90 års forskel og bedste venner

På bordet i ældreboligen Æbleparken står en porcelænsfigur af en lille dreng, der holder rundt om et guldhjerte. Et hjerte, der symboliserer noget af det dyrebareste mellem to mennesker. Også selv om der er 90 års forskel. Nemlig kærlighed. Grethe tager forsigtigt figuren op og kører fingrene ned over den som for at vise, at det ikke er en helt almindelig porcelænsfigur.

– Han sagde til mig, at det symboliserede vores forhold, da han gav mig den til min 98-års fødselsdag, og hver gang jeg kigger på den, tænker jeg på Thias. Ugen er ikke så lang mere, når Thias kommer forbi, og jeg håber, at han bliver ved med at have lyst til det, fortæller den 98-årige Grethe Hasemann.

Det unikke venskab begyndte, da Thias var bare 3 år. Hans mormor boede lige over for Æbleparken, og en dag begav den unge dreng sig på eventyr på sin trehjulede cykel. Tværs over græsplænen fik han øje på ældreboligen. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og på græsset sad en dame koncentreret og strikkede. Den lille dreng kørte forsigtigt hen imod den ukendte dame, og da han var tæt på, trykkede han på det larmende båthorn på cyklen.

– Jeg hoppede en halv meter op i luften. Jeg anede ikke, hvad der skete, men da jeg kiggede op, så jeg en sød, lille, lyshåret dreng. I starten holdt han sig lidt på afstand, men der gik ikke lang tid, før han blev lidt for nysgerrig. Især på mit manglende ben, griner Grethe.

LÆS OGSÅ: Hundehvalp og killing er de bedste venner

Turene til Æbleparken blev hyppigere. Ofte sad beboerne udenfor og så på Thias, der optrådte med tricks på cyklen. Belønningen kom ofte i form af kage og chokolade, og som tiden gik, bød de ugentlige møder også på snakke – især fra en svunden tid fra Grethes barndom. Thias lyttede nysgerrigt, når Grethe fortalte om, hvordan de lavede dukker af avispapir, og hvordan de brugte en skotøjsæske som dukkehus.

Som årene gik, blev den trehjulede cykel skiftet ud med en tohjulet. Trickene på cyklen blev mere avancerede, da han begydte at gå til bmx, og Thias mente også, at det var på tide, at Grethe fik et indblik i hans verden.

Med en iPad åbnede en hel ny verden sig for Grethe. Thias smilede overbærende, når Grethe ikke forstod, hvorfor den enarmede tyveknægt ikke spyttede penge ud af iPaden.

– Det er helt vildt sjovt, når Grethe ikke kan finde ud af det. Hun synes, at det er mærkeligt, at man skal trykke på skærmen, smiler Thias Beck, der ud over at være en af Danmarks yngste besøgsvenner stadig lever livet ligesom alle andre 8-årige med mudder på knæene og PlayStation. Men selv om vennerne også er vigtige, kan de ældre i Æbleparken noget helt specielt.

Hygger og spiller kort

Her går dagene med at købe ind, køre ræs på den elektriske kørestol og spille kort med beboerne. Her er Thias nemlig i centrum.

Trods glæden på begge sider ved både Thias og Grethe godt, at det gode, de har sammen, har en udløbsdato.

– Jeg kan huske, at vi sad nogle få hundrede meter fra Æbleparken og spiste, da der kom en ambulance med udrykning forbi. Thias blev meget stille, og så begyndte han at spørge, om vi ikke lige skulle tage over og kigge til de gamle. I starten forstod jeg ikke, hvorfor det var så vigtigt, for han havde jo lige været der, men så lagde jeg to og to sammen. Han var jo selvfølgelig bange for, at det var en af de gamle, ambulancen var kørt af sted med, forklarer Thias’ mor, Anja Aagaard Bech, der også har oplevet, at hendes søn er kommet hjem fra ældreboligerne med et trist blik i øjnene.

– Når man knytter sig til mennesker i den alder, sker det jo, at de går bort. Det er efterhånden sket nogle gange, og det har taget hårdt på Thias. Han har været lidt udadreagerende i skolen. Vi snakker med ham om det, men det er jo altid svært at miste, når man holder af nogen, og det er ikke nemt at få hjælp fra en sorggruppe, når det ikke drejer sig om et familiemedlem, fortæller Anja.

Med på udflugt

Til trods for at sorgen er en del af samværet med de gamle, har Thias aldrig ytret ønske om at stoppe besøgene. For selv om der er mange gode venner, der er gået bort, er der stadig en helt speciel person tilbage. Nemlig Grethe.

– Jeg tænker nogle gange, hvor lang tid Thias har lyst til at blive ved med at komme her. Han bliver jo ældre, og snart fanger pigerne også hans interesse, men der er altid chokolade og ofte kage, og det er han jo glad for, så vi nyder det, så længe det varer, smiler Grethe, der sammen med de andre netop lige har været på udflugt til Knuthenborg Safaripark – og selvfølgelig var Thias med.

I lokalområdet mangler der ikke roser og hyldende ord til Thias. Den unge dreng er kendt for sit gode hjerte og store omsorg, men hovedpersonen selv har lidt sværere ved at forstå den store opmærksomhed.

– Jeg synes jo bare, at det er sjovt at besøge dem, siger 8-årige Thias.

LÆS OGSÅ: Jeg så mine venner dø