Det gode liv

8-årig ked af ar på hovedet: Fars gestus er dybt rørende

22. juni 2016 Anne Kristensen
Foto: Facebook
En far fra Kansas har fået tatoveret en tro kopi af sin søns ar på hovedet for at støtte ham, da sønnen følte sig som et ’monster’ efter en kræftoperation.

28-årige Josh Marshall fra Kansas i USA hyldes på de sociale medier verden over, efter at han har fået lavet en tatovering af et operationsar på sit hoved.

Årsagen er, at Joshs søn, den 8-årige Gabriel, sidste år gennemgik en operation, da han blev diagnosticeret med en sjælden kræftform kaldet anaplastic astrocytoma, der er en ondartet hjernesvulst.

Josh fortæller til websitet BuzzFeed, at Gabriel i dag stadig har noget af svulsten tilbage i hjernen, men hans seneste scanninger har vist, at hans tilstand nu er stabil.

- Han har klaret sig godt og har været fri for behandling i omkring ni måneder nu, siger en lettet Josh Marshall.

Sønnen følte sig som et monster

Det ændrede dog ikke på, at Gabriel i starten med egne ord følte sig som et 'monster' pga. det store ar, som hans operation forårsagede.

- Det knuste mit hjerte. Jeg sagde til ham, at hvis folk ønsker at glo, så kan de glo på os begge to, fortæller Josh Marshall.

Forældrepar fik tatoveret deres barns modermærker

Han besluttede derfor at få en tatovering af sønnens ar på sit eget hoved.

- Han elsker min tatovering og siger, at vi nu er ’tvillinger’, siger den rørte far.

Og han er ikke den eneste, som det rører dybt.

Vandt konkurrencen #BestBaldDad

I forbindelse med den amerikanske Fars Dag i søndags indsendte Josh Marshall et billede af sig selv og sønnen til konkurrencen #BestBaldDad (#BedsteSkaldedeFar, red.), som organisationen St. Baldrick’s Foundation står bag.

En konkurrence, som hylder fædre og andre mandlige familiemedlemmer, der har barberet deres hår af til ære for deres børn, som enten har eller har haft kræft.

Video: Min hund kan lugte sig frem til kræft

På Josh Marshalls billede ser man ham sidde og omfavne sin søn, og man ser både sønnens ar og faderens tatoverede ar.

- Jeg fik min søns ar tatoveret for at hjælpe hans selvtillid, skrev Josh Marshall som kommentar til konkurrencebilledet.

Han endte med at vinde konkurrencen.

Kræftramt mor ofrede sit liv for sin datter

Her kan du se flere rørende billeder fra #BestBaldDad-konkurrencen:

Rørende galleri: Fædre barberer håret af til ære for deres kræftramte børn

Sponsoreret indhold