.

Men da hun sagde ja til at medvirke tilbage i 2005, anede hun ikke, hvordan de sociale medier ville udvikle sig. Dengang fandtes Facebook ikke på de danske computere, og derfor vidste hun ikke, hvordan folk senere ville sidde bag deres skærme og kommentere alt lige fra hendes sko til hendes hårfarve.

– Havde jeg vidst, at noget som Facebook var på vej, så havde jeg nok valgt anderledes. Det var ret voldsomt, at folk følte, de havde ret til at debattere vores familie, fordi vi var på tv, siger Louise, som stadig bliver genkendt.

Men serien fylder ikke noget i hjemmet. Faktisk har børnene ikke set et eneste afsnit. Og når kammerater i skolen har gjort Sebastian opmærksom på, at de har set ham i en genudsendelse, er hans reaktion altid den samme:

–Nå.

Læs også: Ung mor: Mine børn skal ikke gå i skole