4-årige Marius spreder glæde

Det er en lille purk med brune øjne og lyst strittende hår, der forsigtigt åbner døren. Det slidte bukseben vidner om, at der er fart over feltet, og at Marius har svært ved at sidde stille. Det er netop det, som hans bedsteforældre sætter allermest pris på. De elsker, at der er liv og glade dage i huset, når de får besøg af deres 4-årige barnebarn. Biologisk er de ikke i familie med Marius, for de er såkaldte reservebedsteforældre, men det kan man ikke mærke på Marius, der hjemmevant går på opdagelse i hjemmet og præcis ved, hvor den fyldte papkasse med legetøjsbiler står.

– Det er så dejligt at få besøg af Marius, for så er der liv og barneglæde i huset. Mit hjerte smelter helt, når jeg hører hans latter, der spreder sig i huset. Det smitter, siger Jytte Madsen.

Blev reservebedste

Leo og Jytte, der bor i Haslev, har haft glæde af Marius’ jævnlige besøg i lidt over et halvt år.

Det var faktisk lidt af en tilfældighed, at de fandt Marius. Blot ved et enkelt tryk på hjemmesiden Boblberg.dk, hvor man kan skabe nye relationer på baggrund af fælles interesser, fik Leo kontakt med Marius’ forældre.

De havde lavet et opslag, hvor de efterlyste en reservebedste, da Marius inderligt savnede en, han kunne tage med til ”bedstedag” i børnehaven. Han kunne ikke forstå, hvorfor der altid var en tom plads ved siden af ham til ”bedstedag”.

Se også den søde video: Kommende bedsteforældre forstår ikke den gode nyhed

Ensomme timer

Når de andre børn glade fortalte, hvordan de var blevet forkælet med livretter og slik af deres bedsteforældre i weekenden, mærkede Marius et stik af misundelse. Bare det var ham, men han har kun kontakt med sin farmor i England.

Jytte og Leo kunne ikke stå for opslaget. De faldt også for Marius’ skæve smil og glimt i øjnene. Han lignede en rigtig charmetrold. Og der skulle ikke mange betænkeligheder til, før Leo havde sendt en besked og krydsede fingre for, at forældrene ville tage godt imod deres henvendelse.

Det var Leo, som tog det første skridt, selv om han mest tænkte på sin kone Jytte, da han sendte beskeden til Marius’ forældre.

For to år siden blev hun ramt af brystkræft, og i forbindelse med kemobehandlingen fik hun en blodprop. I dag er Jytte erklæret rask, men hun døjer stadig med bivirkninger efter blodproppen, som har sat sit præg på hverdagen. Hun ryster meget og har ingen kræfter i armene og blev derfor nødt til at gå på pension fra sit arbejde i et plejehjemskøkken.

Jytte har meget tid tilovers i hjemmet, mens Leo har travlt med at kaste petanquekugler. Han spiller det populære kuglespil i den lokale klub tre-fire gange om ugen, og Jytte savnede lidt afveksling i de mange timer, hun sad alene hjemme, når Leo var på farten.

– Der er pludselig meget stille, når jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet. Derfor er det dejligt at få besøg af sådan en lillemand, for så sker der noget. Det er alt for tidligt for os at sidde i et hjørne og synke hen, og der må gerne ske noget, smiler Jytte.

Læs mere: Isabella og morfar bor sammen igen

Det første møde

Det var med spænding og sommerfugle i maven, at Jytte og Leo skulle møde Marius for første gang. De havde inviteret hele familien på kaffe og kage, så de kunne møde hinanden og aftale nærmere.

Efter mødet blev de enige om at skrive sammen om, hvorvidt de ville fortsætte kontakten.

Jytte og Leo håbede inderligt, at de ville komme til at se mere til Marius, for han bragte sådan en glæde og smittende energi i det lille rækkehus. De nåede at blive lidt utålmodige, inden familien endelig skrev tilbage efter nogle dage.

Marius havde snakket uafbrudt om Jytte og Leo, siden de mødtes, og han kunne næsten ikke vente med at besøge dem igen.

Der gik dog heller ikke mere end to uger, før Leo og Jytte så Marius igen og passede ham på egen hånd. De har aldrig oplevet ham græde eller være sur og er kun vant til store smil, når han er på besøg.

Og han elsker at komme på besøg og få en pause fra den til tider stressende hverdag med børnehave og spejder.

– Fra det første øjeblik, vi mødtes, havde vi en rigtig god kemi. Vi klikkede med det samme, og Marius snakkede løs om alt det, han lavede i børnehaven, siger Leo Larsen, mens han sender et kærligt blik til Marius, der er i fuld gang med at parkere en orange skraldebil på gulvet.

Besøg i børnehaven

Det er dog ikke kun et ekstra barnebarn, som Leo og Jytte har budt velkommen. De har fået en ekstra familie, som de kan dele fremtidige oplevelser med, da de også har fået et godt forhold til Marius’ forældre. Derfor har Leo og Jytte også inviteret Marius’ familie på flæskesteg og brune kartofler lillejuleaften, hvor de har tid til at komme hinanden ved og ønske en god jul.

Endelig kom den dag, som Marius havde set frem til, hvor han kunne invitere bedsteforældrene med til ”bedstedag”.

Det var Marius selv, som med spænding i stemmen havde ringet til Jytte og Leo for at invitere dem med i børnehaven. Og Jytte blev helt varm om hjertet, da hun hørte Marius’ spæde barnestemme sige ”Hej bedste” i telefonen.

Marius var nærmest ved at sprænge af spænding, da det endelig blev dagen, hvor alle børnehavebørnenes bedsteforældre kom på besøg. Han spurgte utålmodigt pædagogerne, om Jytte og Leo snart var på vej, og hver gang, han hørte døren gå i entréen, var han ude for at undersøge, om det var dem, som var på trapperne.

– Det var en rigtig hyggelig dag. Børnene sang for os, vi klippede og klistrede, og de havde bagt kager til os. De havde gjort meget ud af det, og vi kunne mærke, at Marius blev rigtig glad, da vi kom. Han hoppede omkring og viste stolt sin børnehave frem, fortæller Leo.