Det gode liv

Annemarie og hendes sønner er fattige: Vores jul er rig på kærlighed

30. november 2016 af Carsten Holst. Foto: Jørgen Ploug
Annemarie er alenemor og flov over, at hun ikke har råd til julegaver til sønnerne Bo og Emil. Men drengene glæder sig alligevel til jul. De har vænnet sig til, at julen ikke er et overflødighedshorn af dyre gaver.

Brødrene Emil, 10, og Bo, 11, vil gerne vise noget, som deres mor ikke må se. I julemåneden er der hemmeligheder, der ikke deles med alle de andre i familien, og dem har brødrene et par stykker af.

Inde på sit værelse viser Emil stolt en tegning, som han har lavet. Omkranset af juletræer, pakker, nissemand og et hjerte med en pil igennem har den lille dreng skrevet ”I love you mom”.

Gaveregn: Hendes børn får 300 julegaver

Emil fortæller, at han overvejer at lave en lidt mere farverig udgave, som hans mor forhåbentlig bliver glad for. Men stor eller lille tegning, så er det vigtigste for Emil at få fortalt sin mor, at han elsker hende.

Har vænnet sig til små julegaver

Bo kommer med en lille skål, som han har lavet af smeltede plastikperler. Han vender den et par gange og spørger sin bror Emil, hvad han synes om den.

Bo overvejer, om han ikke skal lave en lidt større udgave. Der er trods alt stadig et par uger til jul, så Bo har god tid.

Forældre til deres børn: Julen er aflyst

- Det er vores gaver til mor juleaften. Hun har ingen penge, og vi har ingen penge. Derfor besluttede vi at lave noget selv. Det er bare en skål og en tegning. Men vi håber, at hun bliver glad gaverne, og at julen bliver god for os alle, siger de to drenge. 

Brødrene fortæller, at de ikke ønsker sig ret meget til jul. Deres mor har alligevel ikke råd til noget. De har vænnet sig til, at de aldrig får store gaver.

Julehjælp fra Røde Kors

Sådan er betingelserne for Bo og Emil i julen, og sådan har det været ligeså længe, de kan huske. Men de to ungersvende glæder sig til, at deres moster og onkel kommer juleaften, og at de så skal have deres livretter.

En flink mand fra Røde Kors har givet deres mor penge, så hun kan lave flæskesteg og risalamande den 24. december. Det er det bedste mad, som Bo og Emil kan få.

Louise bor på børnehjem: Min søster reddede min jul

Sammen med aktivitetsleder Olau Holtvind fra Røde Kors er Ude og Hjemme på julebesøg hos Bo, Emil og deres mor, Annemarie Hamborg Jensen, i den lille families julepyntede hjem i Nordjylland.

Du kan også støtte julehjælp fra Røde Kors her 

Rige på kærlighed

Den 38-årige alenemor indrømmer ærligt, at hun er fattig, og at julen kan have sine økonomiske udfordringer. Annemarie er på offentlig ressourcehjælp, efter at hun for 9 år siden faldt på et fabriksgulv og ødelagde ryggen.

I år er hun én af de mange, der modtager 800 kr. i julehjælp fra Røde Kors. For nogle er det ikke et stort beløb, men for Annemarie gør pengene en væsentlig forskel.

Jytte skulle holde jul alene: Blev juleven i fremmed familie

- I vores familie er vi rige på kærlighed, men ikke på penge. Det kan være svært, men for mig er et knus og en kærlig bemærkning fra mine sønner mere værd end materielle ting.  Jeg kan godt engang imellem være ked af det, flov og ærgerlig over, at jeg ikke kan gøre mere for drengene i julen. Men heldigvis beklager de sig aldrig, siger Annemarie. 

Læs hele den livsbekræftende historie om Annemarie og hendes sønner i det nye Ude og Hjemme, som er på gaden onsdag den 30. november 2016.

Her kan du se nogle skønne billeder af familien:

Bo og Emil får en fattig jul

Sponsoreret indhold