Det gode liv

Dennis Knudsen hos Østersø: Hun fortæller mig, hvornår depressionen slutter

11. november 2015 af Joan Andersen. Foto: Dan Mariegaard
Ude og Hjemmes egen frisør og stylist Dennis Knudsen er kommet hos clairvoyant Anne-Marie Østersø i 15 år. Hun hjælper ham med at se lyset, når det hele ser mørkt ud.

Jeg har kendt Anne-Marie i 15 år, og hun har guidet mig gennem forskellige ting i mit liv. Når jeg har haft voldsomme perioder med depression og angst, har hun i store træk kunnet se, hvornår det stoppede igen. At der var en vej ud på et tidspunkt. Det har givet mig håb, og jeg går altid fra Anne-Marie med godt humør og tro på fremtiden. Jeg går også fra hende med eftertanke, for der er altid noget i mit liv, jeg skal kigge nærmere på.

Læs også: Alle har en sjette sans

Fulgte ikke hendes råd

Det er ikke altid, jeg har fulgt hendes råd. På et tidspunkt skulle jeg lancere nogle hair extensions, men Anne-Marie sagde, at det ikke var det rigtige tidspunkt i mit liv. Alligevel gjorde jeg det. Og det blev ingen succes.

Hun har også fortalt mig, at jeg engang vil finde en udenlandsk mand, og at jeg vil få børn. Ingen af delene er desværre sket endnu, men jeg håber da og tror på hende.

Læs også: Magien bag tallene 7-9-13

Anne-Marie bluffer ikke

I dag ser jeg Anne-Marie som en ven, og jeg er utrolig glad for at være sammen med hende. Hun er kærlig og omsorgsfuld, og så er hun helt ligetil og har stor troværdighed. Hun er ikke en bluffer, og der er heller ikke noget skørt eller tosset ved hende. Jeg kan godt lide, at hun lever et helt almindeligt liv i et rækkehus med sin mand og en undulat.

Læs også: Anne-Marie Østersø spåede, at Gitte fik en dreng - og hun fik ret!

Anne-Marie Østersø har valgt at fortælle hele sin fascinerende historie i bogen Clairvoyanten, som netop er udkommet. Gennem tiden har hun spået mere end 20.000 mennesker, og flere kendte er kommet til hende og for at få råd og vejledning.

Se videoen: Anne-Marie Østersø fik syn om myrdet pige

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sponsoreret indhold