Børnene gjorde mig voksen

Det er hårdt at skulle skifte en sorgløs og festlig tilværelse som ungkarl ud med rollen som nybagt far til trillinger.
Det ved 23-årige Kim Jensen fra Haderslev alt om.

Forlod familien to gange
Siden sønnerne Noah, Jeppe og Oliver blev født på Sønderborg sygehus i maj i fjor, har den unge familiefar to gange forladt sine tre børn og kæresten Karina Christensen.
De to unge forældre havde begge brug for en pause til at overveje, om de havde en fremtid sammen.

- Jeg vidste godt, at det ville blive hårdt at få trillinger, når vi var så unge. Specielt for Kim var det en stor omvæltning. Han havde jo levet det glade liv hver weekend med fest og halløj sammen med gutterne, siger 26-årige Karina Christensen.

Ikke parat til ansvar
- Ofte følte jeg, at han ikke var parat til at påtage sig sit ansvar som far til tre, og det bebrejder jeg ham ikke. Han havde det ikke let.
Men efter en svær og lidt turbulent start håber og tror jeg på, at vi nu bliver sammen. Det skylder vi både hinanden og børnene.

Der er liv og glade dage i lejligheden i Haderslevs centrum, hvor Kim og Karina bor sammen med trillingerne og Karinas tre-årige søn, Mathias, fra et tidligere forhold.
De to mødtes i august 2008 og flyttede hurtigt sammen.

Trillinger
De er begge glade for børn og besluttede, at Mathias skulle have en lillesøster eller -bror.
Allerede efter få uger blev Karina gravid, og parret glædede sig til at få et fælles barn.

Men Karinas første scanning på Sønderborg Sygehus fredag den 16. januar i fjor vendte med ét op og ned på de to unges tilværelse.
Karina glemmer aldrig jordemoderens ord:
- Barnet ser fint ud, Karina. Det gør nummer toogså, og minsandten om ikke også nummer tre har det godt.

Kunne ikke tænke klart
- Jeg græd, slet og ret. Jeg kunne overhovedet ikke tænke klart.
Jeg havde Mathias med, og han kunne selvfølgelig ikke forstå, hvorfor jeg pludselig var så ulykkelig.

Han trøstede mig, og det gjorde mange andre på sygehuset også.
Kim afsonede på det tidspunkt en mindre dom, og jeg tænkte: Din mand er i fængsel, du er alene med Mathias, og du har tre børn i maven. Hvad gør du nu, frøken Karina?

Far i fængsel
- Jeg fik at vide af lægerne, at jeg kunne tage hjem og overveje situationen.
To af trillingerne er enæggede, og dem kunne lægerne fjerne, så jeg kun fik ét barn.

Jeg kørte direkte til Statsfængslet Renbæk, hvor jeg skulle hente Kim.
Jeg sagde, at jeg havde en god nyhed, en dårlig og én uden for kategori.

- Den gode var, at scanningen var gået godt. Den dårlige, at jeg ikke havde nået at få gjort rent derhjemme. Den sidste nyhed var så, at jeg ventede trillinger.
Kim var selvfølgelig ved at springe ud af bilen, men da det første chok havde lagt sig, var vi enige om at stå sammen og få trillingerne.

Store udfordringer
Jeg overvejede i virkeligheden ikke et øjeblik at få abort, siger Karina.
Den unge sønderjyske mor tænkte dog meget på alle de praktiske og økonomiske udfordringer, trillingerne ville udsætte parret for.

Hendes drøm om at uddanne sig til lægesekretær måtte sættes i bero, og Karina var meget bekymret for, om Kim med sine kun 23 år ville vise sig at være sit ansvar bevidst.

- Jeg glædede mig til at få børnene, men jeg anede jo ikke et hak om, hvad der ventede. Det blev hårdere, end jeg havde troet, og kammeraterne ville jo stadig gerne have mig med i byen.
Men jeg har det ikke godt med, at jeg to gange har forladt familien, så Karina stod alene med det hele, siger Kim Jensen.

Forholdet sat på prøve
Hans tre sønner blev født 10 uger før termin på Sønderborg Sygehus den 10. maj i fjor.
Allerede to og en halv måned tidligere var Karina blevet indlagt til aflastning, og hun blev først udskrevet to måneder efter fødslen.

Hurtigt kom det unge pars forhold på alvorlige prøvelser.
Kim indrømmer i dag, at han til tider var skræmt af det store ansvar, han pludselig stod med.

Forstod ikke alvoren
- I dag er der ingen dårlige følelser mellem os. Kim hjælper pænt til i hverdagen. Men det har da været svært, siger Karina.
- Det var alt for stor en omvæltning for Kim at gå fra det sorgløse liv som ungkarl, og til at være mand og far i en familie med fire små børn.

Han forstod ikke alvoren i at få en familie.
De to gange, vi gik fra hinanden, stod jeg alene med fire små drenge. Det var ikke sjovt.

Heldigvis fandt vi sammen igen.
Vi flyttede fra den lille by Lundtofte til Haderslev for at komme helt væk fra Kims venner, der ikke forstod vores situation.

Slut med det vilde liv - nu er vi en familie
Som far til trillinger plus et bonusbarn er der ikke plads til ret meget andet.
- Jeg havde meget at lære som far, og heldigvis har Karina haft forståelse for min situation.

Nu forsøger jeg at leve op til mit ansvar, og det er slut med det vilde liv sammen med vennerne.
Jeg elsker jo mine drenge, men kærligheden til dem har ikke altid været nok til at gøre mig til en god far, siger Kim.

Sådan er det ikke længere. Kim har valgt livet med kæreste og børn frem for byture, drukfester og tømmermænd.
Og det ser han egentlig ud til at have det rigtig godt med.