Au pair fandt lykken

For tre et halvt år siden steg 20-årige Sabina på flyet til London for at arbejde som nanny. Hun havde ikke forestillet sig, at hun ville vende gravid hjem til Danmark med en mand ved sin side.
- Jeg må indrømme, at jeg blev nervøs, da jeg fandt ud af, at jeg var gravid. Men Paul var til gengæld helt rolig, siger den unge kvinde. I dag er hun mor til Oliver på knap tre år og lille Tristan på blot en måned.
Faldt for chaufføren
Sabina havde fået arbejde som barnepige hos en velhavende familie uden for London. Familien havde sørget for, at én af deres ansatte hentede og bragte hende på landet hver dag. En fyr ved navn Paul Parish fik tjansen.
- Jeg var nervøs, da Paul skulle hente mig første gang, fortæller Sabina. Men Paul viste sig at være en sød og spændende fyr, som Sabina straks fattede interesse for.

Kysset gjorde udslaget
Men livet som nanny på landet huede ikke rigtigt Sabina, og da hun fik tilbudt et andet job, slog hun til. Eneste ulempe var, at hun ikke fik brug for det daglige lift af Paul. Så kontakten stoppede brat.
- En aften i byen kom jeg til at tænke på Paul, så jeg sendte en sms. Jeg ville gerne se ham igen, siger Sabina.
Paul blev ovenud begejstret for livstegnet fra Sabina. De aftalte at mødes til middag. Senere, hjemme hos Paul, kyssede de første gang. Og de har været sammen lige siden.
LÆS OGSÅ: