Bedstefar fløj til Ibiza: Der var ikke noget godt i fjernsynet

Hvad gør man, hvis man har zappet og zappet i timevis, men stadig ikke har fundet noget, man gider at se?
Jo, man slukker (naturligvis) for fjernsynet, finder sit pas frem og sætter kurs mod Ibiza.
Det var i hvert fald, hvad en bedstefar fra England gjorde forleden.
Til Daily Mail fortæller 63-årige Andy Armstrong, at han en mandag aften kedede sig bravt – og end ikke noget i fjernsynet kunne underholde ham.
Derfor tænkte han: Hvorfor ikke tage spontant til Ibiza? Som sagt, så gjort.
Den festglade farfar fandt et par billige Ryanair-billetter og boardede flyet lige omkring klokken 17.30. Og efter at have fløjet tre timer – og tilbagelagt 2.400 kilometer – kunne han så plante sine festfødder i "partylandet" Ibiza.
Og i de næste tolv timer fik bedstefar Andy sig en på opleveren.
Han susede således rundt i en partybus og deltog i en flowerpowerfest på diskotek Pacha. Han genså gamle venner, indtog dansegulvet i ægte farfarstil, dansede natten lang og nød det hele.

Gorilla døde i armene på det menneske, der reddede den
Den følgende morgen, formentlig lidt udmattet, nød Andy så morgenmad på stranden – selvfølgelig spanskinspireret og med et lille glas bobler til, før han vendte næsen mod lufthavnen igen.
Og under 24 timer senere var han så helt hjemme og kunne smide sig i sofaen igen.
Vi håber, at der så var noget spændende i tv ...
Ny sæson af "Min kærlighedshistorie"
I Ude og Hjemmes podcast ”Min kærlighedshistorie” fortæller meget forskellige danskere deres kærlighedshistorie på godt og ondt. Lyt i din foretrukne podcast-app.